Administrative fejl skader også patientsikkerheden

DEBAT: Sygehusene bliver mere sikre for patienterne. Men ved at øge fokus på at undgå administrative fejl kan endnu flere skader på patienterne undgås, skriver Soile Friis, formand for Danske Lægesekretærer.

af Soile Friis
Formand, Danske Lægesekretærer

På Regionshospitalet Horsens dør der i dag 35 % færre patienter af svær blodforgiftning. I over 200 dage har ingen patienter med hoftebrud fået tryksår under deres indlæggelse.

Det er et par af de resultater, som er opnået under et forsøg på at gøre Regionshospitalet Horsens til et mere sikkert sted for patienterne.

Også Næstved Sygehus og andre hospitaler er i gang med at udrydde de kliniske fejl.

Alle glæder sig over, at kvaliteten stiger i sundhedsvæsenet. Men der mangler en vigtig del i indsatsen for patientsikre sygehuse.

Indsats mod de administrative fejl
Der bør også gøres en indsats for at udrydde de administrative fejl.

Det er vigtigt, at patienterne får den rigtige medicin på sygehuset. Men det er lige så afgørende, at de indkaldes til behandling i tide.

Det dur ikke, at henvisninger for eksempel strander i en udposning på it-systemerne.

Andre administrative fejl kan for eksempel være: Forkert registreret diagnose, forkerte tider til patienten, fejl i informationer til patienten, fejl i journaler og meget mere.

Cirka halvdelen af patienterne oplever administrative fejl i sundhedsvæsenet.

Patientsikre sygehuse skal nu udbredes fra Horsens og Næstved til hele landet. Hvis vi skal mindske fejl og sikre god kvalitet i patientoplevelsen, så skal vi arbejde med fejl i hele patientforløbet. Administrative som kliniske.

En sidegevinst vil være, at det giver mulighed for at tænke og arbejde med at sætte de rette kompetencer til opgaverne. Hele tiden kommer der historier om, at læger og sygeplejersker bruger for lidt tid på patienten og for meget tid foran pc'en.

Værdi for patientforløbet
Min påstand er, at nedbringelsen af administrative og kliniske fejl vil give værdi for patientforløbet samt fokusere på, hvem der gør arbejdet bedst og mest effektivt.

Lægesekretærerne har stor fokus på, hvordan vores kompetencer, funktioner, opgaver og roller kan understøtte patientforløbene.

Vores arbejdsområder er administration, dokumentation, registrering, kommunikation og ikke mindst koordinering af patientforløbene.

Lægesekretæren er en slags projektleder af patientforløbene til gavn for patienterne og samarbejdspartnere både i primær- og sekundærsektoren.

En lægesekretær har styr på, hvor patienten er, og hvad der skal ske i forhold til undersøgelse og behandling. En lægesekretær har også styr på, hvor andre faggrupper befinder sig, og hvilke opgaver de løser i patientforløbet.

Den viden er super brugbar og vigtig, når vi skal koordinere og tilrettelægge patientforløb i høj kvalitet og uden fejl.

Sygehusene bliver først sikre for patienterne, når der både sker færre kliniske og administrative fejl.

 

Forrige artikel Hvornår siger lægerne fra? Hvornår siger lægerne fra? Næste artikel Lægeforeningen: Mærkeligt angreb fra Gigtforeningen Lægeforeningen: Mærkeligt angreb fra Gigtforeningen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.