Sociale relationer holder ADHD'ere væk fra arbejde
DEBAT: Tre ud af fire personer med ADHD taber især på grund af svage sociale relationer modet og viljen til at uddanne sig videre. Børnenes omgivelser bør indrette sig bedre til den udfordring, mener formanden for ADHD-foreningen.
Af Jette Myglegaard
Formand, ADHD-Foreningen
Det skønnes, at 4 ud af hundrede børn har ADHD. Det passer meget godt med, der i folkeskolen i gennemsnit er ét barn med ADHD i hver klasse. Desværre er der kun 1 ud af de 4 med ADHD, der begynder på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Hvad er de primære årsager til, at kun 1 ud af 4 går videre i uddannelsessystemet?
Ikke dårligere begavet
I modsætning til, hvad man kunne tro, kan svaret ikke findes i, at unge med ADHD er født dårligere begavet end andre, for børn, unge og voksne med ADHD er præcis som alle andre, hvad begavelse angår.
Svaret skal derimod blandt andet findes i en dansk undersøgelse, der viser, at forældre til børn med ADHD 50 gange oftere end andre forældre svarer 'nej' til spørgsmålet om, hvorvidt deres barn har mindst én god ven.
Børn med ADHD opfattes ofte af andre som besværlige, pågående, umodne, truende og uden forståelse for de sociale regler, der styrer læring og leg i skolen, fritiden og i hjemmet. Denne opfattelse fremmer ikke selvværdet hos det enkelte barn og heller ikke barnets muligheder for at komme styrket ud af folkeskolen.
Der findes ikke nogen mere ødelæggende følelse end følelsen af at være uønsket, og frygten for nye afvisninger vil ofte hæmme barnet hele vejen gennem skolen og bremse det i at søge sine mål. Kort fortalt er manglende eller få sociale relationer til andre børn og unge den direkte årsag til at 3 ud af 4 taber modet og viljen til at uddanne sig og senere være en del af arbejdsmarkedet.
Træning og læring i hverdagen
Vi ved fra rapporten ADHD-indsatser - en forskningsoversigt, der er udarbejdet af SFI i maj 2011, at kombinationen af medicin og såkaldte psykosociale indsatser er meget virksomt i behandlingen af børn og unge med ADHD.
Det handler om at sætte ind med læring og træning i hverdagen, hvor problemerne udfoldes. Det vil sige i forhold til samværet med skolekammerater, forældre, andre voksne, i fritidsklubber og lignende.
Hvis vi kan ændre dette i det enkelte barns hverdag, så vil langt flere børn med ADHD trives i skolen og i hjemmet, langt flere ville komme godt ud af folkeskolen, søge nye skoler, nye mål, have mod på livet; få et liv! Og det må for alt i verden være vores mål med og for alle børn!
Succesfuldt redskab
I ADHD-foreningen arbejder vi intenst for at fremme forældretræning og træningsforløb for lærere og andet fagpersonale. Det gør vi, fordi den viden og kunnen, der kommer med indsigten i at kunne håndtere børn med ADHD, ikke blot gør hverdagen nemmere for den enkelte lærer eller forælder, men også har vist sig at være et succesfuldt redskab, der hjælper børnene med at føle sig inkluderede og succesfulde. Og denne følelse kan der bygges videre på.
Børn, der føler sig værdifulde, vokser til stærkere og mere selvstændige unge, der har mod på at uddanne sig for at finde sin plads på arbejdsmarkedet.
