Ekspert: Pas på med statslig styring af sundheds-it
IT: Sundhedsministeren varsler indgriben for at sikre sammenhæng i sundheds-it. Men ser man på den største succes hidtil på området, var det ikke statsstyring, der sikrede det, skriver dagens debattør.
Af Peter Behrendt Lau,
Manager i Rambøll Management Consulting
Minister varsler indgreb i sundheds-it. Sådan startede en artikel i Altinget den 6. april i år, og den fortsatte: "Sundhedsminister Bertel Haarder varsler mere statslig styring for at sikre sammenhængende sundheds-it."
For den historisk interesserede kan det være interessant at skue fire år tilbage til april 2006. Den gang hed sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen, og han var heller ikke tilfreds med sammenhængen i dansk sundheds-it.
Derfor satte han gang i en omfattende proces sammen med den daværende amtsrådsforening og forsikrede Folketingets Sundhedsudvalg om, at der nu endelig var udsigt til væsentlige fremskridt. Baggrunden var den gang, at det statsligt finansierede evalueringsprojekt EPJ-Observatoriet i sin årsrapport fra 2005 havde konstateret, at planen om at sikre fuld dækning med elektroniske patientjournaler på sygehusene i 2006 var slået markant fejl.
Er mere statslig styring godt?
Hvad er så baggrunden denne gang? For nu er der vel elektroniske patientjournaler på alle danske sygehuse? Og de kan vel udveksle data med de praktiserende lægers elektroniske journaler og kommunernes børnejournaler og omsorgsjournaler?
Det korte svar er: Tjah... bum... bum, og det er nok også i dette svar, man skal søge grunden til, at sundheds-it er kommet i Bertel Haarders søgelys. Problemet er stadig mangel på sammenhæng, men er svaret så mere statslig styring?
Uden at gå i detaljer med statslige organers større eller mindre succes med styring af sundhedsvæsenet må det være rimeligt at foreslå, at man ser på, hvad der hidtil er lykkedes, inden man beslutter, hvordan fremtiden skal styres.
Når man ser på, hvad der er opnået af resultater i forhold til at skabe sammenhængende sundheds-it, er der en organisation og et programkoncept, der springer i øjnene, og det er MedCom. Der er andre danske koncepter inden for sundheds-it, som har vakt international opmærksomhed, men ingen på niveau med MedCom.
Praktiserende læger viser vejen
MedCom har gennem en række programmer i de forløbne 15 år opnået at sammenkoble praktiserende læger, apoteker, kommunale sundhedstjenester og endda også sygehuse med eller uden elektroniske patientjournaler på en sådan måde, at en lang række data kan udveksles elektronisk.
Disse resultater er skabt ved en tålmodig og vedholdende indsats, hvor små skridt og en pragmatisk tilgang til stadighed er blevet prioriteret frem for højprofilerede udmeldinger. MedCom er en stærk illustration af, at sammenhængende sundheds-it ikke skabes af teknologien, men af organisationen. Samtidig er MedCom en god illustration af nødvendigheden af samarbejde.
Pas på statslig styring
MedCom voksede ud af et lokalt fynsk initiativ i første halvdel af halvfemserne, og det blev udbredt til det nationale plan med mere eller mindre frivillig tilslutning, men først og fremmest med vægt på konsensus.
Der er et element af statslig styring og koordinering, men regionerne, kommunerne og primærsektoren er også inddraget og dermed medansvarlige. I betragtning af de imponerende resultater, der er opnået med denne model, må man anbefale Bertel Haarder at overveje grundigt, hvordan "mere statslig styring for at sikre sammenhængende sundheds-it" skal skrues sammen.
