SF-borgmester: Vi er nødt til at særbehandle
DEBAT: Et opgør med social ulighed i sundhed er et opgør med lige behandling for alle. Vi skal målrette tilbuddene til mennesker med størst behov, skriver Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i København.
Af Ninna Thomsen
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune (SF)
I København vil vi gerne give alle borgere lige mulighed for at få et godt, langt liv. Det kræver, at vi i fremtiden i langt højere grad end i dag målretter vores tilbud.
Skal alle med på sundhedsvognen, er vi nødt til at forskelsbehandle, og vi er nødt til at lave positiv særbehandling af de borger- og patientgrupper, der har sværest ved at kvitte smøgerne eller gennemføre et rehabiliteringsforløb.
I København har vi blandt andet kørt en kampagne med hjælp til børn, der vokser op i alkoholfamilier – og voksne, der vil have hjælp til at gøre noget ved et misbrug af alkohol.
Vi tilbyder også københavnerne hjælp til rygestop ved at kontakte borgere per telefon eller dele foldere ud i lokalområder med stor ulighed og mange rygere. Og det bliver der taget meget positivt imod blandt de fleste borgere, mens flere meningsdannere synes, at det er grænseoverskridende.
Ikke alle skal behandles ens
Men det lever jeg fint med, for et opgør med den sociale ulighed i sundhed er også et opgør med, at alle skal behandles ens. Her er et område, hvor positiv særbehandling er det, der skal til. Vi skal målrette vores tilbud til de mennesker, der har det største behov.
Derfor skal vi snakke alkoholforbrug med forældrene i Indre By og på Østerbro og rygestop med beboere på Nørrebro og i Valby. Og vi skal have et sundhedsrum til misbrugerne på Vesterbro.
Vi skal turde tænke utraditionelt, når det gælder om at få de københavnere i tale, der ikke af sig selv finder vejen til forebyggelsescenteret eller andre sundhedstilbud. Hvis det er i moskeen og foran Netto, vi finder storrygerne, så er det her, vi møder dem. Og når der er ønske om rygestop blandt misbrugere i heroinbehandling, så kommer vi også til dem.
Selvfølgelig skal det være et tilbud og ikke en formynderisk pegefinger. Med vi ved, at tre ud af fire rygere gerne vil kvitte cigaretterne. Hvorfor må de så ikke få tilbuddet? Når vi ved, at også folk, der lever usundt, har ønsker om at blive gamle og at kunne være aktive i alderdommen, at ingen har et ønske om at kappe 10 leveår af deres liv og få kroniske sygdomme, der giver dem nogle jammerlige sidste leveår?
Folkesundheden er en fælles opgave
Egentlig er det i mine øjne håbløst gammeldags og usolidarisk, at vi helt fra barndommen taber en masse danskere på gulvet og fra begyndelsen giver dårlige mad og motionsvaner, som siden udvides til røg og alkohol.
Hvis vi virkelig vil uligheden til livs, står vi over for så enorm en opgave, at det ikke er noget, vi som kommune selv kan klare. Det gælder om at forene alle kræfter, hvis sundhed for alvor skal blive et gode for alle. Derfor samarbejder vi for eksempel i Røgfrit København 2025 med skoler, virksomheder og organisationer om at løfte folkesundheden.
For kun hvis alle gode kræfter forenes - hvis vi tør gå nye veje og gøre op med angsten for forskelsbehandling - kan vi for alvor give alle borgere i det her land samme mulighed for at få et sundt liv.
