Sagsbehandlerne er nøglen til den rigtige støtte for udsatte børn og unge

Af Karen Jespersen
Velfærdsminister (V)

Jeg har læst lektor Karin Kildedals debatindlæg om socialrådgivernes kompetencer i børnesager med stor interesse. Særligt fordi jeg deler synspunktet om, at sagsbehandlernes kompetencer og kvalifikationer er utroligt vigtige for at sikre, at den hjælp og støtte, som den enkelte kommune tilbyder udsatte børn og unge, er både ensartet og af en høj kvalitet.  

Karin Kildedal peger bl.a. på, at man ikke kan tvinge en faglighed igennem ved lov alene! I debatindlægget efterlyses bl.a. en indsats i forhold til at sikre den fornødne videreuddannelse af bl.a. socialrådgiverne, når der indføres ny og større lovgivning på et område.

Investeret i videreuddannelse
Det er jeg som udgangspunkt enig i, og det var et bredt flertal af Folketingets partier heldigvis også, da de i 2004 vedtog anbringelsesreformen. Med reformen blev der netop fra statens side investeret massivt i videreuddannelsen af sagsbehandlere, der arbejder med området for udsatte børn og unge. Reformen betonede blandt andet en helhedsbaseret indsats for det enkelte barn og stillede en række krav til sagsbehandleren, bl.a. i forhold til udredning af sagen med fokus på både problemer og på ressourcer hos barnet eller den unge.

Lovgivningen på området forudsætter også, at sagsbehandlerne evner systematisk afdækning af barnets eller den unges forhold for at kunne anvise den rigtige støtte til barnet eller den unge. Og det forudsætter evnen til at opstille mål- og delmål for den enkelte indsats. Derfor har alle sagsbehandlere fra 2005 til 2007 fået tilbudt et implementeringskursus i anbringelsesreformen med fokus på blandt den nye lovgivning, metoder, forskning og konkrete værktøjer. Der blev udstedt mere end 2000 kursusbeviser på hvert af de to moduler. 

Penge til masteruddannelse
Med forliget om anbringelsesreformen blev der endvidere afsat midler til en diplomuddannelse rettet specifikt til socialrådgivere på børneområdet og med fokus på blandt andet dokumentation, metode og teori. Med de nye studerende for efteråret i år er over 250 studerende i gang med de forskellige moduler - det er faktisk ganske tilfredsstillende. Jeg kan tilføje, at der også som en del af forliget bag anbringelsesreformen er afsat midler til en ny masteruddannelse på området.

Jeg vil imidlertid også gerne slå fast, at det ikke alene er en statslig opgave at sikre, at de kommunale sagsbehandlere er klædt tilstrækkeligt på til at behandle sager på børne- og unge området. Den enkelte kommune har som ansvarlig myndighed for området også et ansvar for at sikre, at kommunens sagsbehandlere har de fornødne kvalifikationer til at løfte deres opgaver og til at sikre, at sagsbehandlingen er tilrettelagt på en sådan måde, at kvalitet og arbejdsglæde for medarbejderne tilgodeses. Vi må ikke glemme, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at få sagsbehandlingen til at fungere. Det er vigtigt, at de kommer på banen. Dem hører vi for lidt fra!

Bedre socialfaglig metode
For mig er det helt afgørende, at sagsbehandlerne arbejder langt mere systematisk i specielt de § 50-undersøgelser, hvor barnets forhold udredes. Her har jeg store forventninger til det samarbejde mellem Velfærdsministeriet, KL og en række kommuner om udbredelsen af en fælles socialfaglige metode til en mere systematisk og kvalificeret udredning af de ofte komplicerede og svære børnesager.

Det sker i forbindelse med udviklingen af et elektronisk sagsbehandlingssystem (DUBU), som jeg forventer, at alle kommuner vil tilslutte sig. En væsentlig del af DUBU-samarbejdet er i øvrigt netop en videreuddannelse af foreløbigt mere end 250 sagsbehandlere i den socialfaglige metode.

Mangelfuld sagsbehandling
Det er overordnet min opfattelse, at vi fra centralt hold allerede har gjort meget for at sikre en kvalificeret videreuddannelse af sagsbehandlerne på børne- og ungeområdet.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at det er et område, hvor der løbende skal være fokus på mulige forbedringer. Den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen om mangelfuld sagsbehandling i børnesagerne vidner jo også om, at der fortsat er behov for at fokusere på, hvordan kommunerne bliver bedre til at overholde lovgivningen på området.

Bl.a. derfor har jeg sat gang i en større afdækning af, hvordan indsatsen over for udsatte børn og unge kan styrkes. Og i den forbindelse vil vi se på alle de elementer, der kan bidrage til, at kommunerne kan give en bedre og mere kvalificeret indsats over for de udsatte børn og unge. Derudover vil jeg understrege, at jeg løbende er i dialog med undervisningsministeren, som jo har ansvaret for grunduddannelsen af bl.a. socialrådgiverne.

debat@altinget.dk