Patienter venter længere på psykologhjælp trods millionløft

Ventetiden for behandling af angst og depression er steget, selvom Folketinget har afsat flere penge til området. Regionerne kritiserer psykologer med ydernummer for at tage for få offentlige patienter, men der skal andre løsninger på bordet, siger psykologformand Eva Secher Mathiasen.

Selvom den økonomiske ramme er løftet, fik færre henviste patienter behandling af en psykolog i 2020 end året før.

I 2019 havde psykologerne 77.715 offentlige tilskudspatienter, mens tallet i 2020 faldt til 77.571. Samtidig steg ventetiden for patienter med angst og depression med 1,3 uger.

Det bekymrer Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, da intentionen var den modsatte - at få ventetiderne ned.

Login