Afregningssystemet i sundhedsvæsenet er perverteret

DEBAT: Der er behov for en ny finansiering af sundhedsvæsenet, som skal belønne helhedstænkning på tværs af sektorerne, skriver vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen.

Af Torben Mogensen
Vicedirektør på Hvidovre hospital

Indholdet i overskriften har jeg ikke opfundet. Det har derimod en ledende embedsmand udtalt under et møde med tidligere sundhedsminister Bertel Haarder. Jeg er helt enig.

Afregningen i hospitalssektoren har gennem de sidste 10-12 år baseret sig på DRG-systemet. DRG-systemet, som betyder, at man får et fast beløb for behandling af en given sygdom, er blevet skældt ud for mange ting siden indførelsen. Men for mig at se, er det ikke DRG-systemet, der er problemet. Det kan godt være, at det ikke er 100% retfærdigt, men det er simpelt at bruge, hvilket er af stor betydning.

Aktivitetsfinansieringen skal ændres
I begyndelsen af 2000erne gik vi derimod over til aktivitetsbestemt finansiering frem for de gamle rammebudgetter. Rammebudgetterne havde den ulempe, at pengene ofte var brugt op i november måned, hvorefter man lukkede ned for stort set al planlagt aktivitet resten af året. Dette virkede demotiverende både på personalet og offentligheden, idet der ofte samtidig var lange ventelister.

Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen satte derfor gang i aktivitetsfinansieringen. Den berømte "løkkepose" var det første eksempel, men senere kom også behandlingsgarantierne, samtidig med at der var krav om, at aktivitetsfinansieringen kom helt ud til hospitalerne. Det satte gang i aktiviteten. Aktiviteten er steget ganske betydeligt (det samme er produktiviteten, men det er en anden historie). Antallet af ekstra operationer tælles i 100.000-vis. Om det har været til gavn for befolkningen, kan diskuteres.

Undersøgelser fra USA viser, at der ikke er sammenhæng mellem aktiviteten i sundhedssektoren og helbred, når man har et godt basalt niveau. Problemet med aktivitetsfinansieringen er, at det belønner øget aktivitet og ikke ser på helheden i patientbehandlingen. Det ligger i systemets natur, at man skal have så mange patienter som muligt igennem både indlæggelse og ambulant. Hvis man derimod skærer ned i sin behandlingsaktivitet mister man ressourcer, som kan gøre det svært at drive et akut hospital 24 timer i døgnet alle ugens dage. Et andet eksempel er de velkendte, hvor patienterne kommer til ambulant kontrol på flere forskellige dage for at sikre den maksimale indtægt.

Behov for ny finansiering
Der er ingen tvivl om, at vi i dag kunne undvære en lang række ambulante besøg og indlæggelser med andre arbejdsgange i samarbejde med kommunerne, men det vil ruinere hospitalssektoren, hvorfor incitamentet til at ændre arbejdsgangene er negativ.

Vi har behov for en helt ny måde at finansiere sundhedsvæsenet på, som belønner helhedstænkning på tværs af sektorerne, og som ikke belønner en perverteret aktivitetsstigning. 

Forrige artikel KL: Regionerne skal feje for egen dør KL: Regionerne skal feje for egen dør Næste artikel Vi behøver en ny diabetes-handlingsplan Vi behøver en ny diabetes-handlingsplan
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.