Kommuner og anbringelsessteder har et ansvar
DEBAT: Både kommuner og anbringelsessteder kan forbedre deres indsats på anbringelsesområdet. Det skriver Geer Jørgensen, direktør i LOS, som svar til Børne- og Kulturchefforeningens formands debatindlæg.
Af Geert Jørgensen
Direktør i LOS
Kære Eik Møller
Du skriver i dit debatindlæg: "Men når LOS skriver, at kommunernes argument for en ændret anbringelsespraksis er, at anbringelser nærmest er skadelige, bevæger LOS sig langt ud over, hvad BKF kan tage seriøst. Det er en påstand uden belæg."
Her mener jeg, at du overfortolker min udtalelse om, at ”Det har i disse år, som begrundelse for de kommunale nedskæringer på anbringelsesområdet, været fremført, at anbringelser nærmest er skadelige”.
Jeg har jo ikke skrevet, at det var BEGRUNDELSEN, men jeg erkender, at udtalelsen i mit debatindlæg er sat på spidsen, og at det havde været mere korrekt, hvis jeg havde skrevet ”én af begrundelserne”.
Du gentager efterfølgende en række af de fremførte kritikpunkter af kvaliteten på anbringelsesstederne. En kritik, jeg på flere områder ikke er uenig i, og netop påpeger, at området skal arbejde med.
Jeg omtaler også flere gange i mit indlæg, at både kommuner og anbringelsessteder har et ansvar for at forbedre indsatsen, og jeg har aldrig påstået, at der kun er én forklaring på udviklingen på anbringelsesområdet.
Jeg har også påpeget, at der er stor forskel på kvaliteten både anbringelsesstederne imellem og kommunerne imellem. I den kommunale kritik af anbringelser synes jeg bare, at jeg mangler kommunernes italesættelse af deres egen andel heri.
Når det er sagt, vil jeg understrege, at jeg grundlæggende er helt enig i mindsteindgrebsprincippet. Børn, der kan hjælpes med forebyggende foranstaltninger, skal selvfølgelig ikke anbringes. Og når det gælder anbringelser, er opholdssteder og døgninstitutioner kun til de mest udsatte børn og unge. Den store udfordring er så, at det stiller meget store krav til den gode udredning at vurdere, hvad der er den rette foranstaltning, så tidligt som muligt.
Jeg er i øvrigt også enig med BKF i, at alt for mange børn er blevet ekskluderet af folkeskolen, og at udviklingen skulle vendes. Blot mener jeg, at man først burde have stoppet eksklusionen af nye børn og sikret sig, at folkeskolen både kunne rumme dem, og give dem et kvalificeret undervisningstilbud – i de kommuner, der, med forskelligt resultat, har trukket en stor del af de børn hjem, de allerede havde placeret i et specialtilbud.
Jeg anerkender til fulde kommunernes og BKF’s mange fremadrettede initiativer. Jeg skal også nok vænne mig til tidens sprogbrug, men indimellem er vi vel også nødt til at nævne det unævnelige og ikke bare tale om ”udfordringer”, og at vi alle sammen bare skal blive ”endnu” bedre.
Jeg ser frem til den fortsatte dialog i Dialogforum.
