Rasmus Horn Langhoff Ligestillingsordfører for Socialdemokraterne
DEBAT: Hvis vi skal løngabet mellem mænd og kvinder til livs, kræver det politiske ligelønsinitiativer, hvor flere virksomheder holdes i ørerne. Det mener Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører, Socialdemokraterne.
Af Rasmus Horn Langhoff Ligestillingsordfører for Socialdemokraterne
Hvis man lytter til de borgerlige her i landet, kan man hurtigt få den opfattelse, at vi er kommet i mål med ligestillingen. At vi burde være klar til at sige; det var det, og så ellers lukke døren til ligestillingsdiskussionen.
Det til trods for, at der fortsat er en hel række åbenlyse uretfærdigheder i vores samfund. Vi har blandt andet stadig en indbygget forventning om, at kvinderne tager størstedelen af barslen og bærer hovedansvaret for børnene. Det betyder et kønsopdelt arbejdsmarked og et stort løngab mellem danske mænd og kvinder.
Frem for at lukke døren – og vel sagtens også ørerne – for åbenlyse ligestillingsproblemer, så er det værd at lytte til lønkommissionen, der anslår, at løngabet mellem mænd og kvinder er mellem 13-17 procent. Noget der også i den grad kan mærkes, når pensionsopsparingerne står til udbetaling.
Der er med andre ord stadig masser at gøre, ikke mindst for ligestillingen på arbejdsmarkedsområdet.
Danmark er faktisk et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det selvom man helt tilbage i 1951 begyndte kampen for lige løn for lige arbejde.
Mange husker måske en aktion, hvor kvinder nægtede at betale mere end 80 procent af busbilletten i 1970, og i de seneste år har fagbevægelsens kampagne ’Kvindernes Sidste Arbejdsdag’ været med til at sætte fokus på ligeløn igen. Her er budskabet – sagt med et glimt i øjet - at kvinderne i princippet burde have sidste arbejdsdag hvert år, når vi runder d. 1. november. Det svarer nemlig til at skære den procentdel af kvindernes arbejdsår, som de får mindre i løn.
Virksomheder skal holdes i ørerne Udviklingen bevæger sig godt nok med små skridt i den rigtige retning, men for få år siden lavede FOA et regnestykke, hvor udsigten til ligeløn uden politisk handling synes uendelig. Nærmere bestemt 534 år.
Derfor har det været afgørende for os socialdemokrater, at regeringen har lavet en ny lov om kønsopdelt lønstatistik, hvor flere virksomheder holdes i ørerne, og det bliver lettere at se kønsforskelle i løn på danske arbejdspladser. Vi har nemlig ikke tænkt os at vente 534 år, og i maj stemte vi lovforslaget om en udvidelse af de kønsopdelte lønstatistikker igennem.
Samme begejstring for ligelønsinitiativer skal man dog lede længe efter hos de borgerlige. Ja i stedet for at holde sig til sagen, da der var debat i Folketingssalen, forsøgte Venstre at få debatten til at handle om noget helt andet.
Her var påstanden, at de nye ligelønsstatistikker skulle betyde, at man kan regne sine kollegaers løn ud, og at det var en meget betydende årsag til, at de borgerlige partier ikke kunne stemme for.
Det er bare ikke sandheden, at det kan lade sig gøre. Faktisk langt fra, hvilket beskæftigelsesministeriet også har bekræftet. Ja selv, hvis man har en overordentlig matematisk begavelse, så er det noget nær umuligt.
Man fristes derfor til at tro, at det mere handler om, at Venstre og de borgerlige ser stort på ligelønsgabet, selvom lovforslaget vil gøre en forskel for 2,7 millioner danske lønmodtagere. Vi er derfor heller ikke i tvivl. Ligelønsgabet skal i fællesskab med arbejdsmarkedets parter lukkes. Det gavner både arbejdsmarkedet og ligestillingen.
Fra 28. august og en måned frem handler Socialdebatten om ligestilling. Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
Danner: Ligestilling i familien kalder på politisk handling
