Aktører: Udbudslov i rigtig retning

DEBAT: Den nye udbudslov, der i dag er til forhandling, er et skridt i den rigtige retning, skriver Peter Huntley, Mette Rose Skaksen og Leif Lytken fra medico- og rehabbranchen. Den skaber bedre dialog, som er vejen frem til bedre behandlinger og øget global afsætning.

Af Peter Huntley, Mette Rose Skaksen & Leif Lytken
Direktør i Medicoindustrien, branchedirektør i Dansk Industri & direktør i Rehab Gruppe

Folketinget skal i dag torsdag den 29. oktober behandle en ny dansk udbudslov med udgangspunkt i EU’s reviderede udbudsdirektiv.

Forslaget er et skridt i den rigtige retning for hele sundhedsindustrien.

Vi ser frem til en mærkbar fornyelse af de rammevilkår for offentlige udbud, som er helt afgørende for samarbejdet mellem sundhedsvæsenet samt medico- og rehabbranchen, der leverer medicinsk udstyr og hjælpemidler til danske patienter.

Syv milliarder i medicin-indkøb
Lovforslaget skaber bedre mulighed for dialog mellem indkøbere, behandlere og leverandører af velfærdsteknologi. Det giver store samfundsmæssige gevinster, sammenlignet med det nuværende aftaleforhold mellem indkøber og leverandør.

I Danmark indkøbes medicinsk udstyr for omkring syv milliarder kroner årligt.

Det er mange penge, men svarer dog kun til cirka 7% af det samlede sundhedsbudget, og udgør kun cirka en femtedel af den danske medicobranches globale omsætning.

Branchen for medicinsk udstyr vejer ganske tungt, og de skatte- og afgiftsindkomster, sundhedsindustrien genererer, bidrager til at finansiere det danske velfærdssystem.

Det hviler dog i vid udstrækning på vores evne til at sælge medico- og rehabprodukter til hjemmemarkedet.

God dialog giver global gevinst
Danske medico- og rehableverandører bruger nemlig det danske marked som reference, når de skal afsætte produkterne globalt. Det er vanskeligt at sælge et produkt i eksempelvis Frankrig, hvis man ikke kan sælge produktet på sit eget hjemmemarked.

Derfor sætter en god dialog mellem danske leverandører og sundhedsvæsenet dybe, positive spor i den globale afsætning, når den fører til udvikling af nye løsninger, som efterspørges af patienterne og personalet i sundhedsvæsenet.

En god dialog fører til, at behandlere i det danske sundhedsvæsen får den bedste og mest effektive teknologi til rådighed til glæde for både patienterne og den overordnede økonomi i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet skal naturligvis ikke være eksportkontor for medico- og rehabindustrien, men et kendskab til, at området har stor betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark er reel og nyttig viden.

Et skridt i den rigtige retning
Sundhedsvæsenet skal sikre patienterne den bedst mulige behandling, som i mange tilfælde er knyttet til den nyeste teknologiske udvikling.

I dag har indkøberne ofte fokus på den billigst mulige teknologi. Ofte fordi indkøb isoleres til en forhandling om produktpris, i stedet for at kigge på teknologiens muligheder for at smidiggøre og effektivisere den samlede behandling og samtidig sikre besparelser på længere sigt.

Derfor er det et stort skridt i den rigtige retning, at den nye udbudslov indeholder bestemmelser for helhedsvurderinger og livcyklusomkostninger ved produktet.

Det åbner for en bedre mulighed for at drøfte udstyrets samlede bidrag til behandling, pleje og opfølgning samt ikke mindst patientsikkerheden og patientoplevelsen.

Op til sundhedsvæsenets indkøbere og behandlere
Udbudsloven kan ikke udrette dette alene, men den skaber en bedre ramme.

Herefter er det op til både virksomhederne og sundhedsvæsenets indkøbere og behandlere i forening at blive bedre til at beskrive og vurdere de sundhedsøkonomiske gevinster ved nye behandlingsformer.

En bedre faglig dialog baner vej for meget mere end godt offentligt indkøb – det baner vej for bedre behandlinger og øget global afsætning.

Det giver flere skatteindtægter til gavn for sundhedsvæsenet og dermed borgerne.

Forrige artikel DSR: Patienterne har brug for kommunale specialsygeplejersker Næste artikel PsykiatriNetværket: Giv psykiatrien central plads i finansloven PsykiatriNetværket: Giv psykiatrien central plads i finansloven
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.