Flere frivillige på plejehjem er en klar vindersag hos kommunalpolitikere

Bingoaftener, besøgsvenner og cykelture – mangfoldigheden er stor, og det samme er efterspørgslen på de mange aktiviteter, som frivillige fra forskellige civilsamfundsorganisationer tilbyder ældre på plejehjem.

Og hos de opstillede kandidater til kommunalvalget er de frivillige hænder så populære, at kun Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har et klart flertal af kandidater, som i Altingets kandidattest er overvejende eller helt uenige i, at kommuner skal bruge flere frivillige i ældreplejen.

Socialdemokraterne er delt næsten på midten, med et lille flertal på 54 procent, der er helt eller overvejende uenige. 

Men en ting er jo, at politikerne gerne vil have flere frivillige til at forsøde livet hos de ældre. En anden ting er så, om der overhovedet findes flere af de hænder, flere i branchen selv kalder for frivillige varme hænder? 

Kira West er forstander hos Reden København og formand for Civilsamfundets Brancheforening, som arbejder for bedre rammevilkår for frivillige civilsamfundsorganisationer indenfor det sociale område og sundhedsområdet. Hun mener klart ja.

”Hvis man stiller de rigtige rammer til rådighed for de frivillige, så er jeg sikker på, der er mange flere ressourcer at hente. Der skal skabes meningsfulde fællesskaber, som også rummer gode sociale aktiviteter. Her mener jeg, at det er afgørende, at kommunerne tager fat i de dygtige etablerede organisationer, som har erfaring med og er dygtige til at organisere frivillige lokalt, og ikke nødvendigvis begynder at drive deres egne kommunale frivilligkorps. ”

Må ikke blive spareøvelse

Kira West understreger, at for at sådanne samarbejder bliver vellykkede, så er det vigtigt at afklare forventninger til, hvad frivillige kan påtage sig.

”Det er klart, at det ikke må blive en spareøvelse. Det skal tænkes som et supplement og et løft til ældreplejen, som skal forblive professionel og skattefinansieret. Men med de stramninger og normeringer, der har været, er det klart, at der er en efterspørgsel på cykelture, kaffe og kage, og den kan de frivillige være med til at levere,” siger Kira West.

Hun er dog også bevidst om, at der kan være et ønske fra de ansatte i velfærdsprofessionerne om netop også at have opgaver, der indeholder mere omsorg og velvære for de ældre og ikke kun det helt praktiske som hjælp til bad, toiletbesøg og medicinering. 

Den slags snitflader kan, påpeger Kira West, med fordel fastlægges i en frivilligpolitik, som mange, men ikke alle kommuner har.

Frivillighed er ikke gratis

Og så er det også en vigtig pointe til de mange kommunalpolitikere, som gerne ser øget brug af frivillige, at frivillighed - måske lidt paradoksalt - stadig koster penge.

”Når man skal rekruttere frivillige, så skal nogen rekruttere dem, uddanne dem, introducere dem til opgaverne og fastholde dem ved at skabe socialt meningsfulde fællesskaber. Så der er er et professionelt lag med medarbejdere, som skal skabe rammerne for frivillighed,” forklarer hun.

Budskaberne hertil har primært været til de politikere, som er positivt indstillet over for øget brug af frivillige. Til dem, som netop er bekymrede for, at øget brug af frivillige bliver en glidebane henimod, at kerneydelser rykker væk fra de betalte medarbejder, har Kira West også en klar melding:

”Det skal de slet ikke være bekymrede for! For hvis der er noget, frivillige ikke er interesserede i, så er det at løse de kommunale opgaver i deres fritid – mange af dem gør det i arbejdstiden på deres almindelige arbejde,” siger hun.

 

Lemvig kommune er den kommune, hvor flest kandidater - 79 procent – på tværs af partifarve har svaret helt eller overvejende enig i, at kommune skal bruge flere frivillige i ældreplejen.

I den Venstreledede kommune siger borgmesterkandidat og siddende borgmester Erik Flyvholm, V, at det er meget oplagt naturligt i lyset af den nuværende situation med mangel på arbejdskraft og stram økonomi.

”Den kommunale pleje kommer til at have et snævert fokus på helt basale opgaver inden for plejen. Og så har vi i området en lang tradition og mange store grupper, som er meget aktive og meget gerne vil bidrage med frivilligt arbejde,” siger han.

Ensomme ældre ønsker mere tid

Erik Flyvholm vil ikke afvise, at han som borgmester og kommunalpolitiker vil overlade opgaver til frivillige, som tidligere har været en del af det, der lå inden for den kommunale pleje. Han kan dog ikke konkret pege på hvilke, og han afviser samtidig, at brugen af frivillige skal være en spareøvelse.

Han er heller ikke bekymret for, om udskilningen af de blødere og mere trivselsrettede opgaver til de frivillige kan ende med at gøre rekruttering af de professionelle endnu sværere.

”Nej, det tror jeg nu ikke. Det handler også om, at mange ældre bare gerne vil have mere tid end det, de er visiteret til. Mange føler sig ensomme, fordi deres familier bor langt væk, så det frivillige kan i nogen omfang komplementere den betalte del,” siger han.

Har ikke talt om betalte frivillige

Forholdt det faktum, at frivilligt arbejde også koster penge, som tidligere forklaret, siger Erik Flyvholm, at det nok ikke er sådan, han har opfattet spørgsmålet i kandidattesten.  

”Vi arbejder med at skabe rammerne for de frivillige – for eksempel ved at den etablerede del har et frivilligcenter. Hvis nogle foreninger afholder arrangementer, som koster penge, så vil vi nok godt dække udgifterne til det,’ siger han og uddyber:

”Hvis en forening løfter opgaver, som der ellers skulle fagpersoner til at løfte, så er det jo klart, at der er flere udgifter forbundet med det. Men betalte frivillige er altså ikke noget, vi har talt om i kommunalbestyrelsen,” siger han og slutter:

”Jeg har svaret ud fra, at der blev spurgt til, hvorvidt jeg tror, at vi kommer til at se mere til den måde at få løst opgaver på i fremtiden. Med den demografi, der er i Lemvig kommune, med flere ældre og færre i aldersgrupperne, der kan tage hånd om dem, så må jeg bare sige, at ja, det tror jeg.”

Norddjurs kommune er den kommune i Danmark, som på tværs af partier er mindst positivt stemt over for øget brug af frivillige på plejehjem. Kun 34 procent af samtlige kandidater, som har svaret, er helt eller overvejende enige i, at kommunen skal bruge flere frivillige på plejehjem.

I kommunen, som er socialdemokratisk ledet, opstiller Ulf Harbo for Enhedslisten – som er det mindst begejstrede parti på tværs af kommuner i forhold til flere frivillige på plejehjem. Kun 12 procent af Enhedslistens kandidater er helt eller overvejende enige i spørgsmålet.

Vi har svaret ideologisk

Men selvom Ulf Harbo også i kandidattesten har erklæret sig overvejende uenig, er han dog mest uenig på det principielle plan.

” Jeg tror, mange fra Enhedslisten har svaret nej, fordi vi har svaret ideologisk. Overordnet vil vi jo hellere arbejde for, at der kommer en ordentlig normering på ældreområdet, og vi er bekymrede for, at plejehjem og velfærd er så pressede med opgaver at de ’regner’ med frivillige i en normering. Det har vi set med praktikker og løntilskud på hele socialområdet og i institutioner. Og det er jo ikke meningen. Hvis man udfører et reelt stykke arbejde, skal man have ordentlige vilkår, løn og overenskomst,” siger han.

Brancheforeningen siger, at de slet ikke bekymrede for, at de frivillige kommer til at ’overtage’ opgaver fra de professionelle. Hvis det er tilfældet, kunne det så ikke give meget god mening, når plejepersonalet, som du selv siger, er pressede?

”Virkeligheden er jo ikke sort-hvid, så jo, det kan da godt være. Jeg laver selv frivilligt arbejde og sidder selv i styregruppen for KFUM’s sociale cafe i Grenå, og det synes jeg er godt og vigtigt arbejde. Jeg ville jo aldrig sige nej til frivillige, der selv kom og tilbød en aktivitet til kommunens ældre,” siger han.

Ville helst give de ansatte tid

Men frivillighed koster som bekendt penge. Så er det, Ulf Harbo i virkeligheden mener, at hvis han skulle vælge mellem at bruge kommunale penge på at give frivilligheden et løft og så øge normeringerne for betalt personale, så ville han vælge det professionelle personale.

”Ja, der skal være en balance, og her kan de ’bløde’ opgaver være et afbræk i en travl hverdag. Så vi vil jo allerhelst arbejde for en normering, der gjorde, at de ansatte havde tid,” siger han.

Og så er det alligevel lidt både og, kommer Ulf Harbo i tanker om.

”Altså hvis man nu sammenligner et kommunalt årsværk til lad os sige 450.000 kroner med den indsats, man kunne få ved at understøtte det frivillige arbejde med de samme penge, og fandt ud af udbyttet ville være ti gange så stort, så er det da værd at overveje,” siger Ulf Harbo, der stadig pointerer, at det er vigtigt at adskille de kommunale kerneopgaver fra det frivillige ’flødeskum’.

Og det kan man, som Kira West påpeger, med fordel gøre i en kommunal frivillighedspolitik.

Sådan en har Norddjurs Kommune, Ulf Harbo har dog ikke store aktier i den, da den er fra 2013 – det år, han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen, men før valget.

gsb@altinget.dk