Undskyld, men er der (også) en læge til stede?
DEBAT: Det er en god ide at ruste psykologerne til at arbejde i psykiatrien. Men de nye specialpsykologer vil ikke kunne erstatte psykiaterne. For de er ikke læger, mener formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab.
Af Jeanett Bauer
Ph.d., overlæge, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Sidste år begyndte de første psykologer på en ny videreuddannelse inden for psykiatri. Uddannelsen tager fire år og betyder, at man kan kalde sig specialpsykolog i hhv. psykiatri eller børne-ungdomspsykiatri.
Set med Dansk Psykiatrisk Selskabs øjne er det en god idé, at man har etableret en særlig uddannelse af de psykologer, der skal beskæftige sig med psykiatriske patienter. Det er også helt rimeligt, at uddannelsen finansieres af det offentlige.
Man kan imidlertid godt ærgre sig over, at uddannelsen ikke er tænkt bedre igennem.
Specialpsykologer er ikke læger
Enhver, der interesserer sig bare en smule for psykiatri, ved, at det er et speciale, der i den grad fattes ressourcer - også hvad angår antallet af psykiatere. Manglen på psykiatere har været et problem længe. Nu kan vi dog begynde at skimte en løsning, fordi det i de seneste år heldigvis er lykkedes at knække kurven og styrke rekrutteringen til faget.
Etableringen af den nye specialpsykologuddannelse udsprang i høj grad af den desperate mangel på psykiatere. Det bærer indholdet i uddannelsen da også præg af. Men selv om uddannelsesprogrammet ligner psykiaternes, gør det ikke psykologer til psykiatere. For uddannelsen til speciallæge i psykiatri bygger på en lægeuddannelse, og det er ikke tilfældet med uddannelsen til specialpsykolog.
De udfordringer, som psykiatrien står over for, kræver imidlertid lægefaglig ekspertise.
Vores viden om den neurobiologiske baggrund for psykisk sygdom vokser år for år. Udviklingen af nye og mere effektive biologiske behandlingsmetoder sker primært på baggrund af lægernes neurobiologiske viden og interesse. Derfor er den psykiatriske forskning så vigtig.
Samtidig lider mange psykiatriske patienter også af somatiske sygdomme. De har ofte brug for medicin - der kun kan ordineres af læger - og den kan have bivirkninger. Og de dør stadig langt tidligere end mennesker uden psykisk sygdom. Derfor er der et stort behov for læger i psykiatrien. Endelig skal man gøre sig klart, at hvis vi fortsat skal kunne tiltrække flere unge læger til faget - også i yderområderne - så er det afgørende, at de ikke kun skal tage sig af det, der ikke KAN uddelegeres: medicinordination, tvang og vagter. For psykiatri er altså - også for psykiaterne - meget mere end medicin.
Hvordan indplaceres de nye specialpsykologer?
Med de nye specialpsykologer får psykiatrien et tiltrængt tilskud af ressourcer. Men man får ikke flere læger. Det faktum er man (dvs. regionerne) nødt til at holde sig for øje, når man om kort tid nu skal beslutte, hvordan de nye specialpsykologer organisatorisk skal indplaceres.
Det er Danske Regioner, der har taget initiativ til specialpsykologuddannelsen. Hvor velkomment det end er med en oprustning af en faggruppe, som psykiatrien altid har haft glæde af, er det på tide, at man inviterer til en grundig diskussion af, præcis hvilke funktioner de nye psykologer skal have.
Og hvornår sker det egentlig?
Vi har brug for en overordnet og konkret plan. Hvordan skal vi fremover organisere behandlingspsykiatrien, så patienterne kan få glæde af de nye specialpsykologer, uden at de psykiske sygdommes biologiske del tabes af syne? Hos DPS bidrager vi gerne med et bud.
Tværfaglighed gavner patienterne
