Mål for hjemløse kræver ekstra penge
DEBAT: Hvis udfordringerne ved hjemløshed skal løses, skal hjælpen ud på gaden. Men det kræver flere midler, end regeringens sociale 2020-plan lægger op til, skriver Ninna Hoegh, direktør for projekt UDENFOR.
Af Ninna Hoegh
Direktør for projekt UDENFOR
Danmark har fået en 2020-plan på det sociale område – den hedder ”Alle skal med – Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020”. Det hilses velkommen på hjemløseområdet, og vi noterer os, at selv den danske statsminister har opdaget, at der er hjemløse i Danmark, og at problemet har været stigende de seneste år.
Planen og dermed regeringen siger meget flot, at ”alle borgere bør have mulighed for at leve et liv i egen bolig”. Det kan vi fra projekt UDENFORs side kun være enige i. Men vi stiller os noget tvivlende til realismen i målet om at nå dette.
De seneste erfaringer viser nemlig, at i perioden fra 2009-2013, hvor der blev allokeret 500 millioner kroner til området, kunne man end ikke få knækket kurven og få et fald i antallet af hjemløse. Nu ønsker regeringen så at realisere et fald i antallet af hjemløse fra de nuværende 5820 hjemløse til maximalt 4000 i 2020 uden at tilføre flere ressourcer… Det bliver mere end spændende at se, hvordan det kommer til at foregå!
Det ved vi endnu ikke meget om - foreløbig forlyder det, at regeringen har fremsat en forankrings- og implementeringsplan for satspuljepartierne. Denne plan er endnu ikke offentliggjort, men det må forventes, at en sådan plan omfatter udbredelse af erfaringerne fra hjemløsestrategien til alle kommuner i Danmark, forebyggelse af hjemløshed og ikke mindst midler til opsøgende arbejde i hele landet.
En usynlig gruppe
Som noget af det positive i 2020-planen er der et fokus på at forebygge hjemløshed hos udsatte unge. Det er der i høj grad behov for. Antallet af unge hjemløse er steget eksplosivt de seneste fire år. Udfordringen lige nu er, at de unge er en relativt usynlig gruppe. Men udfordringen er også, at der ikke tages hånd om dem. Kun en fjeredel af de unge hjemløse har en kommunal handleplan.
De unge ser ikke sig selv som hjemløse og opsøger ikke de traditionelle tilbud. De unge sofa-surfer hos venner og bekendte, og projekt UDENFOR frygter, at de efter en kortere eller længere periode har opbrugt deres goodwill og vennernes tålmodighed og havner på gaden.
Unge skal gøres til medspillere
Der findes viden om de unges udfordringer, så nu mangler man i hele landet og i hovedstadsområdet i særdeleshed at skabe tilbud, der reelt kan gøre en forskel for de unge.
Projekt UDENFOR mener, der må tænkes nyt og skabes nye arenaer, hvor unge i høj grad bliver medskabende og især medbestemmende i forhold til de løsninger, der skal udvikles. Der er behov for, at samfundet lytter til de unge. At vi tager deres oplevelse af udfordringer og problemer alvorligt.
Alle hjemløse – også de unge - har ressourcer og håb om at leve et anderledes liv. De skal tages alvorligt, og socialarbejderne skal dele ansvaret med borgeren uden at presse livssyn og løsninger ned over den enkelte.
Ikke ”alle” er med
En udfordring, som ikke er nævnt i regeringens 2020-plan, er antallet af ”gadesovere”, som er næsten 600 personer – altså godt 10 procent af alle hjemløse. Og medregner man de personer, som bor andre lige så udsatte steder såsom kolonihavehuse mv., så er man oppe på omkring 1000 personer, som ikke tænkes ind i planen sådan for alvor.
Så det klinger lidt hult, når titlen på 2020-planen er ”Alle skal med”, og visionen er, at den omhandler de mest udsatte. Hvad vil man gøre for den gruppe, som sover på gaden, i skovene og i kolonihaverne rundt omkring?
I projekt UDENFOR kender vi gruppen. Nogle af dem har forsøgt at få hjælp hos de kommunale indsatser og er blevet skuffede og frustrerede, fordi de ikke passer ind i systemerne.
Andre har kommunerne ikke formået at opsøge – nogle hjemløse er ekstremt afvisende og tager langt tid at skabe kontakt til. Atter andre har fået hjælp, men er så af en eller anden grund gledet ud igen.
Hjælpen skal ud på gaden
Regeringen og kommunerne må se i øjnene, at for denne gruppe skal hjælpen ud på gaden. Det nytter ikke at sidde hjemme bag skrivebordet og vente. Så hvordan vil man med 2020-planen sikre, at hjælpen når ud til dem? Hvordan vil man sikre, at de får et tilbud om ”at leve et liv i egen bolig”? Hvordan vil man sikre, at de kommunale medarbejdere må og tør forlade de trygge kontorer og bevæge sig ud i virkeligheden?
Hvis denne udfordring skal løses, må alle kommuner være i stand til at udføre opsøgende og kontaktskabende arbejde over for denne gruppe. Det kræver medarbejderressourcer, tid og tålmodighed at nærme sig denne gruppe – spørgsmålet er, om det følger med 2020-planen.
Samlet set er der gode tanker i regeringens 2020-plan for udsatteområdet, men indtil videre må man konstatere, at der er tale om mål uden midler. Og den type mål bliver sjældent realiseret.
Trods planens titel ”Alle skal med” er der nu sat et mål om, at kun 25 procent af de hjemløse skal være hjulpet i 2020. Alle kommer således ikke med – i hvert fald ikke i denne omgang. Hvad med de sidste mere end 4000 hjemløse - hvor længe skal de vente?
