DH: Satspuljens efterfølger skal målrettes de røvfattige

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Man siger, at de fattige har betalt for de røvfattige gennem satspuljen.

Det er en mystisk konstruktion. Derfor kan jeg kun bifalde, at den lave regulering af overførslerne nu stopper. Det har skabt en urimelig ulighed.

I forvejen er det ingen fest at leve af førtidspensionen. Nu får modtagerne af overførselsindkomsterne pengene, der ellers gik til satspuljen, ind på en obligatorisk pensionsopsparing. Det bliver man ikke rig af, og man vil stadig opleve ulighed, da ens indkomst ikke stiger som andres.

Det burde blive løst, men forhåbentlig kan den nye pensionsordning give en bedre situation i alderdommen for blandt andet mennesker med handicap på for eksempel førtidspension.

Hvor skal penge til nye idéer komme fra?
Beslutningen stiller nye socialpolitiske spørgsmål. Satspuljen kommer ikke længere til at stige automatisk med midler fra overførslerne. Hvordan finder vi så penge til nye socialpolitiske idéer?

Der vil stadig være brug for indsatser til for eksempel at sikre mennesker med handicap bedre sundhedstilstand, mindre ensomhed og mere uddannelse. Det vil alt andet lige blive sværere at få penge til nye initiativer på socialområdet.

Socialområdet må derfor prioriteres højere på finansloven. Vi skal huske, at handicapområdet – og socialområdet i øvrigt – om noget er kernevelfærd. Alle kan blive ramt af sociale problemer. Alle kan få et barn med handicap eller selv få et handicap efter ulykke og sygdom. Det helt centrale i vores velfærdssamfund er, at fællesskabet i de situationer træder til.

Resterende midler skal gå til ny udvikling
Et andet spørgsmål er, hvad der skal ske med de resterende midler i satspuljen, der altså ikke vil stige automatisk fremover. Mit bud er, at midlerne skal målrettes mere og for alvor komme borgerne til gavn. Pengene bør gå til metodeudvikling og ny viden, så der stadig udvikles en bedre socialpolitik.

I dag har danske døve ret til tegnsprogstolkning på det sociale område. Det var aldrig kommet uden et satspuljeprojekt, der prøvede det af og viste de positive resultater.

Samtidig bør vi prioritere midler til, at civilsamfundet kan løfte sociale opgaver. Eksempelvis har Landsforeningen LEV’s projekt Klapjob fået over 2.500 mennesker med kognitive handicap i skånejob. Hver gang sparer kommunen 66.000 kroner. Den slags opgaver løses godt af civilsamfundet og fortjener støtten.

Derfor er jeg helt enig med socialminister Mai Mercado (K) i, at de resterende midler kun skal støtte projekter og ikke betale for ghettoudspil og familieretssystemer.

Fond og satspulje skal holdes adskilt
Problemet har nemlig også været, at det efterhånden ikke kun er de røvfattige, der har fået glæde af satspuljen. Store dele af puljen går til drift og myndighedsopgaver i kommuner og stat. Fra de fattige til de offentlige institutioner. Fra alle os til alle jer.

Selveje Danmark leger her på Altinget med tanken om at slå de resterende satspuljemidler sammen med nyskabelsen Den Sociale Investeringsfond.

Fonden er et spændende tiltag, der forhåbentlig kan skaffe flere midler til sociale indsatser, som vi ved virker.

Men jeg er betænkelig ved, om private investorer vil bruge penge på usikker metodeudvikling og indsamling af ny viden. En pensionskasse skal passe på kundernes penge og vil selvfølgelig kun investere i projekter med realistisk udsigt til en økonomisk gevinst. Det er helt forståeligt, men af samme årsag bør fonden og den resterende satspulje holdes adskilt. De tjener forskellige formål.

Prioriter de røvfattige
Nu har vi endelig fået gjort op med den urimelige mekanisme, hvor fattige betaler for indsatser til røvfattige via en mindre stigning af overførslerne end den øvrige lønudvikling.

Næste skridt må være at målrette den eksisterende satspulje. Brug den til at udvikle metoder og skabe ny viden. Og så skal socialområdet prioriteres på finansloven. Det er om noget kernevelfærd at prioritere de såkaldt røvfattige.

debat@altinget.dk