Rosenkrantz-Theil åbner for justering af Barnets Lov efter kritik

Efter kritik fra aktører og ordførere vil Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbne for en justering af lovgivningen, så både børn i misbrugsfamilier og voldsramte familier kan få psykologhjælp uden forældresamtykke. 

Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil overvejer nu, om Barnets Lov skal justeres, så både børn i misbrugs- og voldsramte familier vil kunne modtage psykologhjælp uden forældres samtykke.

Åbningen kommer efter Mødrehjælpen og flere ordførere har udtrykt kritik over forskelsbehandlingen af udsatte børn i Barnets Lov, idet loven kun sikrer adgang til psykologhjælp uden samtykke fra barnets forældre i forbindelse med misbrug i hjemmet.

”Det er superpositivt og lover godt for det kommende forløb,” lyder det fra Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen, som rejste problematikken i Altinget.

”Lige nu sidder der børn og unge i voldelige familier, der ikke kan få den rette hjælp, fordi de skal have samtykke fra deres forældre. Hvis ikke regeringen ændrer loven, svigter man de børn, der lige nu er i klemme,” sagde hun til Altinget.

Folketinget førstebehandlede fredag Barnets Lov.

{{toplink}}

Genbesøger spørgsmålet

Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius (S) ville ugen op til førstebehandlingen af loven ikke garantere, at man i forbindelse med Barnets Lov kunne løsne op for kravet om forældresamtykke til psykologbehandling.

Under mødet i folketingssalen fredag kunne Pernille Rosenkrantz Theil imidlertid meddele, at hun vil se på problematikken i udvalgsbehandlingen, og at de tre behandlinger i Folketinget kan bruges til at justere på loven.

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal kunne få én behandling, hvis man har forældre, der er misbrugere, uden samtykke fra forældre, og en anden, hvis man er udsat for vold. Jeg forstår det bare ikke,” sagde hun fra talerstolen og tilføjede: 

”Givet, at der er en, der kan forklare mig det (red: at det ikke også gælder børn i voldlige familier) undervejs. Ellers er jeg enig med Venstres ordfører i, at det er noget, som vi skal kunne genbesøge i forbindelse med behandling i udvalget," sagde Rosentrantz-Theil med henvisning til Anni Matthiesen (V), som også flagede denne problematik.

Ministerens melding vækker glæde i Mødrehjælpen:

"Jeg er glad for at høre, at ministeren ikke forstod, hvorfor der skulle være den forskelsbehandling mellem børn, der er vokset op i misbrugsfamilier og børn, der er vokset op i familier med vold,” siger Ninna Thomsen.

Følg L 93 Barnets lov
(Social-, Bolig- og Ældreministeriet)

2/6
2023
2/6
2023
1/6
2023
31/5
2023
15/5
2023
10/5
2023
24/4
2023
19/4
2023
19/4
2023
23/5
2023
14/4
2023
14/4
2023
14/4
2023
14/4
2023
13/4
2023
29/3
2023

Forrige artikel Ny hjemløsereform skaber stort behov for flere boliger til hjemløse i København Ny hjemløsereform skaber stort behov for flere boliger til hjemløse i København Næste artikel Minister dropper arbejde med ny fattigdomsgrænse: Minister dropper arbejde med ny fattigdomsgrænse: "Det er ved at være en lidt akademisk diskussion"