Helbredstjek er vejen til lighed i sundhed

Af Henrik Vestergaard
Viceadm. direktør i Lif

Medierne bringer jævnligt markante og velunderbyggede historier om, hvordan adgangen til landets sundhedstilbud og dermed de opnåede sundhedsresultater er ulige fordelt, blandt andet med baggrund i sociale forhold. Dermed er der ikke bare tale om en kamp om sundhed, men også om en klassekamp, hvor det i langt de fleste tilfælde er muligt at udpege taberne på forhånd.

Uligheden er en central udfordring
For det sundhedsvæsen, der på papiret skal være til gavn for alle uanset familieforhold, uddannelse, jobfunktion og økonomi, kan ofte ikke levere varen i form af sundhedsydelser af samme kvalitet, og slet ikke den høje kvalitet og faglige standard, som vi alle med rette kan forvente, når vi selv eller vore pårørende rammes af sygdom.

Det er en markant sundhedspolitisk udfordring at begrænse uligheden i sundhed i Danmark. Konkret er der behov for at reducere de sociale og geografiske faktorer, som skaber ulighed i sundhed. For naturligvis er ideen om absolut lighed i sundhed og sundhedsresultater utopisk. Den enkelte borgers sundhedstilstand ved fødsel vil altid variere, men ulighed i sundhedsresultaterne kan forstærkes eller mindskes med udgangspunkt i den ulige fordeling af den kvalitet og de sundhedstilbud, som sundhedsvæsenet giver borgere og patienter i relation til opsporing, forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Store forskelle selv i et lille land
Selv i et lille land som Danmark er der store forskelle i udnyttelsen af de moderne medicinske behandlinger. Det viser en analyse, som medicin&mening har foretaget.

Bor du i Thisted, Fjerritslev, Nørresundby, Holstebro eller Hedensted er der ringe sandsynlighed for, at din læge tager de nye moderne medicinske behandlinger i brug. Modsat gælder det, hvis du bor på Amager, på Vesterbro i København, i Hillerød, Ballerup, Roskilde og i Ydre Århus. Her er der markant større sandsynlighed for, at de nye moderne lægemidler anvendes i sygdomsbehandlingen.

Ud af de 15 nye lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen i 2007 og 2008 har vurderet i forbindelse med en tilskudsansøgning, har lægerne i Holstebro, Hedensted, Thisted, Fjerritslev og Nørresundby alene taget de 8 i anvendelse i første halvår af 2008. Modsat har lægerne i København (Amager, Vesterbro/Christianshavn), Hillerød, Roskilde og Ydre Århus i løbet af første halvår af 2008 udskrevet recept på næsten alle, det vil sige 14 af de 15 nye lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen siden 1. januar 2007 har vurderet efter virksomhedernes ansøgninger om tilskud.

Intet incitament til at bekæmpe uligheden
Indretningen af det offentlige sundhedsvæsen, sådan som vi kender det i dag, tilskynder ikke i tilstrækkeligt omfang til at udjævne den geografiske, endsige sociale ulighed, som er en markant katalysator for livsstilsrelaterede sygdomme, og begge forhold forstærkes eller reduceres afhængigt af borgernes udnyttelse af sundhedsvæsenets tilbud.

I stedet er der behov for, at al kommunikation om forebyggelse, behandlinger og behandlingstilbud skal udformes under hensyntagen til specifikke målgrupper, og tilrettelæggelse af den konkrete behandling skal ske under hensyntagen til individuelle hensyn.

Individuelle hensyn kan bedst klarlægges gennem systematiske helbredstjek i offentligt regi. Systematiske helbredstjek giver mulighed for et kendskab til patientens behandlingsbehov. Helbredstjekkene skal derefter gennemføres mindst hvert 3. år og tilrettelægges i tæt samspil mellem de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud, herunder blandt andet de lokale sundhedscentre.

Systematiske helbredstjek er ikke en mirakelkur, men de markerer en ny start. En start, hvor det igen er patienten, som sættes i centrum, og hvor de videst mulige individuelle hensyn supplerer den på papiret lige adgang til sundhedstilbuddene med en lige opnåelse af de bedste sundhedsresultater. Kun derved er det muligt at opnå lighed.

debat@altinget.dk