Ekspert undrer sig over Nyborgs forklaring: Det ligner ulovligt brug af konsulenter

NYBORG: Resultatlønnede konsulenter har både forholdt sig til udsatte borgeres behov og støtte i Nyborg Kommune. Det lyder meget som ulovligt sagsforberedende arbejde vurderer jurist, men det mener kommunen ikke.

22 borgere på midlertidige botilbud i Nyborg Kommune har fået gennemgået deres sag af private konsulenter ansat af kommunen på en resultatkontrakt.

I fire sager har konsulenterne siddet med ved såkaldte forhandlingsmøder med de bosteder, hvor borgerne bor. Og i ét tilfælde er der efterfølgende sket en reduktion af taksten til bostedet, fordi man vurderede, at borgeren havde fået mindre behov for støtte.

I ørerne på Søren Blæsbjerg fra Aalborg Universitet lyder beskrivelsen af Nyborg Kommunes samarbejde med konsulenterne som den slags sagsforberedende arbejde, som resultatlønnede konsulenter ifølge Ankestyrelsen ikke må lave.

”Hvis konsulenterne har været inde og forholde sig til spørgsmål om borgerens behov og den hjælp, borgeren modtager, så er det svært at se det som andet end sagsforberedende arbejde. Også selv om der udelukkende er tale om sparring med sagsbehandlere,” siger Søren Blæsbjerg.

Kommune kalder det et rådgivningsforløb
Alligevel har konsulenterne ifølge en redegørelse, Nyborg Kommune indsendt til Ankestyrelsen i september, ikke udført egentligt sagsforberedende – og dermed ulovligt (jf. boks) – arbejde for kommunen.

I august blev Vickie Nellemann Kramer ansat som ny socialchef i Nyborg Kommune, og hun forklarer, at samarbejdet med konsulenterne først og fremmest skal ses som et rådgivningsforløb.

”Der er kun en enkelt sag, de har været inde ovre. Ellers har det været et rådgivningsforløb for vores sagsbehandlere,” siger Vickie Nellemann Kramer til Altinget.

Af kontrakten med konsulentvirksomheden Brorson Consult fra januar 2019 fremgår det imidlertid, at konsulenterne er hyret ind til at vurdere en række forhold i hver af de i alt 36 sager, som de blev hyret ind til at gennemgå.

  • Oplysningsgrad i forhold til borgerens behov.
  • Kvalitet af opfølgningsmateriale og dokumentation modtaget fra leverandør.
  • Forhandlingspotentialets beskaffenhed og omfang.
  • Eventuelle mangler i sagsbehandlingen, både på enkeltsager og generelt.

Juristers vurdering
Samme forhold fremhæves i en tidligere redegørelse om samarbejdet med konsulenterne fra februar 2020. Ud af kontraktens 36 sager endte konsulenterne ifølge Nyborg Kommune dog kun med at gennemgå 22 borgersager.

Og ifølge den tidligere redegørelse har konsulenterne bådet deltaget i forhandlingsmøder og bidraget til en faglig vurdering i de konkrete sager.

Konsulenterne har også deltaget i statusmøder, hvor de har haft kontakt med borgerne forud for de konkrete forhandlingsmøder med bostederne.

Konsulenterne har været inde og se på 22 konkrete borgersager og vurderet dem i forhold til de forhold, som nævnes i kontrakten, og der er i hvert fald i én konkret sag efterfølgende sket en taktsnedsættelse.

Hvordan kan der ikke være tale om sagsforberedende arbejde?

”Det er vores jurist, der har skrevet det. Så godt kender jeg ikke de enkelte sager. Men det, jeg er blevet oplyst om, er, at de har deltaget i nogle møder ude hos de enkelte bosteder – så den er jeg lidt mere svar skyldig på, for det ved jeg ikke konkret, hvordan er foregået.”

Mindre behov, mindre indsats og derfor lavere takst
Hvad handler takstforhandling om helt konkret?

Vurderer man borgerens behov og den konkrete indsats, og så herefter om indsatsen er for høj i forhold til behovet, eller om borgerens behov er vurderet for højt, og at indsatsen derfor bør reduceres. Og så justerer man indsatsen og sænker taksten. Er det sådan, forhandling skal forstås?

”Ja, det er det lige præcis.”

”Vi har kigget på vores 107 sager, som jo er midlertidige sager, og som udgangspunkt burde have en varighed af højest tre år. Så skal man egentlig i stedet enten ud og bo i egen bolig eller videre til et længerevarende botilbud.”

”Vi arbejder jo rehabiliterende og for, at borgerne gerne skulle få det bedre. Så det skulle gerne være en naturlig del af alle sagerne, at de bliver billigere og billigere. Det er jo derfor, de er der (på botilbuddet red.) -  for at få det bedre.”

En ualmindelig træls praksis
Så i en forhandling er man inde og se på borgerens behov, og hvad det er for en indsats borgeren modtager, og om der skal skrues op eller lidt ned for indsatsen. Eller om der skal arbejdes hen imod en mindre indgribende indsats?

”Ja.”

”Det er jo en løbende sagsproces, vi har, hvor der kan blive skruet lidt op eller ned, eller at vi flytter nogen videre til eksempelvis et §108-tilbud, som er mere varige. Det er helt almindelig kommunal praksis.”

Vi har talt med en jurist, der siger, at i hans øre lyder det umiskendeligt som sagsforberedende arbejde. Hvorfor mener I ikke, det er det?

”Jeg forholder mig til, hvad vores jurister har svaret. Jeg var der ikke selv på det pågældende tidspunkt, så præcis hvordan processen er foregået, har jeg ikke præcis viden om.”

”Men der er ingen tvivl om, at det har været en ualmindelig træls praksis at blande private ind i en tro om, at de skal have en høj ydelse for at gøre noget, som vi selv skal kunne som en del af vores arbejde. Det kan jeg kun være ærgerlig over.”

Forrige artikel Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 48 Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 48 Næste artikel Regeringen vil droppe offentlig støtte til anerkendt videnscenter Regeringen vil droppe offentlig støtte til anerkendt videnscenter