Hvorfor brænder tamilerne ikke biler af?
DEBAT: Man kan ikke forstå indvandrerurolighederne uden at se på de forskellige etniske gruppers drengeopdragelse og attitude til livet i Danmark, mener forfatter Erik Holstein.
Af Erik Holstein,
Journalist og forfatter
Refleksreaktionerne er på plads, når den seneste uges indvandreruroligheder skal beskrives: Endnu engang er der debattører, der forsøger at bortforklare det som udelukkende "et socialt problem", men i stedet for de fortærskede forklaringer bør man stille sig selv to enkle spørgsmål for at forstå sammenhængen:
1) Hvorfor er det altid unge fra ganske bestemte kulturer, der skaber problemerne?
2) Hvorfor klarer de etniske piger sig bedre og bedre, mens mange drenge klarer sig elendigt?
Graver man et spadestik dybere, vil man se, at det ikke er unge fra alle etniske grupper, der er i gang med et amokløb.
Hvor ser man lige unge kinesere, vietnamesere eller tamiler fare hærgende rundt i gaderne? Hvad man ellers sagtens kunne forestille sig ud fra de sædvanlige offerteorier, da tamilerne kom med en barsk borgerkrig i bagagen og generelt ikke var særlig godt uddannede.
Markant forskel i kriminalitetsrate
For at få belyst forskellen på kriminalitetsmønstre imellem de etniske grupper indbyrdes, lavede Rockwool-Fondens Forskningsenhed allerede for en del år siden særkørsler på kriminalitetsrater for forskellige etniske grupper. Resultatet var tankevækkende: Mens det var 15-16 pct. af de unge tamilske mænd i alderen 20-24 år, der havde overtrådt straffeloven i en seksårig periode, var tallene for pakistanske mænd i samme alder oppe på 30 pct., mens libaneserne toppede med 42 pct.
Mønstret er rimelig klart: Problemerne opstår i feudale kulturer, der fastholder hjemlandenes forældede normer. I modsætning til f.eks. tamiler og kinesere, der indretter sig efter det nye lands normer og love - og som er helt bevidste om, at deres egen indsats er betingelsen for succes. På linje med arbejderbevægelsens gamle slogan "Gør din pligt, og kræv din ret". På samme måde bør man se nærmere på forskellen mellem etniske piger og drenge.
De seneste tal viser, at de etniske piger nu har overhalet drengene, når det gælder uddannelse. Det burde logisk set slet ikke kunne lade sig gøre, når man tænker på pigernes langt dårligere udgangspunkt i de macho-dominerede kulturer.
Men pigerne ser det danske uddannelsessystem som en chance, og som forfatteren Rushy Rashid engang sagde, da jeg interviewede hende: "Når pigerne går derhjemme, har de groft sagt valget mellem at læse lektier og opvarte familien. Og så vælger de at læse lektier."
Behov for kulturkamp om drengeopdragelse
De etniske piger yder i mange tilfælde en ekstraordinær og beundringsværdig indsats på trods af det svære udgangspunkt, mens alt for mange af drengene tror at de "er noget særligt", blot fordi de er drenge og tilhører en bestemt familie. Følgen er, at de ikke yder det, der skal til.
I mange mellemøstlige kulturer får de mindre drenge meget lang line - og rettes i hjemlandene først senere til i det offentlige rum. Men i Danmark sker denne tilretning aldrig. Det er ikke et socialt problem, det er et kulturelt problem.
Dermed ikke sagt, at der ikke også er brug for sociale tiltag som lektiehjælp og fritidstilbud. Det er der i høj grad. Men hovedproblemet er og bliver en drengeopdragelse, der er fuldstændig ubrugelig i dansk sammenhæng. Derfor er løsningen også at tvinge familierne til at tage ansvar for alle deres børn - og ikke kun pigerne.
Det kræver en kulturkamp, hvor danskere og progressive indvandrere står sammen mod de mest reaktionære indvandrermiljøer.
Man kunne passende starte med at slå fast, at i Danmark taber en familie ikke ære, fordi datteren får en kæreste før ægteskabet. Men at familien til gengæld mister enhver respekt, hvis den ikke har gjort alt for at forhindre, at sønnen ender som kriminel.
Dette debatindlæg blev også bragt søndag 2. marts 2008 i Berlingske Tidende.
