Forebyggelse er bedre end helbredelse

FOREBYGGELSE: Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Der er mange penge at spare ved forebyggende medicin som vacciner, skriver dagens debattør.

Af Anders Ladefoged
Underdirektør i DI

Et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse - og behovet for at kontrollere sundhedsudgifterne på lang sigt - kræver et skarpt fokus på forebyggelse. Vi ønsker alle at blive behandlet med den nyeste teknologi og medicin, hvis vi bliver syge.

Men vi skal helst ikke blive syge. Det er derfor positivt, at regeringen har sat fokus på forebyggelse.

Medicin som forebyggelse
Men forebyggelse er ikke blot et spørgsmål om kost, motion og livsstil. Forebyggende medicin - især vacciner - er en af de mest effektive forebyggelsesmetoder, der findes.

Den samlede industri har mere end 30 vacciner i pipelinen mod sygdomme som kræft, børnesygdomme, malaria m.v. Og der er stort potentiale i anvendelse af forebyggende medicin på f.eks hjerte-kar- eller astma-allergi-området.

Desværre har Danmark i modsætning til en række sammenlignelige lande en temmelig konservativ tilgang til brug af forebyggende medicin og vacciner. En af årsagerne synes at være hensynet til at spare penge. Men det er en alt for kortsigtet tilgang.

Pengene ind igen
Selvom forebyggende medicin selvfølgelig koster noget her og nu, hentes pengene ind på lang sigt. Der er f.eks. en klar reel risiko for, at sygehusvæsenet inden for en overskuelig årrække bliver hårdt belastet, fordi rigtig mange danskere skal indlægges med livsstilssygdomme - sygdomme, som vi kunne have undgået ved at forebygge i tide.

Set fra et arbejdsgiverperspektiv er det selvfølgelig også interessant at reducere antallet af sygedage gennem bedre forebyggelse. Øget brug af influenza-vaccinationer vil f.eks. kunne mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser af de årlige influenzaepidemier markant.

Et andet godt eksempel på mulige besparelser er vaccination mod rotavirus, som er den hyppigste årsag til alvorlig børnediaré, kraftige opkastninger og feber, og som Sundhedsstyrelsen nu overvejer at indlemme i børnevaccinationsprogrammet.

Sygdommen rammer hvert år 50.000 danske børn, hvoraf de ca. 10.000 børn skal tilses af deres praktiserende læge, og over 1.200 bliver indlagt på hospital. Også her kunne vi altså spare børnene, deres forældre og hele samfundet for unødige gener og omkostninger.

I DI mener vi derfor, at der bør ske en løbende, systematisk vurdering af, hvilke vacciner, der skal indgå i de danske vaccinationsprogrammer. Samtidig bør danskerne have let adgang til information om andre sikre og effektive vacciner, som er tilgængelige - ud over de vacciner, som i dag er del af de offentlige vaccinationsprogrammer.

Forrige artikel Madskat eller fedtskat? Næste artikel Hvornår er det, at nok er nok?
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.