SF: Ligestillingsudvalget sat ud på et sidespor

UDVALG: Ligestillingsudvalget bliver forbigået i lovarbejdet, og det skader ligestillingen, mener SF. Også LA og S vil have mere lovarbejde placeret i udvalget, der skal kigges efter i sømmene af Folketingets Præsidium.

Folketingets ligestillingsudvalg risikerer at blive rent til pynt, hvis der ikke sker fundamentale ændringer med udvalgets arbejdsgange.

Det mener SF's ligestillingsordfører, Özlem Sara Cekic, i forbindelse med, at udvalget er ved at blive evalueret.

"Udvalget ser godt ud på papiret. Men det er reelt tømt for indhold. Det er ikke noget nyt, at regeringen forsømmer en masse ligestillingsdagsordner, man burde løfte. Og det kommer til udtryk i den måde Ligestillingsudvalget arbejder på," siger hun.

Login