2 mia. ekstra til sundhed er da til at forstå
DEBAT: Sundhedsministeren afviser, at det er blevet sværere at gennemskue, hvor mange penge der bruges i sundhedsvæsnet. Og at Danmark skulle halte bagefter de lande vi sammenligner os med.
Af Jakob Axel Nielsen
Minister for sundhed og forebyggelse
For de fleste nærmer sommerferien sig med hastige skridt. For nogen er den allerede begyndt. Det markerer jo som bekendt også starten på agurketiden, hvor knap så velfunderede historier nemmere finder vej til nyhedsmedierne. Altingets artikel "Sundhedsøkonomi er blevet sværere at gennemskue" fra den 25. juni er desværre et eksempel herpå.
I artiklen kan man læse, at sundhedsøkonom og direktør ved DSI Jes Søgaard synes, at tallene er blevet vanskeligere at gennemskue. Det forhindrer ham dog ikke i at give fortolkninger af tallene. Problemet er blot, at disse tal og fortolkninger ikke stemmer overens med virkeligheden.
Lad mig give nogle eksempler på det talmæssige roderi, der præger artiklen.
Det nævnes, at den danske vækst i sundhedsudgifterne fortsat er 75 pct. lavere, end de lande vi sammenligner os med. Det er ikke korrekt. Ifølge OECD Health Data 2007 har Danmark haft en årlig realvækst i sundhedsudgifterne på 3,1 pct. i perioden 2000-2005, mens gennemsnittet for EU-15 har været 4,2 pct. Tyskland har i samme periode f.eks. haft en realvækst på 1,3 pct. årligt, mens Norge og Sverige har haft vækstrater på henholdsvis 3,1 pct. og 3,7 pct.
Jes Søgaard hævder i øvrigt også uden nærmere dokumentation, at Danmark burde anvende 16-17 mia. kr. mere på sundhedsvæsenet, hvis vi skulle op på det gennemsnitlige niveau. OECD's Health Data 2007 viser, at i 2005 var Danmarks sundhedsudgifter opgjort i pct. af BNP er på samme niveau som Norges og Sveriges, nemlig 9,1 pct. af BNP (I OECD Health Data 2008, der er offentliggjort den 26. juni, ligger Danmarks udgifter i 2005 endda højere end Norges og Sveriges). De danske udgifter målt i pct. af BNP svarer også meget nøje til EU- og OECD-gennemsnittene, der er på hhv. 9,2 og 9,0 pct. af BNP.
Hvor godt et sundhedsvæsen man har, handler dog ikke bare om, hvor mange penge man anvender til formålet. For det er ingen kunst at bruge mange penge. Kunsten er at sikre, at man får reel værdi for pengene. Og på dette felt har OECD tidligere vist, at Danmark faktisk er bedre til at få meget sundhed ud af pengene end de lande, som vi normalt sammenligner os med.
Artiklen indeholder også en figur, der sammenligner det finansierede anlægsniveau i økonomiaftalerne for 1999-2008 med kvalitetsfondens 25 mia. kr., som er afsat over perioden 2009-2018. Denne sammenligning er misvisende. De 25 mia. kr. i kvalitetsfonden er et løft af anlægsniveauet på sundhedsområdet, som lægges ovenpå det almindelige investeringsniveau. Det kan illustreres meget enkelt med tallene fra økonomiaftalen med regionerne for 2009, der indeholder et anlægsniveau på 4,0 mia. kr., hvoraf kun 1,0 mia. kr. finansieres af kvalitetsfonden. Aftalen for 2009 indeholder med andre ord 3,0 mia. kr. ud over pengene fra kvalitetsfonden.
Endelig hævder Jes Søgaard, at genbrug af tal er et problem. Eksempelvis at tal, der er meldt ud tidligere på året, kommer i spil igen i forbindelse med økonomiaftalen. Når vi forhandler med regioner og kommuner om de økonomiske rammer for sundhedsvæsenet, ser vi naturligvis på økonomien i en helhed. At vi i aftalen om finansloven for 2008 f.eks. har afsat penge til at forbedre regionernes og kommunernes indsats for kronisk syge er jo en reel forbedring af sundhedsvæsenet og bidrager til væksten i det samlede økonomiske råderum i sundhedssektoren. Det er da fuldstændig naturligt, at disse tal indgår i det samlede billede, når vi indgår aftaler med regionerne og kommunerne. Og det bidrager om noget til større gennemskuelighed, når der er mulighed for at se tallene i en samlet helhed. For god ordens skyld skal jeg nævne, at økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner sammen med initiativer fra kvalitetsreformen og trepartsaftalen giver regionerne 2 mia. kr. ekstra i 2009 i forhold til det aftalte udgiftsniveau i 2008.
Endelig vil jeg slå fast, at Jes Søgaard og andre interesserede altid er velkomne til at kontakte mit ministerium for at få uddybet konkrete tal, så vi undgår misforståelser fremover.
