Findes den "fede" ghetto?
DEBAT: "Der er en uløst problematik i forhold til, at man betegner sådanne områder som ghettoer, samtidigt med at man har som erklæret mål at gøre dem attraktive," skriver dagens debattør.
Af Garbi Schmidt, professor (MSO) ved Roskilde Universitet
Ordet "ghetto" i sig selv giver ikke de bedste associationer. Det er svært at forestille sig ordet brugt om noget smart og attraktivt, eller et sted, man har lyst til at lære nærmere at kende. Rent historisk har ghettoen været et sted, hvor folk af forskellige omstændigheder - resursemæssige såvel som diskriminatoriske - blev tvunget til at bosætte sig. De fleste af os kender til den jødiske ghetto i Warshawas grusomme endeligt under anden verdenskrig. Også København havde for hundrede år siden sin egen jødiske ghetto bestående af indvandrere fra Rusland og omegn, som levede under usle forhold, og af deres danske medborgere blev set på med frygt og skepsis. Ghettoen er et sted, man holder sig fra.
Ordet "ghetto" bruges den dag i dag, ikke mindst politisk. Den danske regering har udformet en ghettostrategi, og der er udarbejdet en liste over 26 områder, som på baggrund af elementer som etnisk sammensætning, arbejdsløshed og kriminalitet har fået æren (eller nok snarere det modsatte) af at bære navnet ghetto. Et tre-cifret millionbeløb er blevet afsat til at nedbringe antallet af ghettoer, styrke integrationen og modarbejde de parallelle samfund, som ghettoerne jf. regeringens strategiplan "Ghettoen tilbage til samfundet" fra oktober 2010 er. Der kan gives tilskud til, at boligblokke kan rives ned, til at forberede infrastrukturen og til at skabe jobcentre i ghetto-områderne.
At "ghetto"-områder er forbundet med problemer behøver man blot fra tid til anden at åbne en avis for at forsikre sig om. Spørgsmålet er dog fortsat, hvordan man vender negative spiraler i disse områder, så de, med strategiplanens ord, bliver attraktive.
Tankevækkende er det for mig at se, at forskningen igennem årtier har vist, at et de problemer, som mange beboere nævner er deres boligområdes omdømme. Folk i "ghettoer" åbner også aviser og ser TV. Ikke mindst for de unge kan det være et problem, fx når de skal søge et job eller blot knytte venskaber. Man er jo ikke partout utilpasset eller en bølle, fordi man kommer fra en "ghetto" - man bliver bare let bedømt som værende en.
Fra politisk hold har man som sagt valgt at udpege 26 områder som ghettoområder. Dette er utvivlsomt sket på baggrund af en reel erkendelse af, at social udsathed, konflikt og isolation præger nogle geografiske områder mere end andre. Men, som forskningen viser, så er der en uløst problematik i forhold til, at man betegner sådanne områder som ghettoer, samtidigt med, at man har som erklæret mål at gøre dem attraktive. Hvordan skaber man den "fede" ghetto, hvis ghettoen per definition ses som det modsatte? Og hvilken rolle spiller indvandring i det hele taget i forhold til ghettoproblematikken - og skal den spille en rolle overhoved? Om dette handler mit næste debatindlæg på Altinget.dk.
