Pressenævnet kritiserer Altinget

Altinget får kritik for manglende forelæggelse.

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i Liva - Forening mod skadevirkninger af prostitution.

Artiklen omtalte et åbent brev fra marts 2022, hvor 22 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer havde kritiseret arbejdsmiljøet i Liva. Artiklen indeholdt også en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune, som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med Liva.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne om de politiske reaktioner havde en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for Liva inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet kritiserer derfor Altinget for at have bragt oplysningerne uden at have givet Liva mulighed for at forholde sig til dem. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk

{{toplink}}

Forrige artikel Uvildige gældsrådgivere hælder S-forslag om at stifte energigæld ned ad brættet: ’Det tenderer til at være flabet’ Uvildige gældsrådgivere hælder S-forslag om at stifte energigæld ned ad brættet: ’Det tenderer til at være flabet’ Næste artikel Mulig aftale tirsdag: Se udkastet til forliget om tiårsplanen for psykiatrien Mulig aftale tirsdag: Se udkastet til forliget om tiårsplanen for psykiatrien