Forsker: Forældre bør opleve processen i Familieretshuset som retfærdig – men det gør de langt fra altid

Forældrenes oplevelse af processuel retfærdighed er afgørende for deres accept og efterlevelse af Familieretshusets benhårde beslutninger, skriver Mette Bisgaard, som har forsket i området.

Af Mette Bisgaard
ph.d. og forsker hos Rockwool Fonden

Familieretshuset er en vigtig samfundsinstitution. Her bliver konflikter, der ellers typisk er et privat anliggende, flyttet ud af det private og ind i vores offentlige forvaltning.

Når det sker, er konflikten ikke længere kun privat og specifik. Den bliver noget fælles, idet vi som samfund er med til at bestemme og sætte rammerne for, hvordan konflikten løses.

Men når noget vigtigt og privat lægges i offentlige hænder, følger også et særligt ansvar for, at sagshåndteringen er retfærdig. Ansvaret bliver ikke lettere af, at familieretlige konflikter om samvær, bopæl og forældremyndighed ofte er komplekse. Og at indholdet af de aftaler og afgørelser, der bliver truffet, har stor betydning for de børns og forældres liv, de berører.

Når man ændrer rammerne for Familieretshusets arbejde – eksempelvis gennem besparelse – kan det få betydning for de ansattes muligheder for at håndtere disse komplekse sager.

Jeg ved fra min forskning i forældres møde med det familieretlige system, at håndteringen af sagerne har stor indflydelse på forældrenes oplevelse af processuel retfærdighed.

En retfærdig proces er afgørende

Oplevelse af processuel retfærdighed er en samlet betegnelse for, om borgerne oplever, at processen i mødet med myndighederne foregår på en ordentlig måde.

Det vil blandt andet sige, om deres sag bliver tilstrækkeligt oplyst, at både mor og far bliver inddraget i processen på lige vilkår, og at Familieretshuset har tilstrækkelig viden og kendskab til deres sag. Borgernes oplevelse af processuel retfærdighed er altafgørende for et velfungerende familieretligt system af flere grunde, men særligt to er værd at nævne.

For det første peger socialpsykologisk forskning på, at processen og vejen til en beslutning har lige så stor betydning for borgerne som selve indholdet af myndighedernes beslutning. Borgerne accepterer altså i højere grad indholdet af beslutningen, hvis de har oplevet en retfærdig proces.

Det er i særdeleshed vigtigt i familieretlige sager, hvor det er forældrenes opgave at implementere de forandringer, der vurderes at være til barnets bedste – også selvom det eksempelvis går ud over deres egen tid med barnet.

For det andet har forældrenes oplevelse af processuel retfærdighed betydning for deres tillid til Familieretshuset. Når processen opleves som retfærdig, styrkes tilliden. Det er grundlæggende vigtigt for en myndighed som Familieretshuset, både set i lyset af sager, de håndterer, og hvordan systemet bliver opfattet i offentligheden.

Tilliden til Familieretshuset er på spil

Min forskning i det familieretlige system i perioden 2016-2019 viser, at særligt tre forhold ofte udfordrer forældrenes oplevelse af processuel retfærdighed.  

For det første er det vigtigt for forældrene, at Familieretshuset har nok viden om deres sag. Hvis forældrene ikke føler, at sagsbehandlerne har læst op på sagen, skaber det utryghed og frustration. Det kan få dem til at opleve Familieretshuset som et "samlebånd", der håndterer den ene sag efter hinanden. Problemet forstærkes, når sagen skifter sagsbehandler, for så går vigtig viden ofte tabt.

For det andet reducerer det forældrenes retfærdighedsfølelse, at de til møder i Familieretshuset oplever, at man kan sige, hvad man vil, og komme med diverse beskyldninger mod den anden forælder, uden det har konsekvenser. Møderne i Familieretshuset fungerer ikke ligesom i en retssag, hvor der skal føres bevis for de påstande, man kommer med. Familieretshuset skal derfor navigere i alle de – ofte forskelligrettede – informationer, de får.

For det tredje har det betydning for forældrene, at Familieretshuset ikke er for optaget af at søge kompromiset mellem forældrene. Hvis forældrene føler sig presset til at indgå aftaler til mødet og ikke føler, de har mulighed for at tænke konsekvenserne af de aftaler, der indgås, igennem, kan det ende med at være den forkerte løsning, og dermed vanskeligt for dem at implementere i deres hverdag.

Denne problematik er formentlig mindre væsentlig i de mest konfliktfyldte sager, som ikke afgøres i Familieretshuset, men som sendes videre til familieretten. Men det kan gøre sig gældende i §6-sager, også kaldet 'mindre enkle sager', hvor Familieretshuset hjælper forældrene med at indgå aftaler om samvær.

Samlet set viser min forskning således, at det er vigtigt for forældrenes følelse af processuel retfærdighed, at Familieretshuset fremadrettet sikrer, at sagsbehandlerne har tilstrækkelig indsigt i de konkrete sager, og at der prioriteres børnesagkyndige undersøgelser, så man kan nå om bag om forældrenes indbyrdes beskyldningerne og til bunds i, hvilke løsninger der reelt vil være til barnets bedste. I modsat fald risikerer vi, at tilliden til denne vigtige samfundsinstitution svækkes.

{{toplink}}

Forrige artikel Socialdirektør: Mine medarbejdere skal lytte mindre til paragrafferne  – og langt mere til borgerne Socialdirektør: Mine medarbejdere skal lytte mindre til paragrafferne – og langt mere til borgerne Næste artikel Organisationer i opråb: Ny model vil spænde ben for en bedre undervisning til udsatte børn og unge Organisationer i opråb: Ny model vil spænde ben for en bedre undervisning til udsatte børn og unge