DEBAT: Forbud mindsker ikke sexkøb. Det vil istedet foregå i det skjulte, hvor det er sværere at hjælpe de prostituerede, der gerne vil ud af erhvervet, og som arbejder under endnu dårligere forhold, mener Pia Adelsteen, ligestillingsordfører for DF.
Af Pia Adelsteen Ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti
Man har på venstrefløjen længe næret et ønske om, at køb af seksuelle ydelser skal forbydes, ligesom det er sket i blandt andet Sverige og Norge.
Derfor var det også en stor skuffelse for mange på venstrefløjen, da regeringen tilbage i 2012 afviste at indføre et forbud imod købesex, efter at en analyse fra Straffelovrådet viste, at et forbud mod købesex ikke kan forventes at føre til et fald i prostitutionen eller i udnyttelsen af prostituerede, men tværtimod må forventes at have negative konsekvenser for de prostituerede.
Jeg er helt enig i Straffelovrådets vurdering, og som ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti glædede jeg mig over, at regeringen droppede tanken om et forbud.
Handlen går under jorden Jeg tror ganske enkelt ikke, at et forbud vil have den ønskede effekt. Prostitution vil stadig finde sted, men det vil blot komme til at foregå i det skjulte, hvor det vil være endnu vanskeligere at hjælpe de prostituerede, som gerne vil ud af erhvervet, og hvor de vil have endnu dårligere forhold.
Selvom det måske umiddelbart kan lyde mærkeligt, er der altså kvinder (og mænd), der selv har VALGT at være prostituerede. SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) anslog i en rapport fra 2011, at der er ca. 3.200 prostituerede i Danmark, som kommer fra vidt forskellige baggrunde og arbejder under vidt forskellige forhold. Nogle har selv valgt at være prostituerede og trives med det.
Jeg har selv holdt møder med repræsentanter for Sexarbejdernes Interesseorganisation, som frygter, at et forbud vil føre til langt værre forhold for sexarbejdere.
I den anden ende af spektrummet er der dem, der er tvunget ud i prostitution for at finansiere et narkomisbrug, og kvinder, der er blevet tvunget til prostitution af menneskehandlere. Og det er et kæmpe problem, det anerkender jeg naturligvis fuldt ud. Og disse prostituerede skal have hjælp fra samfundet til at slippe ud af deres ulykkelige situation.
Men det hjælper jo ikke disse kvinder at kriminalisere de prostituerede, som har det fint med at være sexarbejdere. De store forskelle i prostitueredes vilkår illustreres også ved, at SFIs rapport viste, at mens kun 33 procent af de kvindelige escort- og klinikprostituerede ønskede at stoppe, så ville 94 procent af kvinderne på gaden ud af livet som prostitueret.
Symbolpolitik uden virkning SF forlod som bekendt tidligere på året regeringen, og det står dem nu frit for igen at forfølge egne politiske mål, hvilket blandt andet også ses ved, at ligestillingsordfører Özlem Cekic igen har været fremme med krav om, at prostitution skal forbydes. Det skal det blandt andet, fordi det vil sende et ”signal” til omverdenen om, at her i landet ønsker vi ikke et ”kødmarked”, hvor man kan handle mennesker, fremgår det af et indlæg i BT d. 13. august.
Og her er vi fremme ved et element i venstrefløjens argumentation for et forbud, som jeg ikke giver meget for: For mig at se smager det af symbolpolitik, som primært har til formål, at de politisk korrekte typer kan føle sig gode, fordi de har ”sendt et signal til omverdenen” om, at her til lands har vi de rigtige holdninger - også selvom det i praksis ikke har den store effekt for dem, som man ønsker at hjælpe.
Om de svenske erfaringer siger han: ”Man har forsøgt at lave undersøgelser, men problemet er jo, at en stor del af handlen er gået under jorden og dermed er blevet skjult. Så man ved faktisk ikke med sikkerhed, hvilken effekt det har haft.” Det understøtter mit synspunkt om, at et forbud ikke vil have den ønskede effekt.
Jeg glæder mig over, at et flertal af danskerne tilsyneladende deler min holdning. En meningsmåling, som Jyllands-Posten har fået foretaget, viser således, at kun 25 procent af de adspurgte går ind for et forbud. 62 % tror ikke, at et forbud vil mindske omfanget af prostitution, og hele 62 procent tror, at et forbud vil være en decideret ulempe for de prostituerede. Jeg synes, at politikerne skulle tage at lytte til danskerne.
Fra 28. august og en måned frem handler Socialdebatten om ligestilling. Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Regeringen vil skrue op for mængden af fagfolk, der uddanner sig inden for børne- og ungdomspsykiatrien, fremgår det af sundhedsudspil. Det sker, efter kommission beskrev stigende mængder psykiske diagnoser blandt børn og unge i omfattende rapport.
Regeringens forslag til en sundhedsreform lægger op til den største ommøblering af sundhedsvæsenet i 20 år. Om reformen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om de 17 nye sundhedsråd tåler mødet med virkeligheden.
Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet med nye kronikerpakker, en reform af de almene læger og 17 sundhedsråd under de nu fire regioner. Få overblikket over regeringens forslag til en ny sundhedsreform her.
Med en ny Region Østdanmark og 17 nye sundhedsråd vil regeringen blandt andet sikre mindre ulighed i sundhedsvæsenet. Sådan lød det fra regeringstoppen, da de onsdag præsenterede et udspil til en ny sundhedsreform.
Børn og deres familier risikerer at blive skubbet ud over kanten af årelange ventertider i skilsmissesystemet. Derfor er der brug for, at socialministeren træder til og sikrer, at konfliktfyldte sager hurtigere bliver afsluttet i Familieretshuset, skriver Helle Brandt.
Enklere regler i sundhedsvæsenet giver mening, når det forbedrer forholdene for både patienter og ansatte. Men regeringens nuværende nedlæggelse af 1000 årsværk skaber frygt om, at det vil ramme de borgere, der i forvejen er mest udsatte, skriver Janus Tarp.
En plan for bekæmpelse af fattigdom, en undersøgelse af sociale mediers indflydelse på unges mentale helbred og implementering af EU’s handicapstrategi. Sådan lyder nogle af opgaverne til de nye EU-kommissærer. Få overblikket over hovedopgaverne til de nye kommissærer her.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Ursula von der Leyen har udpeget sit nye kommissærhold. Men hvem er de nye kvinder og mænd, der nu skal godkendes af Europa-Parlamentet? Altinget giver dig en kort introduktion – og en lynanalyse af både EU-formanden og hendes 26 nye kommissærer.
Ursula von der Leyen lægger ansvaret for den europæiske energipolitik i hænderne på en dansk EU-kommissær de næste fem år. Desuden skal han tage sig af de voksende boligproblemer i Europa.
Hvor mange regioner overlever, hvor mange sundhedsopgaver mister kommunerne, og hvor mange beslutninger skal fremover træffes nationalt? Her er otte vigtige ting, som Altingets sundhedsredaktion holder øje med, når regeringen onsdag præsenterer sit sundhedsudspil.
Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.
De svageste taber med et socialt taxameter
