DH: Gode visioner for dansk handicappolitik

Af Stig Langvad
Formand i Danske Handicaporganisationer 

Regeringen har sendt sin længe ventede handlingsplan på handicapområdet ud. Det er en handlingsplan, som giver mange lovende pejlemærker i forhold til, hvor den danske handicappolitik skal bevæge sig hen.

De overordnede visioner for handlingsplanen passer fint ind i forhold til Handicapkonventionen, som heldigvis nu ratificeres fuldt ud med løftet om at fremsætte et beslutningsforslag i denne folketingssamling, så Tillægsprotokollen om individuel klageadgang kan ratificeres. 

Den ratifikation har handicaporganisationerne længe argumenteret for. Den betyder, at man kan klage til den komité, der overvåger handicapkonventionen – altså en komité af personer, der virkelig ved noget om mennesker med handicap og rettigheder.

Det er vigtigt at have denne mulighed, også selv om den kun vil blive brugt ganske sjældent, fordi alle nationale klagemuligheder skal være udtømt, før man kan gå til komitéen med sin klage.

Mindre diskrimination

Det store ønske fra handicaporganisationerne var en lovgivning, der forbyder diskrimination på baggrund af handicap. Det fik vi ikke, men vi har fået en anerkendelse fra regeringen om, at mennesker med handicap oplever diskrimination, og det tager regeringen fat på at bekæmpe på anden vis – effektivt, håber vi.

Det er godt at se, at der er en lang række konstruktive bidrag til en større inklusion i lokalsamfundet og respekt for befolkningens mangfoldighed, ligesom der er løfter om en større personlig autonomi og selvbestemmelse. Den tilgang rummer muligheder for nogle nye alliancer og indsatser.

Handicaporganisationerne har meget længe arbejdet for, at der indhentes mere viden på området. Derfor er handlingsplanens mange analyser og undersøgelser et særdeles godt tiltag. Bekymringen her kan være, at der ikke er en klar plan for opfølgning og gentagelse.

Brug viden

På den måde kan undersøgelserne risikere kun at give et øjebliksbillede, hvor der ikke er sikret opfølgning på initiativerne. Det er vigtigt at sætte undersøgelserne i system og gentage dem for at sikre, at der rent faktisk sker en udvikling. Ny viden skal bruges til at sikre handling i retning af større lighed mellem mennesker med og uden handicap, og lukke de gab, der er i forhold til fuld og ligeværdig inklusion.

Særligt glædelig er erkendelsen af behovet for en indsats i forhold til kommunernes varetagelse af deres ansvar over for mennesker med handicap. I nogle kommuner halter det meget.

Vi har hørt det før, så der skal noget afgørende nyt til for at få det til at fungere. Mere fokus på dialogen mellem mennesker med handicap og de ansatte i kommunerne er en god begyndelse. Der hersker ingen tvivl om, at mere åben dialog er til gavn for de beslutninger, der træffes.

Højere ambitioner

Handlingsplanen rummer dog også elementer, som lugter af genbrug. Der er tale om genfremsættelse af tidligere beslutninger, særligt når det gælder beskæftigelsesområdet. 

Her kunne man godt have ønsket sig nogle højere ambitioner, når man tager i betragtning, at erhvervsfrekvensen blandt mennesker med nogle handicap er helt nede på 44 procent! Heldigvis vil regeringen fortsætte med at måle erhvervsfrekvensen for mennesker med handicap.

Det er fremragende med et løfte om, at fremtidens tog og letbaner bliver tilgængelige i overensstemmelse med gældende europæiske standarder, når de bliver politisk besluttet i Folketinget – og skal implementeres. Men vi mangler fortsat en plan for, hvordan den eksisterende kollektive befordring bliver gjort tilgængelig.

Der er fortsat en række udfordringer, som ikke adresseres med denne handlingsplan, men samlet set er glasset mere end halvfyldt snarere end halvtomt.

debat@altinget.dk