Hastværk med kronikerpuljer skader gigtpatienter

KRONIKERPENGE: Fordi Sundhedsministeriet kom for sent i gang, har kommunerne kun kort tid til at søge penge til kronikerne. Det giver dårligere projekter, skriver dagens debattør.

Af Lene Witte,
Direktør for Gigtforeningen

Den 1. oktober udløber ansøgningsfristen til statens store kronikerpulje. Der betyder, at kommuner og regioner ikke har meget tid tilbage til at udforme ansøgninger om projekter på de fire store kronikerområder.

Gigtforeningen har lavet en rundringning til kommuner og regioner, og meldingerne er overvejende, at muskel- og skeletsygdomme ikke kommer til at stå stærkt i ansøgningerne - til trods for at det uden sammenligning er den sygdomsgruppe, der giver danskerne flest dårlige leveår, og til trods for at muskel- og skeletsygdomme koster kommuner og regioner enorme summer.

For gigt har mange ansigter, og uanset om du har dårlig ryg, slidgigt i hoften eller leddegigt kan det gå ud over arbejdsevnen, hvis det ikke bliver behandlet.

Sen start - stort hastværk
Forklaringen er nok den, at Sundhedsministeriet - efter en langsom start med at få projektet sat i søen - har udvist et stort hastværk med at få uddelt pengene.

Det levner ikke kommuner og regioner meget tid til at få formuleret nogle gode projekter, som de kan søge penge til, og derfor går de efter det sikre og hiver nogle velkendte projekter op af skuffen på områder, som traditionelt får penge.

Og det går desværre ud over muskel- og skeletområdet, som af uransaglige årsager er blandt de mest underprioriterede sygdomsområder i Danmark.

For at afhjælpe problemet har Gigtforeningen sendt en bunke inspirationsmateriale og et venligt brev med en opfordring til ikke at glemme gigtområdet, rundt til alle kommuner og regioner.

Sygdom koster samfundet 25 mia.
Her fortæller vi bl.a., at muskel- og skeletsygdomme er den hyppigste kroniske sygdom i Danmark, og at det er en myte, at gigt kun rammer de ældre uden for arbejdsmarkedet.

Gigtsygdomme skønnes at koste samfundet ca. 25 mia.kr. hvert år, og en stor del af prisen skyldes produktionstab. Vi fortæller også, at en 20-årig kvinde kan forvente at miste 8,4 gode leveår som følge af muskel- og skeletsygdomme, mens en 20-årig mand i gennemsnit mister 5,5.

Ingen anden sygdom bare nærmer sig dette omfang af tabte gode leveår, og derfor kan vi ikke bare stiltiende se til, at udviklingen fortsætter.

I Gigtforeningen er vi selvfølgelig optimistiske og regner med, at pengene vil blive fordelt med en skelen til, hvor behovet er størst.

Brug os
Men vi håber da også, at kommuner og regioner vil tage imod vores udstrakte hånd og benytte sig af vores tilbud om assistance.

I Gigtforeningen har vi dagligt en tæt kontakt til nogle de danskere, der døjer med de alvorlige følger af gigt.

De kan fortælle om forskellen på gode og dårlige leveår, og hvorfor vi bliver nødt til at gøre noget for, at vi får færre af de sidstnævnte.

Forrige artikel Gigtforeningen: Godt at kronikerpenge kommer i puljer Næste artikel Fedtskat nødvendig for folkesundheden Fedtskat nødvendig for folkesundheden
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.