S: Lige adgang til behandling
DEBAT: Sundhedsvæsenet er ikke lige for alle. Regeringen står i spidsen for en sundhedspolitik, der stadig efterlader Danmark blandt de dårligste til kræftbehandling. De må kunne gøre bedre, siger Jens Peter Vernersen (S).
Af Jens Peter Vernersen
Sundhedsordfører for Socialdeomkraterne
Forplejningen leveres af en af byens bedste restauranter og er indbefattet i behandlingsprisen på privathospitalet. Valgmulighederne fremgår af dagens menukort, og valgmuligheder er der mange af. Kvinder, der har fået konstateret brystkræft, behandles omgående - uden ventetid. Tilsvarende med andre kræftformer.
Hvorfor skal en sådan behandling være forbeholdt dem, der har en forsikring, eller som selv har råd til at betale?
Ikke lige for alle
Den fri og lige adgang, som vi betaler i fællesskab er grundlæggende for vort samfund. Desværre gælder den grundregel åbenbart ikke længere.
Det kritisable er ikke, at der oprettes privathospitaler. Det kritisable er, at vort offentlige sundhedsvæsen siden 2001 har udviklet sig på en måde, hvor omkring 600.000 borgere har valgt at forsikre sig for at blive behandlet omgående.
Det er ikke en tilfældig udvikling. Det er regeringens politik.
Det afgørende spørgsmål er, hvordan landets borgere bliver behandlet hurtigt på et offentligt hospital uden at skulle betale, og hvordan borgere med livstruende sygdomme som kræft behandles omgående, når sygdommen er konstateret.
Venstre kopierede S
Socialdemokraternes forslag om at kræft behandles som en akutsygdom, fik som bekendt statsministeren til på Venstres sommertræf at overtage holdningen.
Det var vi naturligvis tilfredse med, fordi det først og fremmest drejer sig om kræftpatienternes overlevelse.
Socialdemokraterne foreslår, at de kræftpatienter der ikke kan behandles omgående på et offentligt hospital, får tilbud om behandling på et privat hospital eller på et hospital i udlandet på det offentliges regning.
Vi kan nemlig gøre det langt bedre i Danmark. Jeg har her i eftersommeren besøgt Rigshospitalet og Vejle Regionshospital.
Hurtig behandling imponerer
Den hurtige behandling af de tre kræftformer brystkræft, lungekræft og endetarmskræft var tankevækkende. De havde fået arbejdet organiseret, så patienterne blev behandlet og ikke stod på venteliste.
Ingen spildtid - røntgensvar samme dag eller dagen efter at der var taget røntgenbilleder.
På Rigshospitalet var det fantastisk dygtige læger og forskere, der forsøgte at komme videre med behandlingen af kræftpatienter og løsning af kræftens gåde.
Ny forskning og effektiv behandling må kunne bringe os frem til en højere overlevelse i Danmark, når patienter får konstateret kræft.
Danmark stadig lig med Kasakhstan
Uanset hvor meget sundhedsministeren forsøgte at bortforklare, så står det tilbage, at der i Danmark ifølge WHO Core Health indicators dør 167 pr. 100.000 indbyggere om året af kræft. Tallene er i Sverige 116, i Tyskland 141, i Frankrig 142 og i Kasakhstan 167.
Vi må kunne gøre det bedre i Danmark. Men som bekendt har vi fortsat betydelig ventetid på behandling. Det giver sikkert svaret på, hvorfor der dør en patient om dagen på ventelister, som Kræftens Bekæmpelse har meldt ud.
Det er dog tankevækkende, at sundhedsministeren så sent som den 25. april 2007 absolut ikke fandt at kræft skulle behandles akut. Og sundhedsministerens holdning har tydeligvis været regeringens politik, indtil statsministeren hårdt presset tilsluttede sig holdningen om akut behandling. Det kan nemlig aflæses direkte af regeringens finanslovsforslag, hvor der ikke er afsat en krone til akutbehandling.
Verdensklasse er målet
Modsat er akutbehandling meget højt prioriteret på Socialdemokraternes finanslovsudspil, der blev fremlagt fredag den 14. september. Vi har nemlig oprigtigt holdningen om, at det offentlige sygehusvæsen skal være i verdensklasse - og at det ikke er godt nok, når lande som Kasakhstan kan levere sygehusbehandling i samme kaliber.
