Finanslovforslag glemmer de udsatte

Af Stig Langvad 
Formand for Danske Handicaporganisationer, Hvidovre.

Regeringens udspil til ny finanslov er tandløs og uden visioner – især set i forhold til de mest udsatte grupper i samfundet.

Generelt har de mest udsatte været helt usynlige i debatten, og det kan undre, for mennesker med handicap er blevet meget hårdt ramt af de seneste reformudspil.

Handicaporganisationerne (DH) havde håbet, at udspillet til ny finanslov ville søge at rette op på den skævhed og kile gennem samfundet, som forårets reformer har skabt – eller skærpet. Men det er ikke sket. I stedet understreger udspillet til ny finanslov den kendsgerning, at man ”ofrer de svageste på krisens alter”.

Udsatte grupper står sidst i køen
På papiret ser det måske meget pænt ud, at regeringen har reserveret to puljer på 500 og 400 mio. kroner til henholdsvis "velfærdsforbedringer" og "nye initiativer". Herunder fremhæver regeringen i sit udspil, at pengene blandt andet kan gå til udsatte grupper og handicappede, men også grønne initiativer, uddannelse og erhvervsinitiativer nævnes som mulige modtagerområder. Det er mange store områder, der skal have gavn af disse reserver, og erfaringerne viser desværre, at det sjældent er de mest udsatte, der står først, og selv inden for rammerne af disse puljer ville det ikke være muligt at genoprette seneste års velfærdspolitiske skader.

Konsekvenserne er ikke til at komme uden om: Besparelserne på fleksjobordningen på 1,9 mia. kroner rammer hårdt. Samtidig betyder skattereformen endnu færre penge mellem hænderne til modtagere af kontanthjælp, dagpenge og førtidspension.

Mens der er berettiget opmærksomhed om de mange, der må risikere at gå fra hus og hjem, når de falder for 2-års grænsen for arbejdsløshedsdagpenge, så er der larmende stilhed om de 8000, der allerede efter et år mister deres sygedagpenge. Afskaffelse af varighedsgrænsen i sygedagpengeloven er ellers et af regeringens mål i regeringsgrundlaget. Her er et område, der kalder på handling. 

Med blot 265 mio. kroner tilbage i satspuljen, bliver der ikke meget at gøre godt med til nye initiativer. En stor del af de 265 mio. kroner skal bruges til at finansiere dele af førtidspensions- og fleksjobreformen, nemlig den nye indsats med ressourceforløb og rehabiliteringsteam i kommunerne. Det vil reelt sige, at man skærer i overførselsindkomsten og lader de samme borgere selv betale for den nye indsats via satspuljen. I mellemtiden bliver der så meget mindre til overs til nye initiativer, som kan hjælpe blandt andre de mest udsatte. Det er det, vi i handicaporganisationerne kalder ”at fodre hunden med sin egen hale”.

Ingen job til dem med nedsat arbejdsevne
Mantraet lyder: Flere skal i arbejde og færre i fleksjob. DH kan kun være enig i, at arbejdsmarkedet skal inkludere flere med nedsat arbejdsevne. Men hvor skal jobbene komme fra? Finansloven giver ingen svar på dette. I dag står vi allerede med 17.000 fleksjobbere, der mangler job. Det er et tal, som er nogenlunde konstant.

Dertil er der mange andre, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne er tilbageholdende og siger direkte nej til at ansætte fleksjobbere, der kun kan arbejde fem timer om ugen. Hvor skal ressourceforløb bringe denne gruppe hen, hvis jobbene ikke er der? Selvom en satsning på generel vækst i antallet af job er vigtigt, må man ikke glemme, at det kræver særlige initiativer at få mennesker med handicap fastholdt og inkluderet på arbejdsmarkedet. Derfor er udhulningen af satspuljen katastrofal.

Vi sætter vores lid til, at de, som skal være medansvarlige for finanslovens vedtagelse, vil stille krav om markante forbedringer på handicapområdet.
 

debat@altinget.dk