Støttepartier efter nye tal: "Endnu et godt argument for at tage flere kvoteflygtninge"

S-regeringen og støttepartierne satte med finansloven for 2020 penge af til at tage 500 kvoteflygtninge, men det endte kun med at blive til 200. 

I 2021 skal det så være. Det mener Radikale og Enhedslisten, efter at nye tal viser, at antallet af visiterede flygtninge til kommunerne er historisk lavt.

”Det er bare endnu et godt argument for, at vi godt kan tage flere kvoteflygtninge,” siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

Radikale når frem til samme konklusion.

”Det er et meget lavt tal, som også giver alletiders mulighed for rent faktisk at få integreret dem, der kommer hertil. Derfor er det også oplagt, at vi nu skruer op for antallet af kvoteflygtninge,” siger udlændingeordfører Kristian Hegaard (RV).

Partiene ser helt konkret gerne, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) hæver antallet af kvoteflygtninge til de 500, som der igen blev afsat midler til på finansloven for 2021.

En lovændring fra 2017 gør, at det er integrationsministeren alene, der har beføjelserne til at bestemme antallet, og partierne agter derfor at presse på.

"Ligegyldigt hvor mange penge vi sætter af, er det i sidste ende ministeren, der bestemmer. Derfor vil vi også igen bede ministeren om at forholde sig til, om det virkelig kan passe, at vi kun kan tage 200," siger Rosa Lund.

Radikale har endnu ikke drøftet, om man derefter skal presse på for endnu flere, mens man i Enhedslisten ikke er i tvivl. Partiet ser gerne, at regeringen skruer yderligere op for ambitionsniveauet og tager 2000 kvoteflygtninge årligt.

”Danmark har før taget op til 500 kvoteflygtninge, men vi bør tage flere end det, og det er også oplagt, når vi faktisk står i en situation nu, hvor asylcentre lukkes, fordi der er så få asylansøgere,” siger udlændingeordfører Rosa Lund.

S-regeringen tog i alt 200 kvoteflygtninge fra Rwanda sidste år. Det skete efter en periode på flere år under den borgerlige regering, hvor Danmark slet ikke tog kvoteflygtninge.

V-regeringen traf beslutningen som en reaktion på flygtningekrisen i 2015, hvor rekordmange flygtninge og migranter kom til Danmark på grund af især borgerkrigen i Syrien. Argumentet var med daværende integrationsminister Inger Støjbergs ord at give kommunerne "et pusterum" til at håndtere det rekordhøje antal asylansøgere. 

Et ”strammerland”
Udmeldingerne fra støttepartierne skal ses i lyset af nye tal fra Udlændingestyrelsen, der viser, at kommunerne sidste år modtog det laveste antal flygtninge siden 2001.

Udviklingen toppede under flygtningekrisen i 2015, hvor kommunerne blev tildelt 10.592 flygtninge, men siden er tallet styrtdykket.

I 2020 fik kommunerne således kun visiteret 489 flygtninge.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Kommunerne får visiteret færre flygtninge, fordi antallet af asylansøgere til Danmark ligeledes er historisk lavt.

Og forklaringen på det er todelt, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor MSO på Københavns Universitet med speciale i migration og asylret.

Ifølge professoren er den primære årsag, at der helt generelt kommer færre flygtninge til Europa. De danske asyltal følger nemlig langt hen ad vejen de europæiske.

”Og Europa er inde i en periode, hvor man samlet set får markant færre flygtninge. Det har formentligt noget at gøre med de mere hårdhændede kontrolpolitikker og aftaler, man har lavet siden 2015 med eksempelvis Tyrkiet og Libyen. Ser man isoleret på det seneste år, kommer der også færre asylansøgere på grund af coronavirus,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han afviser derfor også, at det er Danmark selv, der kan tage æren for, at tallet nu er så lavt.

”Danmark kan ikke alene gennem sin egen nationale politik styre de store tendenser. Vi har også set, at selvom der er blevet gennemført stramninger nærmest uafbrudt siden 2002, har man ikke formået at forhindre ret markante stigninger i visse perioder,” siger professoren.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Det betyder dog omvendt ikke, at de skiftende regeringens udlændingepolitiske stramninger ikke har haft en effekt.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen er den anden – lidt mindre – forklaring på de lave asyltal nemlig, at stramningerne over tid har ”brandet” Danmark som et ”strammerland”.

”Vi har forskning, der viser, at det faktisk betyder ret meget, hvordan man kommunikerer stramningerne, og hvilket samlet billede og renommé et pågældende land har på asylområdet,” siger professoren og uddyber:

”Man kan som eksempel fremhæve den opmærksomhed, der har været omkring relativt symbolske stramninger som smykkeloven, der ikke har haft den store effekt i praksis, men skabte stor international opmærksomhed om Danmarks politik. Der er noget, der tyder på, at det kan påvirke asyltallene.”

Flere skal beskyttes
Spørgsmålet er så, hvordan asyltallene kan forventes at udvikle sig i fremtiden.

Flere politikere taler ofte om, at der kan være endnu en flygtningekrise på vej snart, og senest var det tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der i forbindelse med sin udmeldelse af Venstre udtalte, at Danmark står ”foran en kæmpestor migrationsbølge” fra Mellemøsten og Afrika ”i de kommende år”.

Selvom der er forskelle på flygtninge og migranter, mener Thomas Gammeltoft-Hansen, at forudsigelserne er ”meget forenklede”.

På kortet over Europa nedenfor kan du se antallet af asylansøgere pr. 1000 indbyggere i de respektive lande i henholdsvis 2015 og 2020. Artiklen fortsætter efter kortet.

Ser man alene på flygtningesituationen anerkender professoren, at der er et voksende behov for international beskyttelse.

”Tallene er blevet ved med at gå op af flere forskellige årsager. Den primære er konflikter, og derudover er det naturkatastrofer og klimaforandringer,” siger han.

Men selvom man kan forvente flere mennesker på flugt, er det svært at sige noget om, hvor de flygter hen, og hvor længe de har brug for beskyttelse.

”Helt generelt flygter mennesker typisk først til et land i nærområdet, og det er først, når kapaciteten i de lande ikke længere er til stede, eller udsigterne til at vende hjem bliver mere fjerne, at nogle begynder at bevæge sig videre,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen og fortsætter:

”Billedet er med andre ord så komplekst, at man ikke bare kan konkludere, at fordi der er mange flygtninge, så kommer de til Danmark i de kommende år.”

Minister: Lovgivningen er fornuftig
Thomas Gammeltoft-Hansens ekspertise begrænser sig til spørgsmål vedrørende migration og asyl, og han kan derfor heller ikke vurdere, hvorvidt det danske samfund er i stand til at håndtere og integrere et større antal kvoteflygtninge.

Men han fremhæver, at kvotesystemet skaber en mere sikker vej til dem, der har det største behov for beskyttelse.

Altinget vil gerne have interviewet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om antallet af kvoteflygtninge.

Det har dog ikke været muligt, og ministeren har derfor i stedet svaret skriftligt.

”Jeg vil senere på året træffe beslutning om modtagelse af kvoteflygtninge på kvoten for 2021. Beslutningen træffes på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet,” udtaler ministeren og fortsætter:

”Hvor mange flygtninge, vi præcis kan og vil hjælpe via kvoteordningen, vil vi tage stilling til år for år, sådan som reglerne foreskriver. I dag siger loven at der som udgangspunkt kan tages op til 500 årligt. Det, synes jeg, er en fornuftig lovgivning.”

Ifølge tre borgmestre betyder de lave visitationstal, at de godt kan tage flere flygtninge, end de gør i dag. Læs mere om det her, eller få overblik over, hvor mange flygtninge din kommune fik tildelt sidste år her. 

arp@altinget.dk, silberbrandt@altinget.dk