Fakta i psykiatrien efterspørges

DEBAT: Anne Marie Geisler Andersen (R) skoser sundhedsminister Bertel Haarder (V) for at påstå, at psykiatrien er højt prioriteret.

Af Anne Marie Geisler Andersen (R)
MF

Forestil dig, at du kom på skadestuen og fik at vide, at du havde brækket benet. Den unge pige før dig, der også havde brækket benet, havde netop fået en fin gips på. Men da du ikke havde den rigtige alder, og desværre var for gammel, så var dette ikke en mulighed for dig. Du måtte nøjes med de smertestillende piller. Dette ville næppe finde sted i Danmark - i hvert fald ikke, hvis man lider af en fysisk sygdom. Imidlertid er der stor forskel på at have ondt i krop og sind. Havde der i stedet været tale om en psykisk sygdom frem for et brækket ben, kunne historien derfor meget vel have været en anden.

I Kristeligt Dagblad lørdag den 11. september hævdede sundhedsminister Bertel Haarder, at psykiatrien har høj prioritet for regeringen. Det er dejligt, at også ministeren vil psykiatrien det godt. Problemet er bare, at det alt for længe er blevet ved tomme ord og løfter fra regeringens side. Der mangler handling!

Præsentation af fakta
Ministeren udtrykte ønske om, at vi holder os til fakta. Derfor kunne jeg godt tænke mig at præsentere ministeren for en række fakta, som han så kan forholde sig til. Når nu ministeren mener, at psykiatrien er blevet prioriteret så højt, hvordan kan det så være, at børn med psykiske problemer i dagens Danmark kan vente i år på at få at vide, hvad de fejler, og dermed også på at få den nødvendige behandling? Hvordan vil ministeren forklare, at mennesker med depression kun kan få tilskud til psykologhjælp, hvis de er mellem 18 og 37 år, samt at mennesker med angst ikke kan få tilskud, hvis de er over 29 år? Hvordan hænger ministerens ord om den høje prioritering sammen med, at psykiatere landet over rapporterer, at de må udskrive mennesker, som ikke er færdigbehandlede? Er det udtryk for den høje prioritering, at man konverterer almenpsykiatriske sengepladser over til retspsykiatriske sengepladser? Og hvorfor tror ministeren, at læger og psykiatere forsøger at råbe ministeren op? Kunne det være fordi, der er noget om snakken?

Ifølge Bertel Haarder er det et faktum, at psykiatrien siden 2003 er blevet løftet med 12 procent fra 6 til 6,7 mia. Men faktum er også, at ovenstående eksempler er virkeligheden i dagens Danmark. Et konkret eksempel er fra Region Midtjylland, hvor et femårigt barn med psykiske problemer kan risikere at skulle vente 18 måneder - ikke på behandling - nej, på at få at vide, hvad det fejler. Er det virkelig det, som ministeren ønsker at byde forældre i Danmark anno 2010? Det gør jeg ikke.

Hvis ministerens ord står til troende, og psykiatrien i dag har høj prioritet, så ville jeg nødig se en situation, hvor det modsatte var tilfældet. For uanset hvordan man så end vender og drejer det, så er der alvorlige mangler i den psykiatriske indsats i hele landet.

Psykiatrien på finansloven
Ministeren lover, at regeringen vil prioritere psykiatrien højt ved de kommende satspuljeforhandlinger. Det lyder næsten som om, ministeren ikke er klar over, at satspuljen i år er skåret voldsomt ned - så meget, at den kun er omkring en tredjedel af, hvad den var sidste år. Det vil sige, at der er langt færre penge til udsatte grupper, herunder også mennesker med psykisk sygdom. Gad vide, hvor meget - eller hvor lidt - psykiatri, man kan få for de penge?

Hvis ministeren virkelig ville prioritere psykiatrien, så kunne han jo starte med at få flyttet hele psykiatrien over på finansloven, så psykiatrien sikres permanente bevillinger, frem for at skulle bero på midlertidige bevillinger. Vi sidder jo heller ikke og vedtager kræftpakker i satspuljen. Sidste år skulle vi i satspuljekredsen blandt andet tage stilling til, om vi ville videreføre et antal retspsykiatriske sengepladser. Regeringen var nemlig ikke villig til at finde pengene til dette på finansloven. Hvorfor skal psykiatrien altid komme i anden række? Hvorfor skal mennesker med psykisk sygdom stilles så meget dårligere end mennesker med fysisk sygdom?

Gid Bertel Haarder ville bruge sin energi på at få udbedret de åbenlyse mangler, der er i psykiatrien, frem for at bevæge sig ud i en krig på tal. Psykiatrien trænger til et løft, og det vil vi som radikale kæmpe for, at den får. I Radikale Venstre er vi klar til at tage socialt ansvar. Er ministeren?

Forrige artikel Pas på sofaen Næste artikel Lad os dog forhindre hjerneblodpropper
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.