Danmark har brug for en folkesundhedsreform

DEBAT: Statsministerens drøm om, at danskerne skal leve længere, bliver ikke til virkelighed, hvis ikke han skruer op for forebyggelsen. Læs hvad der ifølge sygeplejerskerne skal til.

Af Grete Christensen,
Formand for Dansk Sygeplejeråd

Om ti år skal danskernes middellevetid bevæge sig fra en europæisk bundplacering til top 10 blandt alle verdens lande. Sådan lyder ambitionen i statsminister Lars Løkke Rasmussens danske drøm.

Høje ambitioner er en god ting. Som formand for en af landet største sundhedsorganisationer vil jeg være den sidste, der bebrejder statsministeren for at sætte overliggeren højt, når det handler om danskernes sundhed.

Men høje ambitioner er ikke meget værd, hvis man ikke har viljen til at føre dem ud i livet. Lad mig nævne et par eksempler.

Første eksempel: Danske børn spiser ikke mere frugt og grønt end for 10 år siden. Til gengæld spiser de mere mættet fedt, slik og sukker.

For lave afgifter
To ud at tre børn får for meget sukker. Kun hver sjette dansker får nok fibre, og danskerne spiser kun halvt så meget grønt, som vi har brug for.

Alligevel har regeringen ikke viljen til for alvor at ændre på afgifterne, så priserne i supermarkedet og hos grønthandleren afspejler, hvad der er sundt og usundt. Sunde varer skal være billigere - de usunde varer skal være dyrere.

Andet eksempel: Danskerne ryger alt for meget. Omkring fjerdedelen af danskerne ryger stadig, og den sociale ulighed brænder meget tydeligt igennem, når det kommer til tobakken.

Oplysningskampagner er ikke nok
Der er grænser for, hvor langt vi kan nå med oplysningskampagner. Det går hårdt ud over danskernes helbred, og presset på sundhedsvæsenet vokser. Alligevel har regeringen ikke viljen til at sætte ind med de tiltag, der virker. Sæt nu tobaksafgifterne op, så det kan mærkes. Skærp rygeloven - og håndhæv den.

Tredje eksempel: De danskere, der har fået en kronisk sygdom, får ikke de tilbud om patientrettet forebyggelse, kontrol, justering af behandling og undervisning i sygdomsmestring, som de har behov for.

Selvom der findes veletableret viden om, hvad der skal til for at undgå, at patienterne bliver mere syge. Konsekvenserne er alvorlige. Det handler om sygdomsforværring, sygefravær, tabt erhvervsevne, tabte leveår med godt helbred og mindre livskvalitet.

Stop drømmeriet, Løkke
Og det handler om dyre hospitalsindlæggelser og et unødigt træk på sundhedsvæsenet. Alligevel har regeringen indtil nu ikke vist viljen til at sætte ind med patientrettet forebyggelse. Regeringen bør lære af de udenlandske erfaringer og tilbyde kliniske ekspertsygeplejersker til kronisk syge.

Og den skal give kommunerne et stærkere økonomisk incitament til sammen med borgerne at skabe et mindre behov for indlæggelser.

Hvis folkesundheden i Danmark skal hæve sig fra bundplaceringen og nærme sig eliten, er der brug for handling. Min opfordring til regeringen er klar:

Drop dagdrømmeriet og gør den danske drøm til virkelighed. Skru op for viljen til at gøre noget ved problemerne, og giv os den folkesundhedsreform, Danmark har brug for.

Forrige artikel Ekspert: Behandlingsgaranti er gift for økonomistyring Næste artikel Eksperter: Økonomisk tvang får ikke syge i arbejde
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.