Social omsorg for ældre er ikke kommuners ansvar

Af Søren Pape Poulsen (K)
Borgmester i Viborg Kommune.

Debatten om hjælpemidler på ældreområdet bliver mere og mere omfattende, og jeg mener, der mangler struktur og formål med den debat. Helt overordnet gælder det på ældreområdet, som så mange andre steder i fremtidens samfund.

Kort sagt - så skal flere klare sig selv, og vi skal som samfund hjælpe dem, som har behov for ekstra hjælp. Det offentlige skal simpelthen fylde mindre i danskernes hverdag, og vi skal turde tage et opgør med den store socialstat. Den er bygget op over mange år og har langsomt men sikkert taget ansvaret fra det enkelte menneske.

Civilsamfundets ansvar
Ny teknologi giver den ældre mulighed for i højere grad at klare nogle ting selv. Ting, som kan klares på ordentlig og anstændig vis uden personale, bør den ældre selv stå for. Jeg har ofte hørt argumentet om, at medarbejderne også udgør det sociale i den ældres hverdag. Og her knækker filmen.

Personalet skal tage sig af det faglige. Det må aldrig blive den ældres primære sociale kontakt. Der findes ikke penge nok i dette samfund til, at kommunalt personale skal have den opgave. Det må og skal være familien, venner, naboen eller besøgsvenner, der tager sig af den del.

Skattefinansieret social omsorg er ikke noget, der står i min bog. Det er medmenneskelighed, der skal udfylde de sociale behov hos vore ældre. Og her må vi som samfundsborgere tage et medansvar. Intet menneske har fortjent at være ensomt og overladt til sig selv. Men det er ikke det offentlige, som kan løse den opgave. Det er og bliver civilsamfundet. Jeg skrev om frivillighed i mit seneste indlæg her, så derfor vil jeg ikke gå yderligere ind i dette denne gang.

Teknologiske løsninger gør det muligt at hjælpe flere
Den nye teknologi er med til at give værdighed. Toiletter, der kan så meget, at der ikke kræves personale fra kommunen til at hjælpe med toiletbesøg, er ikke udtryk for, at vi som samfund undslår os at hjælpe, men tværtimod giver det den ældre værdighed, og privatsfæren beskyttes.

Mon ikke vi alle gerne vil kunne klare den del af vores hygiejne, så længe vi kan. Vaskerobotter er også en del af den tænkning. Alt nyt giver altid grund til bekymring. Sådan er mennesket nu engang indrettet, men vi bør se med åbne øjne og tage imod med åbne arme, hvad den nye teknologi kan tilbyde os. Det giver mulighed for at hjælpe flere, og det giver mulighed for i højere grad, at vi som samfund kan tage os af de svageste, som ikke må mangle fællesskabets hjælp.

Kan det så også bruges i forhold til vore demente medborgere? Ja, naturligvis, men med omtanke. De, som er i et tidligt stadie af demens og kan bo i eget hjem, kan få mange gode hjælpemidler. Fjernbetjening til tv, som er enkel og let forståelig. Telefon med billeder af dem, man skal ringe til, og en skærm, man ved ét tryk kan komme i kontakt med kommunens ældrepleje på.

Der findes også løsninger, der kan give en besked om, at man ikke skal gå udenfor, hvis det er nat, og sådan udvikles der med hastige skridt ny teknologi, som er til hjælp, og som vi ikke med den sædvanlige vanens magt skal afvise.

Hjælpemidler er et stort fremskridt for alle i vores samfund, og vi har kun set toppen af det, som venter, er jeg helt overbevist om.

debat@altinget.dk