Det offentlige skal slippe borgerne fri

Af Laust Kristensen,
Centerleder ved Center for frivilligt socialt arbejde, Odense.

Danskerne er et af verdens lykkeligste folk. Vi har en af de sundeste økonomier, relativ høj beskæftigelse, social tryghed og sammenhængskraft.

Alligevel frygter mange velfærdsamfundets fremtid og med god grund, hvis vi ikke forstår at skabe nye ideer, strategier og løsninger, der på tværs af generationer og særinteresser kan håndtere fremtidens velfærdsudfordringer.

Mange taler om nytænkning og nye løsningsmodeller i velfærdssamfundet, men alt for ofte føler den enkelte dansker ikke, at der er plads til at engagere sig. Nogle forstår måske heller ikke, hvordan de kan bidrage til at gøre en forskel, og andre trives tilsyneladende godt i rollen som passive forbrugere i velfærdsbutikken.

Det er synd, idet borgerne - ikke mindst gennem civilsamfundet - faktisk kan spille en langt større rolle i velfærdssamfundet fremover. Det vil givetvist betyde et opgør med ensartetheden for en række velfærdsløsninger, men det er afgørende, at differentieringen skabes af brugerne og borgerne selv.

Grundpille i demokrati
Anerkendelse af borgernes røst, som den eneste acceptable legitimering af magten, er da også i forvejen én af grundpillerne i vores demokratiske verdensanskuelse.

Det tog adskillige år at opbygge socialstaten med alle dens universelle løsninger, der ideelt set skulle være ens fra "Gedser til Skagen", men som blev fanget i både en økonomisk og funktionsmæssig krise.

Mange borgere efterspørger i dag individuelle løsninger, der tager konkrete hensyn til deres personlige, sociale og kulturelle behov, og mange har selv og sammen med andre gennem civilsamfundet frivillige ressourcer, der kan understøtte udviklingen af individuelle og lokale løsninger.

Den grundlæggende sociale solidaritet i samfundet bør også fremover komme til udtryk ved, at det offentlige stiller de nødvendige midler til rådighed for borgerens egne løsninger og skaber lovgivningsmæssige rammer, der fremmer det civile engagement.

Giv slip
Politikerne bør derfor have mere fokus på at skabe politiske mål og rammer for borgernes innovation og aktiviteter, og sideløbende bør det offentlige på alle niveauer turde overlade mere ansvar og ledelse til de borgere, der kan og vil tage et større direkte ansvar for velfærden. På Center for frivilligt socialt arbejde ser vi eksempler på, at det frivillige arbejde trives bedst, når dem, der løser opgaverne, også har betydelig indflydelse på ledelsen af arbejdet.

I Danmark har civilsamfundet i øvrigt en lang tradition for både at levere frivilligt arbejde gennem traditionelle foreningsaktiviteter, men også gennem driften af nonprofit institutioner, der er knyttet til bestemte formål og mere eller mindre er dekoblet det private marked.

Vi møder dagligt engagerede mennesker, som bobler af energi, ideer og engagement, men de kræver plads og indflydelse.

For det offentlige er borgeren i centrum. Hvordan kan det så være, at civilsamfundet skal supplere det offentlige og ikke omvendt?

Vil Danmark give sine borgere mere plads til individuelle løsninger og styrke civilsamfundets medansvar for velfærdssamfundet? Vil flere individuelle velfærdsløsninger øge den sociale og sundhedsmæssige ulighed? Hvordan sikres kvaliteten? Der er behov for at få disse og mange andre spørgsmål drøftet nærmere, og velfærdsdebatten skal være en folkesag og ikke kun en sag for politikere og andre feinschmeckere.

debat@altinget.dk