Derfor er tre ekstra leveår ikke ambitiøst

DEBAT: Sundhedsøkonomerne, Kjeld Møller Pedersen og Jes Søgaard, forklarer her sammen med seniorforsker Knud Juel, hvorfor regeringens mål om tre ekstra leveår ikke er ambitiøst.

Af:
Knud Juel
, Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed, cand.stat., ph.d.,
Jes Søggard, Direktør for DSI, professor i sundhedsøkonomi  
Kjeld Møller Pedersen, SDU, professor i sundhedsøkonomi

Sloganet "tre år på ti år", som skulle indikere, at danskernes middellevetid skulle stige tre år på ti år, blev fremsat i forbindelse med Venstres valgkamp i oktober 2007. "Meget ambitiøst" blev det kaldt.

Da sloganet blev fremsat havde der i de seneste ti år netop været en fremgang på tre år. De seneste tre års opgørelser over middellevetidsfremgangen i de ti år før opgørelsesåret varierer for mænd mellem 2,6 år og 3,2 år og for kvinder mellem 2,1 år og 2,6 år.

Der er to grunde til, at "tre år på 10 år" ikke er særligt ambitiøst.

Ikke imponerende - hvis det lykkes
For det første har der i de seneste år - som ovenfor anført - næsten været en vækst i middellevetiden på tre år i den foregående 10-års periode. Der ligger næppe en stor sundhedspolitisk udfordring i at gentage dette.

For det andet vil en øgning af middellevetiden i Danmark med tre år de næste ti år blot betyde, at Danmark om ti år har en middellevetid, som Sverige (og flere andre lande) allerede har i dag.

Vi sprænger altså ikke nogen skala ved at øge middellevetiden med tre år i løbet af de næste ti år.

Adskillige medier har siden da sat spørgsmål ved, om det nu er meget ambitiøst at satse på at forlænge danskernes middellevetid med tre år over de næste ti år.

Undervurderer ofte middlevetid
Selvom flere politikere er blevet spurgt, er der, så vidt vi ved, endnu ingen, der offentligt har forsvaret eller argumenteret for, at målet er meget ambitiøst.

Det er svært at spå om fremtiden, og også om hvor meget middellevetiden vil stige i Danmark i løbet af de næste ti år. Men det er et faktum, at demograferne gennem tiden konsekvent har undervurderet kommende stigninger i middellevetiden.

Ser man på, hvad der er sket i 1900-tallet i Danmark, er der meget store variationer i, hvor meget middellevetiden er steget i løbet af forskellige 10-års perioder.

I nogle perioder har stigningerne været meget beskedne på et år eller mindre, mens der i andre perioder har været tale om stigninger på 4-5 år.

Nyrup kunne også have lovet tre ekstra år
I årene fra 1988 til 1997 har der i de foregående 10-års perioder været tale om middellevetidsstigninger på højst et år.

Hvis den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1997 havde turdet love "tre år på ti år" ville han formentlig være blevet kaldt dybt utroværdig. Men målet viste sig ti år senere at være nået - selv uden formulering som politisk udfordring!

Forebyggelseskommissionen er kommet med en række forslag, som uden tvivl - hvis de blev gennemført - vil kunne medvirke til at danskerne lever længere og med en bedre livskvalitet. En diskussion af disse forslag er vigtigere end at spå om, hvor meget danskernes middellevetid vil stige på ti år.

Væk fra bundplacering
Vi mener, at et ambitiøst mål er, at Danmark skal væk fra bundplaceringen i middellevetid i den vestlige verden. Hvorfor skal danskernes dødsrisiko årligt være 30-50 % højere end i f.eks. Sverige? Tre års ekstra levetid over ti år fjerner os næppe fra bundplaceringen.

Danmark har tidligere været blandt de lande i verden med de højeste middellevetider. Det bør vi stræbe efter igen. Det mål ville være en ambitiøs sundhedspolitik værdig.

Note: Beregningen af et lands middellevetid kan gøres på lidt forskellig måde, men resultaterne bliver næsten identiske. Vi har her benyttet Danmarks Statistiks beregninger.

Forrige artikel Forebyggelses-anbefalinger er gode for tænderne Næste artikel Bent Hansen om sygehuse: Kvalitet frem for kvantitet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.