Bedre hjælp til forgældede unge
DEBAT: Rekordmange unge står i gæld. Vi skal derfor blive bedre til at nå de unge, der står i en svær økonomisk situation, og endnu bedre til at forebygge, at det sker, skriver Michael Rasmussen, næstformand for Yngresagen.
Af Michael Rasmussen
Næstformand for Yngresagen
Overalt i landet dukker nye centre for gældsrådgivning op. Siden 2008 har Finansrådet, i samarbejde med KFUM og Settlementet på Vesterbro, kørt den frivillige gældsrådgivning På Fode Igen, og den 2. oktober åbnede så hjemmesiden ungøkonomi.dk.
Med et nærmest forceret ”ungt look” kan unge få svar på spørgsmål som: Hvorfor skal man betale skat? Hvornår kan man få SU? Og hvorfor skal man købe en iPhone?
Den triste baggrund for denne udvikling er, rekordmange unge står i gæld. 97.000 unge mellem 20 og 40 år er nu registrerede som dårlige betalere i RKI – det er næsten halvdelen af de 217.000 mennesker, der udgør Ribers Kredit Information.
Og selvom andelen af 18-20 årige i registret er let faldende (muligvis grundet en øget krisebevidsthed), er den generelle udvikling stadig skræmmende. Studiegælden blandt landets unge er ligeledes større end nogensinde, og den samlede SU-gæld overstiger nu 25 milliarder kroner.
Søger ikke om hjælp
Buddene på årsagerne er lige så nærliggende, som de er velkendte: De unge er vokset op uden lærdom om privatøkonomi i skolen, forældrene har svigtet deres ansvar, finanskrisen har ramt de unge særligt hårdt, og unge har ikke i tilpas grad lært behovsudsættelse, hvorfor de alle sammen render rundt med den nyeste iPhone.
Jeg vil ikke her lægge mig fast på én årsag frem for en anden, men derimod sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange unge er så dårlige til at bede om hjælp? Ifølge På Fode Igens nyhedsbrev fra september 2013, er kun otte procent af dem, der henvender sig, under 30 år, og ingen af dem er under 20.
Samme tendens lyder fra bankerne, der efterhånden kun sparsomt bruger tid på at rådgive deres kunder, endnu mindre de unge, der altid har været en ringe forretning. Det står derfor klart, at unge er markant dårligere til at modtage økonomisk rådgivning end andre grupper af samfundet. For mig at se, er dét ligeså stort et problem som gælden i sig selv. Gæld kan betales af, men hvis ikke man ved hvordan, er man lige vidt.
Den enkeltes eget ansvar?
Oplysningsarbejdet er selvfølgelig det første skridt. Hvor kan man få hjælp? De nævnte gældsrådgivningscentre er en mulighed, banken en anden, forældre en tredje. Det sociale sikkerhedsnet eksisterer og er i vid udstrækning klar til at gribe os – men hvorfor er der så så mange, der alligevel falder igennem?
En oplagt indvending ville være, at det da selvfølgelig er individets eget ansvar at have styr på sin privatøkonomi. Af samme årsag taler borgerlige stemmer ofte for, at privatøkonomi i højere grad bør indgå som en del af en enhver folkeskoleuddannelse, og dét kan man vel nærmest kun være enig i. At være ansvarlig, selvstændig, uafhængig af velfærdsstatens svøbe er tidens store mantra. Men den på Christiansborg og i medierne herskende liberale ideologi om personligt ansvar og individet som skaber af dets egen skæbne er ikke uden omkostninger.
I januar 2013 så vi formand for Forbrugerrådet Anja Pihl stå frem i TV2 Nyhederne og fortælle, at ikke nok med, at antallet af forgældede danskere er voldsomt stigende, så er det også skamfuldt for mange at bede om hjælp. For mange er gælden og skammen så overvældende, at ethvert tiltag for at komme ud af det igen, ethvert forsøg på at overskue det økonomiske kaos, nærmest er umuligt. De lukker øjnene for problemerne – ikke af fri vilje, men fordi det ikke er til at bære.
Nutidens unge bliver ofte beskyldt for at være en del af mig-generationen. Det er dem før alle andre, før samfundet og før deres næste. Og på trods af, at flere unge end nogensinde før udfører frivilligt socialt arbejde, er der måske alligevel noget om det.
Hvis du selv er skaber af din egen succes, er du også selv ansvarlig, når du er en fiasko – det er din egen skyld, når det går galt. Med følelser af skyld kommer også skam, og det er, når vi skammer os, at vi er dårligst til at tage imod hjælp.
Bedre til at nå de unge
Lad os sige det, som det er: Det er noget lort at stå i gæld – og det er ens eget ansvar at komme ud af det igen. Men ingen kommer gennem tilværelsen alene. Vi skal være bedre til at nå de unge, der står i uoverskuelig gæld, og endnu bedre til at hjælpe dem, inden de når dertil. Til dét kan man kun rose projekter som På Fode Igen, som helt sikkert har fat i noget af det rigtige.
Men vi skal også blive bedre til at lade være med at bebrejde dem, for hvem det går skidt. Mest af alt skal vi bruge mindre tid på at forarges over deltagerne i ”Luksusfælden” og mere tid på at spørge os selv: ”Hvad kan jeg lære af det? Og kan jeg give det videre til min kæreste, mine børn, mine venner?”
