Borgmestre: Loft over driften giver dårligere socialservice

RUNDSPØRGE: Hvis kommunerne ikke havde et fastsat loft over deres udgifter til driften, ville serviceniveauet til f.eks. ældrepleje og handicappede være højere. Det mener et flertal af borgmestrene ifølge en ny rundspørge. S og K ryster ikke på hånden.

Borgmester Ib Terp (S) fra Brøndby Kommune vil gerne bruge flere penge på terapeuter til genoptræning af ældre, for at de ældre kan være fysisk aktivt længere. - Samt bruge penge på underholdning på plejehjem.

Men det kan han ikke på grund af udgiftsloftet over kommunernes løbende drift. Der gives økonomiske sanktioner, hvis loftet bliver overskredet.

"Når man pålægger os begrænsninger for vores driftsudgifter, skal pengene hentes et sted. Og de bliver hentet på vores serviceniveau. Sådan er det. Vi kunne godt have brugt mere. Ikke meget. Men vi ligger lavere, end jeg ville ønske," siger Ib Terp.

Login