Telemedicin mangler fælles fodslag
DEBAT: Telemedicin vil blive en nødvendig del af morgendagens sundhedsvæsen. Men uden en fælles it-infrastruktur, nationale standarder og åbne systemer spildes potentialet for de store effektiviseringsgevinster, skriver dagens debattør.
Direktør i Medicoindustrien
Telemedicin vil blive en grundsten i fremtidens sundhedsvæsen. De mange gode eksempler står i kø, og det danske sundhedsvæsen er også internationalt set langt fremme med afprøvning af en række forskellige telemedicinske løsninger.
Frederiksberg Hospital behandler udlagte KOL-patienter i eget hjem (og er ved at indsamle klinisk dokumentation på effekten). Sårede danske soldater fra felthospitalet i Afghanistan kan modtage telemedicinsk behandling af danske eksperter herhjemme, og data går den anden vej, når røntgenbilleder fra patienter i bl.a. Region Syddanmark sendes til vurdering blandt eksperter i udlandet. Telesårkonceptet er igangsat i tæt samarbejde med Region Sjælland, Syddanmark og en række kommuner, og i et af de nyeste pilotprojekter vil de små skadestuer i Frederikssund og Helsingør døgnet rundt være i direkte kontakt via billede og lyd med eksperterne på områdehospitalet i Hillerød.
Manglende sammenhæng
Eksemplerne på telemedicinske projekter i Danmark er mange og mangeartede. Og det er netop kendetegnende for status for telemedicin i dagens Danmark - de mange gode enkeltstående eksempler og de mange pilotprojekter drevet af ildsjæle og pionerer. Men den overordnede sammenhæng mangler og for vores - medicobranchens og leverandørernes synspunkt - er der et presserende behov for at definere den fælles infrastruktur og de nationale standarder, som de mange initiativer og nye systemer skal passe ind i.
Den store værdi i forhold til telemedicin og digitaliseringen i sundhedsvæsenet opstår jo netop, når de mange systemer passer sammen. Først med den fælles infrastruktur etableres fundamentet for effektivt at kunne udveksle og dele data på tværs af sundhedsvæsenet på både det kommunale og det regionale niveau og at data kan flyde frit og sikkert mellem f.eks. hjemmepleje, lægepraksis, hospitaler, skadestuen og private borgere.
Spildte kræfter
Som det er i dag, tvinges de mange innovative virksomheder, som vil udvikle telemedicinske løsninger til brug i Danmark, til at bruge uforholdsvis mange kræfter på at tænke i tilpasninger og skiftende systemkrav- frem for at kunne fokusere på kernefunktionen i løsningen. Det er spild af gode kræfter og kan afhjælpes, hvis der var valgt en fælles standard, de kunne udvikle til. Og hvor ville det være smart, hvis vi i Danmark byggede på nogle af de eksisterende internationale åbne standarder, så dansk teknologi nemmere kan eksporteres, og udenlandsk viden hentes ind.
Vi har i Danmark igennem de sidste 10 til 15 år på godt og ondt høstet mange erfaringer med at udvikle en sammenhængende elektronisk patientjournal. Med den viden i bagagen bør det være muligt, inden for en overskuelig tidsramme, at skabe de nødvendige tekniske, juridiske og økonomiske rammebetingelser for videreudviklingen af telemedicinske løsninger i Danmark.
Staten har det overordnede ansvar for tilvejebringelsen af det fælles dokumentationsgrundlag på sundheds-it-området, men opgaven må i praksis være højt på dagsordenen i RSI og regionernes nye sundheds-it organisation såvel som i kommunerne.
Hvordan implementeres lån til forebyggelse?
