"Lad tvivlen komme barnet til gode"
INTERVIEW: Ny kampagne skal få danskerne og fagfolk til at underrette om mistrivsel hos børn og unge endnu tidligere. Det skal forebygge nye uhyggelige børnesager, mener ankechef Henrik Horster.
Nogle af de sidste års uhyggelige børnesager havde haft et mere skånsomt og bedre forløb for børnene, hvis de offentlige myndigheder var blevet underrettet tidligere.
Det mener ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsen, der sammen med Social-, Børne- og Integrationsministeriet har iværksat kampagnen "Del din bekymring".
"Vi håber med kampagnen at kunne opdage mistrivsel hos børn og unge tidligere og hjælpe dem på en mere kvalificeret måde," siger han til Altinget.dk.
Der er ifølge Henrik Horster en "indgroet og fejlagtig" forestilling om, at en underretning ofte fører til tvangsanbringelse af børn. Formentlig ender kun få promiller af underretningerne i tvangsfjernelser, påpeger han.
"Den forestilling skal ikke stå uimodsagt, når masser af børn hvert år faktisk får god hjælp på grund af en underretning. Et lille indgreb på det rigtige tidspunkt kan afhjælpe, at sager udvikler sig til meget store og komplekse sager," lyder det.
Ifølge Henrik Horster er antallet af underretninger vokset "massivt" de seneste år. Han skønner, at der på landsplan i 2012 i alt var 60-70.000 underretninger.
Vil I gerne have endnu flere underretninger med kampagnen?
"Målet er ikke i sig selv flere underretninger. Vi skal i stedet have de rigtige underretninger på det rigtige tidspunkt. Omvendt må vi være ærlige og sige, at der i den kommende periode vil komme flere underretninger," siger han.
Jo før, jo bedre
Er flere underretninger en positiv udvikling?
"Ja, uden tvivl. Men vi ved, at det kan være et meget stort dilemma at stå i, om man skal underrette eller ej. En underretning er et meget stort skridt, men budskabet til fagfolk er, at de skal dele deres bekymring med kommunen og forældrene - også når det ikke handler om de helt store overgreb," siger Henrik Horster.
Børn er forskellige, og riskoen for at læse dem forkert er vel tilstede. Risikerer man ikke, at man man underretter for tidligt og måske unødvendigt?
"Jo, men man skal huske, at en underretning er en bekymring for et barn. Og jo tidligere de sociale myndigheder kan hjælpe familien, jo bedre virker den for både barnet og familien. Tænk dig godt om, del din bekymring, men lad tvivlen komme barnet til gode," siger han.
Henrik Horster slår fast, at der ikke findes en facitliste over, hvornår man skal gribe ind med en underretning. Men f.eks. kan et pludseligt ændret adfærdsmønster være et tegn på mistrivsel.