Apotekere: Sådan reducerer vi medicinfejl

Af Anne Kahns
Formand for Danmarks Apotekerforening

Hvorfor er vi ikke blevet bedre til at undgå medicinfejl? spørger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i et indlæg her på Altinget.

Svaret er enkelt: Vi mangler at handle på vores viden om, hvordan fejlene sker. I Danmark har vi gennem mange år kunnet konstatere medicinfejl, og der er blevet sagt og skrevet meget, men desværre har der ikke været systematisk fokus på problemet. Det håber vi, at WHO-indsatsen nu ændrer på.

Med apotekernes specialviden om medicin og medicinsikkerhed, samt ikke mindst i kraft af vores fremskudte placering, hvor vi hvert år kommer i kontakt med 94 procent af danskerne, bør vi være oplagte samarbejdspartnere, når løsningerne skal findes. 

Baseret på vores erfaring om, hvor det går galt, og ikke mindst på baggrund af forskellige partnerskabsprojekter, der har haft fokus på bedre medicinhåndtering, foreslår vi derfor fem konkrete indsatsområder, der kan vende de triste statistikker.

Fem konkrete indsatsområder skal stoppe medicinfejl
Først og fremmest er der brug for en målrettet indsats i forhold til særligt risikobetonede situationer, som opstår på hospitaler, ambulatorier, i plejesektoren eller i borgerens eget hjem.

1. Forskellige mærker af samme præparat
En generel udfordring er, at der findes forskellige ‘mærker’ af samme præparat. Det skyldes, at apoteket er forpligtet til at udlevere det billigste ordinerede lægemiddel til gavn for samfundsøkonomien og borgerens pengepung. Men det kan skabe forvirring hos både det sundhedsfaglige personale og patienterne, at medicinen skifter navn – selv om indholdsstoffet er det samme.

For at undgå denne forvirring foreslår vi derfor, at man med afsæt i udenlandske erfaringer afprøver en generisk ordination, så lægerne slipper for at kende de forskellige ‘mærker’, men blot skal fokusere på det lægemiddel, som patienten har brug for.

2. Negativ indvirkning på anden medicin
Et andet område, hvor der hyppigt opstår fejl, er i forhold til specielt ældre patienter, der bruger flere forskellige slags medicin. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre på medicinske afdelinger er medicinrelaterede. Halvdelen kan forebygges.

Gennemførelse af en medicingennemgang, hvor man eksempelvis ser på, om de forskellige typer medicin har en negativ indvirkning på hinanden, kan være med til at forebygge indlæggelser. I kraft af farmaceuters specialuddannelse inden for medicin og dens indvirkning på kroppen er det oplagt at inddrage os til at understøtte de almenpraktiserende læger og de fasttilknyttede læger på plejehjemmene. Vi har allerede opnået gode resultater i kommunale projekter, som med fordel kan gøres mere permanente.

3. Patienterne skal tage ansvar for brug af medicin
Medicinfejl kan ikke kun forebygges med fokus på sundhedsfagligt personale og samarbejdsstrukturer. Et tredje vigtigt område er derfor også at styrke patienternes evne til at påtage sig et aktivt ansvar for egen medicinering.

Indlægssedler og pakninger kan være forvirrende, og derfor er det vigtigt, at nye medicinbrugere og kronikere i særdeleshed får vejledning om egen medicin og gode vaner, så de får det bedste udbytte af medicinen.

Apotekerne tilbyder allerede i dag medicinsamtaler til nye kronikere – dette tilbud kan med fordel også udbredes til at gavne alle kronikere, da vi ved, at en tredjedel af dem ikke tager deres medicin efter lægens anvisninger. Apotekernes tilbud om dosispakket medicin kan også være en god måde for patienter og plejepersonale til at få overblik over medicinen, så vi sikrer, at medicinen bliver brugt rigtigt.

4. Plejepersonale skal vide mere om medicin
For det fjerde er der brug for at styrke medicinkendskabet hos plejepersonalet på bosteder og plejehjem. De faglige organisationer har flere gange efterlyst en faglig opkvalificering af deres medlemmer, som ikke føler sig tilstrækkeligt rustede til at løfte opgaven. Også her kan apoteket bidrage. 

Skal vi komme medicinproblemerne til livs, er det nødvendigt at nedbryde silotænkningen og trække på alle de ressourcer, der allerede findes i sundhedssektoren.

5. Der skal være bedre kommunikation i sundhedssystemet
Der er mange aktører inde over den enkelte patients medicinering, og derfor er vores sidste opfordring et styrket fokus på en smidig sektorovergang, der sikrer, at der er en velfungerende kommunikation mellem sygehuse, plejesektor, praktiserende læge og apoteket, som står for udleveringen. Kun gennem tæt samarbejde og god udnyttelse af alle relevante kompetencer kommer vi i mål.

debat@altinget.dk