Giv lægerne ret til at henvise til privathospitaler

Nis Alstrup
Formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark

Erfaringen er lang og dokumentationen overvældende - efter mere end fem år med det udvidede frie sygehusvalg skal patienterne stadig kæmpe for deres ret til behandling på privathospital.

Loven fra 2002 om det udvidede frie sygehusvalg er ellers klar nok: Ved mere end to måneders ventetid (fra 1. oktober 2007 én måned) på undersøgelse eller behandling af en lang række navngivne lidelser kan patienten vælge et privathospital. 

Loven møder modstand
Selvom loven kun giver privathospitalerne mulighed for at behandle de patienter, som de offentlige sygehuse ikke selv kan nå at behandle, og der således ikke er tale om nogen reel konkurrence, har loven ophævet de offentlige sygehuses monopol på patientbehandlingen.

Det er indlysende, at loven har mødt og stadig møder stor modstand fra ejerne af de offentlige sygehuse. Imidlertid har den betydelige øgning i antallet af udførte patientbehandlinger, også på de offentlige sygehuse, godtgjort lovens berettigelse, både set med patienternes øjne og set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Fejlagtigt information
Alligevel fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.venteinfo.dk, at der stadig er lang ventetid på en række behandlinger landet over. Problemet er, at sygehusejernes interessekonflikt og ideologiske modstand mod det udvidede frie sygehusvalg fra starten har udmøntet sig i mangelfuld, og ofte fejlagtig, information til patienterne om deres rettigheder.

Hundredvis af frustrerede patienters henvendelser fik primo 2007 Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark til at ansætte en privat patientvejleder. Nu, knap et år efter, taler de mere end 2400 patientkontakter for sig selv: De offentlige sygehuse sender stadig ikke information til patienterne til tiden og informationen er ofte mangelfuld. Patientkontorerne er underbemandede og der er, trods en vis forbedring, stadig problemer med urimelige ventetider flere steder.

Smuthuller i loven
Patienterne mødes ofte med uvilje, når de ønsker at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg, og flere har følt sig pressede til at vente på en ledig tid i det offentlige. Uden hensyn til samfundsøkonomien sendes patienterne på flere hundrede kilometer lange ture mellem offentlige sygehuse blot for at forhindre behandling på et privathospital.

Smuthuller i loven benyttes hyppigt til at forhindre patienten i at anvende det udvidede frie sygehusvalg. Et godt eksempel herpå er ordkløveriet i forbindelse med den såkaldt "uklare diagnose": Hvis der f.eks. på henvisningen blot står "knæsmerter" i stedet for "menisklæsion", så må patienten pænt vente, selv om privathospitalet sagtens kan foretage de relevante undersøgelser og behandlinger.

Interessekonflikt gør det umuligt
Det er urimeligt over for de offentlige sygehusejere, at de skal forvalte information til og henvisning af patienter efter det udvidede frie sygehusvalg, når loven så indlysende påfører sygehusejerne en interessekonflikt. Det er urimeligt over for de offentligt ansatte, for hvem denne interessekonflikt gør det umuligt at udføre et tilfredsstillende stykke arbejde, og det er urimeligt over for patienterne, fordi det så kun er de ressourcestærke, som kræver deres ret.

Lægerne skal kunne henvise til privat
Løsningen ligger lige for: Information til patienten og henvisning til offentligt eller privat sygehus bør varetages af patientens egen læge, som på ventetiderne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan se, om privathospitalet er en mulighed og som i øvrigt kender tilbuddene i lokalområdet og i regionen. 

Hvad de offentlige sygehusejere sparer på information og visitation, kan så bruges til at honorere de praktiserende læger for det ekstra arbejde.

Kapaciteten er der, og vi kan fjerne ventelisterne på behandling af både alvorlige og mindre alvorlige sygdomme, hvis blot det offentlige og det private sygehusvæsen samarbejder til gavn for både patienter og samfund.

debat@altinget.dk