Privathospitalerne vil uddanne læger og sygeplejersker

DEBAT: Privathospitalerne er blevet så store på markedet, at de gerne vil uddanne læger og sygeplejersker, skriver formanden for privathospitalerne, Nis Alstrup.

Nis Alstrup,
Formand for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD).

Indtil nu har privathospitalerne kun sporadisk bidraget til uddannelsen af læger og sygeplejersker. Der har fortrinsvis været tale om kortere ophold, som de uddannelsessøgende selv har arrangeret. Privathospitalerne har imidlertid nu med en markedsandel på knap 2 pct. fået en samlet størrelse, som gør det muligt formelt at deltage i uddannelsen af sundhedspersonale.

De første begynder i foråret 2008
Privathospitalernes første initiativ har resulteret i en landsdækkende aftale mellem sygeplejeskolerne og 20 større privathospitaler. Aftalerne omfatter meriterende kliniske ophold på privathospitalerne. Privathospitalerne skal selv uddanne de nødvendige kliniske vejledere og i et tæt samarbejde med sygeplejeskolerne sikre, at gældende krav til kvalitet overholdes. De første studerende modtages primo 2008.

Privathospitalernes formelle deltagelse i lægeuddannelsen er endnu ikke helt på plads, idet mange parter er involverede, men der er bred enighed om nødvendigheden af vores deltagelse. Et udvalg under Sundhedsstyrelsen, hvori også privathospitalerne er repræsenterede, udkommer i begyndelsen af 2008 med sin anbefaling vedrørende mulighederne for at inddrage privathospitalerne i speciallægeuddannelsen. På privathospitalerne udføres et stort antal operationer - også højt specialiserede - hvor speciallæger under uddannelse med fordel kan deltage og oplæres efter mesterlære-princippet.

Herudover er privathospitalerne i dialog med de 3 dekaner for de lægevidenskabelige fakulteter med henblik på muligheden for ophold på privathospitaler som formelt led i lægeuddannelsen.

Vil have penge for uddannelsen
Tiltagene skal ses som privathospitalernes reelle ønske om at tage ansvar, ikke kun for selve patientbehandlingen, men altså også for de områder, som naturligt følger med hospitalsdriften.

Uddannelse koster penge, og når vi taler om behandlingen af offentlige patienter honoreres privathospitalerne med en såkaldt DRG-takst, som principielt burde dække omkostninger til uddannelse. Imidlertid har privathospitalerne en række udgifter som taksten ikke dækker (husleje, afskrivninger, moms, lønsumsafgift), og privathospitalerne har derfor ikke umiddelbart nogen dækning af udgifterne til uddannelse.

Sundhedsministeriet, Regionerne og privathospitalerne er dog enige om, at der skal udvikles en takst som tager højde for den private sektors særlige situation. Vi har derfor i første omgang valgt at bidrage med, hvad vi kan, men på længere sigt skal økonomien naturligvis hænge sammen.  

Forskningsmiljøer på vej
Det er privathospitalernes håb, at vores deltagelse i uddannelsen af læger og sygeplejersker naturligt vil føre til, at vi inddrages i den forskning som er nødvendig for den fortsatte udvikling af det danske sundhedsvæsen. Hvor privathospitalerne i dag, på lige fod med de offentlige sygehuse, registrerer og indberetter til de kliniske databaser og Landspatientregistret, foregår forskning kun i et begrænset omfang, men når der i samarbejde med offentlige institutioner etableres uddannelsesmiljøer, vil privathospitalerne bestræbe sig på at der også skabes grobund for forskningsmiljøer.

Forrige artikel Investeringer skal fremtidssikre sygehuse Næste artikel Sundhed skal tænkes ind i alle beslutninger Sundhed skal tænkes ind i alle beslutninger
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.