Grundløs kritik af lægemiddelindustrien
DEBAT: Lif mangler dokumentation, når kritikere skyder løs på lægemiddelindustrien.
Af Henrik Vestergaard,
Viceadministrerende direktør, Lægemiddelindustriforeningen
Nogle elsker den. Andre elsker at hade den. Det er naturligvis lægemiddelindustrien, jeg tænker på. Der er få brancher, der som vores industri kan sætte folks sind i bevægelse.
En lille - men højtråbende - gruppe af industrikritikere synes at have det som deres mission at bære brænde til kritikken ved løbende at beklikke lægemiddelindustriens forskningsresultater. Den gode "nyhed" er, at denne kritik ikke er berettiget. Den dårlige er, at den skaber usikkerhed hos patienter og andre og i sidste ende derfor kan have negative konsekvenser for patientbehandlingen.
Selvom det kan lyde selvhøjtideligt og "udansk", er jeg faktisk stolt over at få lov at repræsentere en branche, som ikke blot er den største private investor i dansk forskning, men som også dagligt leverer lægemidler af høj kvalitet, som forebygger ubehagelige og livstruende sygdomme, som lindrer folks smerter, og som i mange tilfælde ligefrem gør syge mennesker raske. Selvom man nogle gange nærmest får det modsatte indtryk i pressen.
Få brancher er som lægemiddelindustrien så tæt reguleret. I alle led - fra de første opdagelser i laboratoriet, hen over de omfattende kliniske afprøvninger til markedsføringen og den efterfølgende bivirkningsovervågning - er der detaljerede regler og krav til, hvordan virksomhederne skal tilrettelægge arbejdet, indberette data til myndighederne og i øvrigt agere i forhold til sundhedsvæsenet. Det kræver således meget omfattende og resursekrævende dokumentation at få myndighedernes godkendelse til at markedsføre et lægemiddel. Og herefter overvåges produktet løbende i hele dets levetid.
Det er et helt enestående kvalitetssikringssystem, som ingen andre produkter følger. Men sådan må det nu engang være, når nu lægemiddelvirksomhederne forsker i og udvikler lægemidler, som ud over de positive effekter kan være ganske farlige - ikke mindst i mindre kyndige personers hænder.
De mange krav lever virksomhederne op til, og de tusindvis af ansatte, som hver dag arbejder i lægemiddelindustrien, gør sig rent faktisk umage med deres arbejde. De kan med rette være stolte over at være med til at skabe muligheder for, at sundhedsvæsenet kan levere optimal forebyggelse og behandling - og på sigt dermed højkvalitetsresultater i et sundhedsvæsen, som vi i Danmark kan være bekendt.
Alt dette ligner måske en indlysende salgstale - og en vindersag for industrien - men alligevel er der med jævne mellemrum sundhedsfaglige personer, som ensidigt og udokumenteret kritiserer lægemiddelindustrien for at fordreje forskningsresultater ved at manipulere og ligefrem bestikke læger til at se igennem fingre med dårlig eller mangelfuld forskning. Det er de samme personer, der rejser kritikken hver gang. De er ganske få, og når man skimmer en avis og ser deres navne, kan man være sikker på, at lægemiddelindustrien står for skud. Kritikken er som regel ikke konkret eller baseret på danske forhold, og jeg erindrer ikke at have hørt navngivne læger blive inddraget i kritikken. Fælles for kritikken er derfor kun kritikken af lægemiddelindustrien.
Lægemiddelindustrien kan nok leve med den opmærksomhed. Vi er bestemt ikke glade for den, men vi kan leve med den. Værre er det for de mange patienter og pårørende, som bliver berørte, hver gang kritikkerne får spalteplads og lader den "populære" bombe springe på en måde, som gør, at journalistens egen research åbenbart ofte vurderes som unødvendig. Og hvor industri-kritikerne er videre og væk, før det viser sig, at "bomben" blot var endnu en maveplasker.
Vi havde naturligvis gerne været den ubegrundede kritik foruden. Særligt fordi vi, hver gang resultaterne af den kliniske forskning beklikkes, bruger omfattende resurser på at gennemse, at alt nu er gået korrekt til.
Derfor var jeg særligt tilfreds forleden, da jeg så en række svar igennem, som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen havde givet til Folketingets Sundhedsudvalg.
Et af svarene drejede sig om ministerens holdning til et postulat om, at det er almindeligt, at medicinalvirksomheder pynter på forskningsresultater om nye medicinprodukter, der offentliggøres i videnskabelige artikler. Ministerens svar er så klokkeklart, at det fortjener en bredere læserkreds, end udvalgsbilagene normalt har. Ministeren anfører i sit svar blandt andet "... at Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at den ikke er bekendt med, at det er almindeligt, at lægemiddelvirksomheder i videnskabelige artikler pynter på de resultater, der offentliggøres om nye produkter. Styrelsen har tværtimod den opfattelse, at medicinalvirksomheder generelt gør en stor indsats for at efterleve reglerne om god klinisk praksis i forbindelse med planlægning, gennemførelse og rapportering om kliniske forsøg med lægemidler."
I en supplerende kommentar skriver sundhedsministeren: "Som det fremgår ... er det ikke kun medicinalvirksomhederne selv, der kontrollerer oplysningerne om nye medicinalprodukter. Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for den antagelse, at lægemiddelvirksomheder i almindelighed offentliggør urigtige oplysninger om deres forsøg."
Et entydigt og befriende svar, som sundhedsministeren skal have ros for, og som hamrer en pæl igennem den generelle mistænkeliggørelse, som ganske vist kun et fåtal er eksponenter for, men som vedrører os alle. Ikke kun lægemiddelindustrien. Og jeg anfægter på ingen måde kritikernes ret til at komme til orde, kun den manglende dokumentation.
