Ministerium vil undersøge, om København ulovligt har lagt hjemløsemillioner i kommunekassen

I direkte strid med loven kan Københavns Kommune i årevis have modtaget millioner af skattekroner, som man derfor risikerer at skulle tilbagebetale.    

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har nemlig taget første skridt i en sag, der handler om, at kommunen betaler for lønudgifter til egne socialrådgivere, sygeplejersker og administrationspersonale med penge, der ellers skulle være brugt til at hjælpe til de hjemløse i den privatejede organisation Mændenes Hjem.  

Det bekræfter ministeriet, og det fremgår også af dokumenter fra Social- Bolig og Ældreministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.  

Løn-manøvren er allerede kritiseret af Socialtilsynet, der tilbage i september 2022 truede med at lukke det traditionsrige herberg på Vesterbro, hvis ikke kommunen fik styr på sagen.  

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aarhus Universitet kalder det ”bemærkelsesværdigt", at ministeriet går ind i sagen. 

"Det er ikke hver dag, at et ministerium på den måde går ind og blander sig i, hvad der foregår i en kommune. Det fortæller mig, at man helt principielt gerne vil have afklaret, om Københavns Kommune foretager sig noget ulovligt her," siger professoren, der tidligere har vurderet, at Socialtilsynets kritik af Københavns Kommunes ageren hviler på et solidt grundlag.   

Københavns Kommune har løbende afvist, at deres model med at indregne lønudgifter i Mændenes Hjems budget er i strid med reglerne. 

Ikke desto mindre fremgår det af Altingets aktindsigt, at Social- Bolig og Ældreministeriet nu vil have kommunen til at forklare, om den også skubber lønudgifter til kommunalt ansatte over i budgetterne på de øvrige herberger, som kommunen har driftsoverenskomst med.  

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra socialborgmester Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten, men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen. 

I et mailsvar oplyser Socialforvaltningens presseafdeling følgende: 

"Vi er lige nu i dialog med Socialtilsynet, og vi er ved at udarbejde en redegørelse til Socialministeriet. Vi er kun interesserede i at få afklaret rammerne for herbergstakster. Taksterne er alle tidligere år blevet godkendt af en ekstern revisor. Indtil dialogen med tilsynet og ministeriet er afsluttet, har vi ikke yderligere kommentarer."

Kommune risikerer millionregning  
Som Altinget tidligere har beskrevet, er udgiften til de københavnske sygeplejersker, borgerrådgivere og læger blevet indregnet i den pris - den såkaldte takst - som landets kommuner betaler for at have borgere boende på Mændenes Hjems herberg.   

Socialtilsynet har i flere år kritiseret taksten for at være alt for høj i forhold til den service, som de udsatte på Mændenes Hjem får i sammenligning med andre herberger i København.   

København har også selv betalt den høje takst for de borgere, som kommunen har indskrevet på organisationens herberg.  

Per Nikolaj Bukh har tidligere påpeget, at en høj takst tjener et selvstændigt formål for Københavns pengekasse, fordi man får refunderet halvdelen af taksten fra staten.  

"Derfor har kommunen jo en interesse i at holde taksten så høj som mulig, fordi den så får betalt en betydelig del af nogle udgifter, som den egentlig burde betale selv," siger professoren.  

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser til Altinget, at ministeriet nu har iværksat en undersøgelse af, om Københavns Kommune har modtaget uberettiget statsrefusion ved at indregne lønnen til egne ansatte i taksten for Mændenes Hjem.   

Dermed kan kommunen ende med at skulle betale statsrefusionen tilbage.   

{{toplink}}

Ikke første gang 
Af aktindsigten fremgår det desuden, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet allerede i 2020 havde kig på Københavns Kommunes model med at få hovedstadens herberger - og landets øvrige kommuner, der også benytter herbergerne i København - til at samle regningen for det københavnske sundhedspersonale op. 

Dengang drejede sagen sig om herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej, som ifølge ministeriet betalte "et meget højt beløb i administrationsomkostninger" til Københavns Kommune.  

Her forklarede kommunen, at over halvdelen af det i alt 4,2 millioner kroner store administrationsbidrag gik til at aflønne boligrådgivere samt ansatte i kommunens sundhedsteam.   

Også her gjorde ministeriet det klart, at kommunen ikke kan bruge herbergerne til at skaffe lønkroner til deres ansatte efter forgodtbefindende. Ministeriet overdrog derefter sagen til Socialtilsynet og Ankestyrelsen.   

Per Nikolaj Bukh kalder det en "skærpende omstændighed", at ministeriet nu igen gransker Københavns lønmanøvre.

"Ministeriet kan jo konstatere, at kommunen er fortsat med en praksis, som den tidligere har været i søgelyset for, og som Socialtilsynet også har rettet skarp kritik af," siger Per Nikolaj Bukh.   

"Derfor er det afgørende at få afklaret, om det København foretager sig er ulovligt, og om kommunen derved har fået penge fra staten på et uberettiget grundlag, som skal betales tilbage," tilføjer han.  

dahl@altinget.dk