Ingen resultater uden konsekvens

KLUMME: Den etniske kriminalitet er både ødelæggende for integrationen og en falliterklæring for "lagkage-pædagogikken", skriver Erik Holstein fra Altinget|Integration

Af Erik Holstein
Redaktør af Altinget | Integration    

OVERFALD PÅ TEENAGEPIGER på Nørrebro. Angreb på et cirkus i Nivå, hvor de ansatte blev overfaldet og dyrene i cirkus blev forsøgt forgivet med glasskår i foderet. Det er blot de seneste eksempler på en kriminalitet blandt nydanskere, der overhovedet ikke er under kontrol - og som man utroligt nok stadig forsøger at nedbringe ved at gentage fortidens fejltagelser.

Chikanen og røveriet mod en teenagepige på Nørrebro kom til offentlighedens kendskab, fordi faren tilfældigvis hedder Jan Andreasen og sidder i Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne. Ganske som der blev megen opmærksomhed om det, da skuespiller Peter Myginds søn tidligere på året blev overfaldet af en bande af nydanskere, der havde huseret i lang tid. Det er al ære værd, at kendte forældre tager bladet for munden, men bag disse sager ligger massevis af andre eksempler, hvor ofrene bare ikke har samme nemme adgang til pressen.

DEN PERSONFARLIGE KRIMINALITET er nemlig stadig alt, alt for høj hos drenge fra flere grupper af nydanskere, og som Jan Andreasen gør opmærksom på, kan disse problemer ikke kun løses ved fritidsprojekter, som man i et mere end et årti har forsøgt på Nørrebro. En rapport fra sidste uge demonstrerede da også, at de mange sociale tiltag, der blev sat i værk efter det rablende mord på den italienske turist Antonio Curra, slet ikke har haft den ønskede effekt.

Jan Andreasen understregede, at der er sat penge nok af i systemet til alle mulige projekter og hjælpeforanstaltninger. F.eks. er der sat det dobbelte af til en elev på Nørrebro i forhold til en elev på Østerbro. Det er ikke et ressourceproblem, som store dele af behandlerverdenen forsøger at få det til at fremstå som.

PROBLEMET ER TVÆRTIMOD, at store dele af behandlermiljøet - og efterhånden også en del af politiet - har låst sig fast på flosklen om, at "dette er et socialt problem, og det kan kun løses med sociale tiltag". Det er imidlertid en farlig forenkling af diskussionen.

For ganske vist er denne kriminalitet også et socialt problem - og det er fint med tiltag, der giver flere fritidsmuligheder, lektiehjælp og udvidet kontakt til de forældre, der ikke kan styre deres børn - men, som den såkaldte "Pendlerrapport" fra Århus allerede viste for snart mange år siden, nytter "lagkage-pædagogik" absolut intet, hvis den står alene. Snarere tværtimod.

Hvis utilpassede unge nydanskere får det indtryk, at de kan opføre sig asocialt og truende over for omgivelserne og som "konsekvens" få en fritidsklub, bliver signalet helt skævt. Så bliver samfundets fremstrakte hånd set som en svaghed og intet andet.

DET ER DERFOR NØDVENDIGT med en flerstrenget indsats. Fortsatte sociale tiltag er på sin plads, men det skal kombineres med en effektiv og meget konsekvent politiindsats. Som selv tidligere justitsminister Frank Jensen (S) havde erkendt, så er der utilpassede unge, der er helt uden for pædagogisk rækkevidde. De skal fjernes fra gaden - og i yderste konsekvens udvises - hvis de ikke skal fremstå som "forbilleder" for deres yngre brødre.

Samtidig er det nødvendigt endegyldigt at skrotte den gamle 68-forestilling om, at kriminaliteten er samfundets skyld. Det er en uvidenskabelig floskel, der fritager de unge og deres forældre for at tage ansvar.

Det var således meget illustrativt, da Nyhedsavisen for 14 dage siden bragte et interview med nogle af de unge, der generer omgivelserne i Nivå. Her fremstillede de unge igen og igen sig selv som ofre, og en af dem udtalte forurettet:

"Mennesker kigger på os på en anden måde. De ser på os, som man ser på personer, man ikke kan lide."

Ja, hvorfor mon? Kunne det mon have noget at gøre med de kamphunde, de blev fotograferet sammen med? Kunne det skyldes den åbenlyse aggression, de viser over for omgivelserne?

SELVOPFATTELSEN SOM FORFULGTE USKYLDIGHEDER har absolut intet med virkeligheden at gøre, men den kan opretholdes, så længe projektmedarbejdere og integrationskonsulenter bekræfter den. Det er i den forbindelse stærkt deprimerende, at selv folk som den normalt ræsonnable politiker og integrationskonsulent Manu Sareen er med til at opretholde den illusion.

I et interview i Berlingske 1. juni udtalte Manu Sareen således, at "politiet er blevet synonymt med den undertrykkelse rigtig mange (indvandrere, red.) oplever", at indvandrerne føler sig "forfulgt og ekskluderet", og at man skal lade være med hele tiden at "omtale indvandrere som et problem".

Det er sagt i en situation, hvor der langt flere eksempler på voldelige overgreb fra utilpassede grupper af nydanskere mod etniske danskere end omvendt, og hvor politiet i en række situationer har været så tilbageholdende, at der nærmest er etableret no-go areaer. F.eks. er det en velkendt sag, at flere progressive muslimer ikke kan opholde sig på Nørrebro, uden at der er fare for at de bliver overfaldet.

HVIS PROBLEMERNE OMSIDER SKAL LØSES, er det nødvendigt at gøre det krystalklart for de utilpassede unge og deres forældre, at de selv har et ansvar. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Manu Sareen og samtlige andre integrationskonsulenter fik gjort de utilpassede og deres forældre klart, at man ikke taber "ære" i Danmark, fordi ens datter har en kæreste. I Danmark mister man til gengæld enhver respekt, hvis ens søn bliver kriminel og optræder truende og asocialt over for omgivelserne, uden at forældrene griber ind.

Hvis integrationskonsulenterne kunne få dét budskab ind på lystavlen, ville meget være nået.

Bibeholder man derimod den velkendte "stakkels-mentalitet" over for de utilpassede unge, er resultatet med stor sikkerhed, at forholdet mellem etniske danskere og indvandrere når et nyt nulpunkt. For hvis der er noget, der skaber modvilje mod grupper af nydanskere, så er det ukontrollabel kriminalitet.

DET ER ET VÆRDITAB FOR DET DANSKE SAMFUND, hvis personfarlig kriminalitet bliver en del af hverdagen, og det er en katastrofe for alle de hårdtarbejdende indvandrere, der gør en stor indsats for at blive integreret. Det er frem for alt dem, der bliver ofre, hvis det danske samfund ikke effektivt får nedkæmpet de kriminelle grupper. De velintegrerede indvandrere svigtes, hver eneste gang en betjent eller projektmedarbejder giver efter over for de kriminelle.

Forrige artikel Den tyrkiske krise Næste artikel Oversæt grundloven til andre sprog