Mere sundhed for de samme penge
DEBAT: Politikerne skal være mere modige i forhold til at indføre nye teknologier og sikre et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og sundhedsvæsnet, skriver dagens debattør.
Af Anders Ladefoged,
Underdirektør, DI
Regionerne skal skrue op for samarbejdet, skriver Peter B. Lau i sit indlæg den 1. marts om regionernes it-samarbejde. Det emne vil jeg gerne følge lidt videre.
For der bliver i den grad behov for nytænkning, samarbejde og vilje til forandring i de kommende år, hvor presset på det danske sundhedssystem ventes at stige, mens løsningerne skal findes inden for de samme økonomiske rammer. Vi skal - med andre ord - have mere sundhed for de samme penge.
En vigtig del af løsningen drejer sig om at få sat skub i udviklingen af fremtidens forebyggelses- og behandlingsformer - ved at udvikle og integrere brugen af teknologiske løsninger i vores sundhedsvæsen.
Store muligheder med telemedicin
De telemedicinske muligheder er allerede i dag kendte og udbredt inden for det præhospitale beredskab i ambulancer og til at løse diagnostiske opgaver - eksempelvis satellitenheder for trombolysebehandling.
Men anvendelsesmulighederne rækker langt videre. Hvis en patient kan modtage sin behandling hjemmefra, eller eksterne eksperter kan konsulteres via videokonferencer, sparer vi både patienternes tid og hospitalernes penge.
Vi står over for historisk store investeringer i sundhedssektoren med det kommende hospitalsbyggeri, og her er de nyeste teknologiske løsninger absolut en forudsætning for at få mest mulig sundhed for pengene.
Det går for langsomt med at udbrede nye teknologiske løsninger
Sidste efterår gennemførte DI en analyse af offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) sammen med Dansk Sundhedsinstitut (DSI). Vi ser løbende nye eksempler på OPI-projekter mellem eksempelvis afdelingen på et sygehus og en privat leverandør - eller mellem en overlæge og en privat medicovirksomhed.
Desværre viste rapporten, at det fortsat går trægt med at få udbredt nye teknologiske løsninger.
Behov for politisk vilje til forandring
Der er både praktiske og kulturelle barrierer forbundet med at få gjort en god løsning til den almindeligt anerkendte standard. Og ofte mangler der også den fornødne finansiering, da det er dyrt at udvikle nye produkter, hvis de ikke får tilstrækkelig udbredelse.
Vores hensigt med analysen var at skabe debat om mulighederne i og rammerne for offentlig-privat samarbejde om teknologiudvikling i sundhedssektoren.
Debatten er stadig særdeles relevant med planlægningen af de kommende supersygehuse. Der skal ikke kun tænkes i bygninger - men i nye strukturer, nye organisationsformer, nye incitamentstrukturer og nye løsninger på forebyggelse, diagnostik og behandling.
Og helt overordnet skal der ikke mindst være politisk vilje til nytænkning og forandring.
Ser vi på uddannelsesområdet, er det derfor særdeles positivt, at Københavns Universitet og DTU har taget hånd om behovet for kandidater til sundhedsvæsenet med viden om telemedicin.
Den nye uddannelse understøtter behovet for nye løsninger til sundhedssektoren, og det er klart et signal om betydningen af ny sundhedsteknologi i fremtidens sundhedsvæsen.
Behov for bedre hjemmemarked
Også fra et erhvervsmæssigt perspektiv er det vigtigt at understøtte den danske styrkeposition, som vi har inden for blandt andet telemedicin, diagnostiske udstyr og andre teknologiske løsninger.
Den danske medicoindustri afsætter mere end 95 pct. af omsætningen på det globale marked. Tilsvarende er der et fantastisk eksportpotentiale inden for sundheds-it, hvor Danmark er blandt de førende nationer i verden.
Men det er svært at sælge produkter og løsninger i udlandet, hvis man ikke kan henvise til et succesrigt hjemmemarked.
Med andre ord forudsætter en eksportsucces for dansk sundheds-it, at de danske løsninger for alvor bliver taget i brug i vores eget sundhedsvæsen.
Det tema vil vi blandt andet tage op til nærmere debat på DI's årlige konference, Sundhedsindustriens dag, den 1. juni 2010.
