Enhedslisten: Socialdemokratiets ægteskab med blå blok kan blive en ligestillingspolitisk katastrofe

I 2022 sprang Mette Frederiksen endelig ud som feminist.

Socialdemokratiet gik til valg på et ligelønsløft i det offentlige. Samtidig profilerede daværende ligestillingsminister Trine Bramsen sig på at fremføre handleplaner på områder, som vi i Enhedslisten havde efterlyst længe - mod partnervold og –drab og for LGBT+-personers rettigheder og trivsel.

Den vigtige ligestillingsdagsorden synes skudt til side, alt imens Socialdemokratiet forhandler med højrefløjen om topskattelettelser.

Det er mildest talt bekymrende. For det har til alle tider været rød blok, der har kæmpet for at sikre fremskridt på ligestilling – ofte direkte mod blå blok. Det gælder eksempelvis Venstres indædte kamp for en minimumsimplementering af EU’s barselsdirektiv.

Hvis Socialdemokratiets ligestillingspolitik skal fusioneres med højrefløjens syn på ligestillingskampen bliver det fire træge år. Det er svært at forestille sig, at socialdemokraternes ligestillingsdagsorden blive en del af en violet midterregering. I sig selv er det meget tvivlsomt, om Socialdemokratiet overhovedet selv bringer spørgsmålet til forhandlingsbordet. 

Nu er det op til os på venstrefløjen, at minde Socialdemokratiet om deres ligestillingspolitiske opgave. Ellers risikerer kampen for ligestilling - gennem strukturelle tiltag - at blive gemt og glemt under sin allerede sørgeligt lille fane på Transportministeriets hjemmeside.

Løfter om ligeløn

Lad os se nærmere på ligelønnen.

Til allersidst i valgkampen opdagede Socialdemokratiet endelig, at det er et problem, at kvindedominerede fag i det offentlige lønnes lavere end tilsvarende mandsdominerede. Det har Enhedslisten kæmpet for i 20 år. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at blandt andet sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er systematisk underbetales, fordi de i så overvejende grad er kvinder.

I dag står vi overfor en massiv rekrutterings- og fastholdelseskrise i netop de fag. Hverken kvinder eller mænd gider knokle til en løn, der er for lav under arbejdsforhold, der samtidig er for dårlige. Sidste uge af valgkampen gav Socialdemokratiet et klokkeklart valgløfte om et lønløft i det offentlige på 3 milliarder kronger fuldt indfaset i 2030.

Et lønløft, der blandt andet skulle udmøntes ud fra et princip om ligeløn.

Vi er så langt fra sikre på, at Socialdemokratiet husker de fem uger tilbage i tid, når de sidder i forhandlingslokalet. Vi frygter, at de glemmer snakken om ligeløn og i stedet vil prøve at slippe let udenom med midlertidige tillæg til udvalgte grupper, som deres forhandlingspartnere i Venstre og Moderaterne har foreslået.

Bekæmpelse af partnervold og -drab

Den samme frygt melder sig i forhold til indsatsen for at bekæmpe partnervold og drab.

Før valget stemte et næsten enstemmigt Folketing –med undtagelse af det ligestillingsfjendske parti, Liberal Alliance – for udarbejdelsen af en national handlingsplan mod partnervold og –drab. I sommers præsenterede Trine Bramsen efter massivt pres en plan, der skulle gøre op med ”strukturerne” for at ændre ”kulturen”. Flotte – og rigtige – ord, men finansieringen, der skulle være landet i efteråret, kender vi stadig ikke. 

Altså er vi lige vidt. Det er uanstændigt og et svigt af de cirka 12 mennesker, som hvert år bliver dræbt.

I årevis har vi haft en lovgivning, som bidrager til at fastholde voldsramte (kvinder) i voldelige forhold, underfinansieret hjælpen til voldsofre og nedprioriteret at opkvalificere myndigheder i at kunne opspore og reagere på kønsbaseret vold. De alarmerende tal for købsbaseret vold er et politisk ansvar, som den kommende regering skal tage på sig.

Bedre retsstilling for kønsskifte hos børn

I endnu større fare for at blive kastet til side er forslaget i regeringens LGBT+-handlingsplan om retten til juridisk kønsskifte for børn.

Et forslag, der ifølge børnefaglige organisationer ville gøre en verden til forskel for transkønnede børn og unges trivsel. Netop de børn bliver latterliggjort af blå blok i diskussionen om juridisk kønsskifte. Man kunne få den tanke, at de børns trivsel betyder mindre end den symbolsk modstand mod den ”woke” venstrefløj.

Vi håber, at Socialdemokratiet trods alt holder deres løfte til de børn og familier, der forventer den bedre retsstilling, de har fået stillet i udsigt.

Meget tyder altså på, at Socialdemokratiet kun handler på ligestillingsdagsordenen under massivt pres fra venstrefløjen og de vigtige bevægelser. Hvis vores frygt bliver til virkelighed, sættes den ligestillingspolitiske kamp år tilbage.

Det må ikke ske.

{{toplink}}

debat@altinget.dk