Regioner har for stort fokus på pris
DEBAT: Lægemidler skal godkendes på baggrund af en videnskabelig vurdering og ikke prisen. Det skriver Jan Trøst Jørgensen i sit debatindlæg.
Af Jan Trøst Jørgensen,
Farmaceut, ph.d.
Diskussionen om forholdet mellem effekt og prisen skal spille en rolle ved godkendelsen af nye lægemidler, har været fremme flere gange igennem de sidste par år, og nu har de Danske Regioner igen luftet dette synspunkt. Et sådant forslag vil meget vel kunne betyde, at antallet af nye lægemidler i Danmark vil falde i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Brug for flere lægemidler
Ser vi på den viden, som den molekylære medicin giver os, synes den tværtimod at fortælle, at vi i fremtiden vil have brug for flere lægemidler og ikke færre. Den tid, hvor man talte om "en sygdom og et lægemiddel", er for længst et overstået kapitel og ude af trit med den måde, som vi i de kommende år vil anvende de nye målrettede lægemidler på.
Skal der leveres en effektiv behandling, må den matche de biologiske forskellighed, der findes blandt patienterne, og dertil kræves, at et større antal lægemidler er tilgængelige for de enkelte sygdomme.
Når der tales om effekt af et givet lægemiddel, stammer disse oplysninger fra kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor et stort antal patienter ved lodtrækning enten behandles med standardbehandlingen eller med det nye lægemiddel.
Drejer det sig f.eks. om et nyt lægemiddel til behandling af kræft, kan man, når forsøget er afsluttet, opgøre, hvor længe den gruppe af patienter, som fik det nye lægemiddel, overlevede i forhold til de patienter, der fik standardbehandlingen.
Hvis et sådant forsøg viser, at patienterne, som fik det nye lægemiddel, overlever et par måneder længere end patienterne, der fik standardbehandlingen, vil mange nok mene, at så kunne vi lige så godt behandle alle partierne med den noget billigere standardbehandling.
Her er det dog meget vigtig at huske på, at den type opgørelser bygger på gennemsnitsbetragtninger. Det betyder, at en del af de patienter, som fik det nye lægemiddel, måske har haft en overlevelsesgevinst på 12 måneder eller mere, hvorimod andre der fik samme behandling, ligefrem havde en overlevelse der var dårligere, end dem der fik standardbehandlingen.
Skræddersyet medicin
I dag ved vi, at sygdomme er forskelligartede, og at disse kan opdeles i biologiske undergrupper med hver deres molekylære karakteristika, og hvis en behandling skal være effektiv, må det afspejles i valg af lægemiddel.
Brystkræft er et godt eksempel på en sygdom, hvor man i dag tager udgangspunkt i den enkeltes patients biologi, ved at foretage en farmakodiagnostisk testning inden behandlingen startes.
Dette kaldes individualiseret lægemiddelbehandling eller mere populært "skræddersyet medicin".
Skal lægemiddelbehandling gøres mere effektiv, så er det vejen, der skal følges, og for ethvert lægemiddel eller gruppe af lægemidler skal der derfor udvikles farmakodiagnostisk test, som kan fortælle den behandlende læge, hvem der med rimelig sandsynlighed vil have gavn af behandlingen.
Gennemsnitsbetragtninger kan ikke bruges til meget, når den enkelte patient skal behandles og fører ofte til "trial and error" (forsøge og tage fejl). Et sådant princip påfører både den enkelte patient lidelse og samfundet store omkostninger.
Lægemidler skal ikke bestemmes af prisen
Så i stedet for at regionerne nu vil have en vurdering af pris i forhold til effekten, vil der være meget mere fornuft i at kræve, at der skal udvikles farmakodiagnostiske test for alle ny lægemidler til behandling af alvorlige kroniske sygdomme. Tests som kan fortælle den behandlende læge, hvilke patienter der vil have gavn af en given behandling.
Et lægemiddel, som i gennemsnit viser sig kun at forlænge livet med nogle få måneder for en store gruppe, kan måske være livsreddende for nogle få procent af patienterne, og det er selvfølgelig dem og kun dem, der bør have den givne behandling.
Med udgangspunkt i den enkelte patient er brugen af farmakodiagnostik testning en rationel måde at anvendes lægemidler på, der både vil gøre behandlingen mere effektiv og samtidig sikrer en mere økonomisk ansvarlig anvendelse af lægemidler.
Det bør derfor forsat være en videnskabelig vurdering af effekt og bivirkninger, der skal ligge til grund for en godkendelse og ikke prisen, men myndighederne skal samtidig stille krav om, at der sammen med lægemidlet udvikles en farmakodiagnostisk test.
Om det offentlige system så på baggrund af disse nye præmisser vil ydes tilskud til en given behandling må afgøres i hvert enkelt tilfælde.
