Integration – det handler om at handle
DEBATPANEL: Hovedsigtet med Københavns nye handlingsplan er at få indvandrerne ind på arbejdsmarkedet, skriver integrationsborgmester Jakob Hougaard.
Af Jakob Hougaard (S), integrationsborgmester i København
Torsdag den 14. september fik vi vedtaget handlingsplanen til den beskæftigelsespolitik, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog i foråret. Fra 1. januar 2007 træder de fleste af 16 tiltag i kraft, og København sætter nu turbo på integration via beskæftigelse.
De mange initiativer i planen vil både forbedre beskæftigelsen og integrationen i København. Og handlingsplanen er samtidig et samlet udtryk for min tilgang til integration. Integration sker ikke i evige debatter om ledighed, kriminalitet og islam blandt indvandrere i avisernes spalter og på tv-skærmen. Den sker i hverdagen i de mange daglige møder og i samarbejdet mellem indvandrere og etniske danskere. Den sker, når mennesker omgås og taler sammen i blandede boligkvarterer, den sker når børnene leger i blandede skoler, fritidsklubber og idrætsklubber, og den sker ikke mindst, når Ahmed arbejder side om side med Hans på arbejdspladsen. Integration er daglig kontakt og samvær, der skaber accept, forståelse og evne til at leve sammen.
Stor andel af kontanthjælpsmodtagere
Derfor er handlingsplanen i høj grad en indsats for at få indvandrere uden for arbejdsmarkedet ind i varmen. Kun lidt over halvdelen af voksne indvandrere er på arbejdsmarkedet, og 40 procent af Københavns 22.000 kontanthjælpsmodtagere er indvandrere. Der er noget at gå i gang med.
Sammen med overrepræsentationen af indvandrere, så er det ydermere de svageste indvandrere, som er tilbage på kontanthjælp. De stærke – såkaldte match 1 og 2 kontanthjælpsmodtagere – kan efterhånden bare vende i døren til jobcentret. Så går de direkte ud i job igen – 80 procent af nye ledige, der henvender sig til kommunen, er tilbage i job indenfor tre måneder. Det kan være som lagerarbejder, i detailhandlen, som taxachauffør, i kantiner, i rengøring eller andet servicearbejde.
Cirka 16.000 af de 22.000 på kontanthjælp er nu matchgruppe 3-5. De er svære at få i arbejde, for de har problemer ud over ledighed. Selv om de har været uden arbejde i mange år, så har deres chancer aldrig været større end nu. Det bliver dyrt, men både af hensyn til den enkelte kontanthjælpsmodtager og af hensyn til arbejdsmarkedet skylder vi at prøve.
Målrettet indsats for indvandrerkvinder
Især indvandrerkvinderne prøver vi at nå gennem en målrettet indsats. En undersøgelse fra CASA viste i foråret, at mange af de familiesammenførte indvandrerkvinder, som lever et isoleret liv med børn og mand, ofte i ghettoiserede boligområder, faktisk ønsker at komme på arbejdsmarkedet. Og deres mænd sætter i langt mindre grad begrænsninger for disse såkaldte ’usynlige kvinder’ end mange tror.
Men hvad er det så konkret, vi sætter i værk i handlingsplanen for beskæftigelse? Som nævnt indeholder planen 16 initiativer. Eksempelvis jobpatruljer, som drager ud i Københavns fem ghettoiserede boligområder og opsøger kontanthjælpsmodtager på deres bopæl. Det er f.eks. de ovennævnte ’usynlige kvinder’, som ikke har overskud til at møde op på jobcentrene og søge job den vej, som bliver opsøgt. En af de ti medarbejdere i jobpatruljejakke banker på deres indgangsdør og yder hjælp til at komme i job hjemme i stuen.
Kombineres med sprogundervisning
Planen indeholder også arrangementer, hvor indvandrere med sprogproblemer kan få et deltidsjob samtidig med sprogundervisning. Der er jobgaranti til de fattigste – eksempelvis familier, der er ved at støde imod kontanthjælpsloftet. Der er en styrket uddannelsesindsats især for unge indvandrere, der er ved at falde ud af deres ungdomsuddannelse – det gør over 50 procent i København i dag. Og der er naturligvis en ekstra satsning på jobtræning på beskæftigelsescentrene, hvor de svageste kontanthjælpsmodtagere får faglig og personlig hjælp og træning til at komme videre i deres arbejdsliv.
Der er i dag en stor overrepræsentation af indvandrere blandt de ufaglærte. Men der har aldrig været så mange ufaglærte stillinger at få som nu. I stedet for kun at klage over flaskehalse, så betragter jeg situationen som en enestående integrationschance. Indvandrere, som aldrig har haft en chance på arbejdsmarkedet, kan pludselig komme i gang. Måske har det også indflydelse på den pludselig kraftig dalende kriminalitet blandt indvandrerunge på Nørrebro. De har fået et job.
Og kan vi få kvinderne med, så virker integrationen dobbelt. For integrerer du kvinderne, så integrerer du hele familien. Kvinderne er den mest direkte adgang til børnene, så det opsøgende arbejde og den generelt styrkede indsats for at få de isolerede kvinder ud på arbejdsmarkedet kan ikke undervurderes. En enkelt isoleret indvandrerkvinde på arbejdsmarkedet kan betyder integration i generationer frem.
Jeg glæder mig til at komme i gang.
