Børnekonventionen skal ind i Barnets Reform

"Når de voksne sætter sig, kan vi bedre få øje på børnene" er en sætning, som skal minde os om, at barnets perspektiv nemt forsvinder mellem alle mulige øvrige hensyn, hvis ikke vi gør os umage. I Barnets Reform er tillid og styrkelse af børns rettigheder et centralt element. Med Børnekonventionen, bl.a. med artikel 12, "barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres," har vi et vigtigt instrument til at holde dette fokus på børnene.

Tegn i tiden
Det er tankevækkende, at der i den seneste tid har været sager omtalt i medierne, hvor anbragte børn er blevet flyttet uden forberedelse af børn og plejefamilier. Det er også tankevækkende, at socialrådgivere i stigende grad anmelder egne kommuner til Ankestyrelsen for deres håndtering af børne-ungesager eller mangel på samme.

I vores organisation, Børn & Familier, hører vi gennem Børnetinget også om forhold, hvor børn føler sig tilsidesat i forhold til deres eget liv. Børnetinget er et webbaseret debatforum for nuværende og tidligere plejebørn. Her kan man læse, hvordan plejebørn har det - og hvilke ønsker og drømme de har til fremtiden. (Se www.boernetinget.dk.) Et eksempel på udsagn herfra er:

"I den 3½ års periode, jeg boede på døgninstitution, havde jeg 5 forskellige kontakt-pædagoger. Det er frustrerende hele tiden at skulle starte forfra. Fortælle sin historie igen og igen. I den periode, jeg har haft kontakt til systemet, har jeg endvidere haft minimum 7 forskellige sagsbehandlere, og jeg har aldrig syntes, at dette har været optimalt.
Hvordan kan en sagsbehandler, man aldrig har mødt, og som ikke engang har læst ens papirer, være kompetent til at tage beslutninger, der er så vigtige i ens liv?"
(Tidligere plejebarn på 21 år, 3 år i pleje.)

På Børnetinget fortæller børnene og de unge på forskellig vis om deres oplevelser af, at andre træffer beslutninger på deres vegne, og at de ikke er godt informeret og inddraget. At være offentlig myndighed og vælge den rette løsning er et komplekst arbejde. Der skal balanceres mellem mange og ofte modsatrettede hensyn. Børn kan nødvendigvis ikke altid få ret, men de har altid ret til at blive hørt og forstået. Det er Børnekonventionens klare budskab. Børns behov for omsorg, tryghed og et miljø, hvor de trives og udvikles, er så fundamental og helt uden for diskussion, at det altid må være omdrejningspunktet for det professionelle arbejde.

Ovenstående eksempel skal naturligvis ikke generaliseres til anbringelsespraksis i danske kommuner, men det skal alligevel ses som et tegn på, at systemer kan fejle, og at der er behov for at sætte fokus på en oprigtig inddragelse af børnene. De kommuner, der ikke har kapacitet og ressourcer til at følge med i intentionerne i anbringelsesreform, strukturreform og nu Barnets Reform, har en særlig udfordring i de kommende år.

Det vigtige og afgørende for anbragte børn er tilknytning og relationsskabelse til omsorgspersoner. Når myndighedspersoner beslutter et skift i et anbragt barns forhold, så skal der være væsentlige begrundelser tilstede, og måden, hvorpå det sker, er helt afgørende. Servicelovens paragraf 48 fastslår, at børn skal høres forud for den slags beslutninger. Det er derfor helt centralt, at anbragte børn - der netop er uden forældres omsorg - med tryghed kan opleve nærvær, interesse og kompetent støtte fra systemets side.

Hvordan sikres det, at stat og kommuner gør det bedst mulige for anbragte børn og unge? Hvad skal der til, når systemet ikke fungerer efter hensigten? Hvordan kan børnene slå alarm, så signalerne opfanges?

Børnekonventionen kan gøre en forskel for Barnets Reform
Barnets Reform har til hensigt at styrke retssikkerheden for anbragte børn. I satspuljepartiernes aftaletekst hedder det, "at udsatte børns retsstilling skal styrkes, så der altid tages udgangspunkt i barnets tarv. Barnets synspunkter skal i dag altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Der er dog fortsat behov for at styrke børns inddragelse. Der er derfor indgået aftale om en række initiativer, som skal sikre børnenes rettigheder bedre".

Hvis Barnets Reform skal styrke anbragte børns rettigheder og sikre deres inddragelse, er det en mulighed at tage afsæt i Børnekonventionen og omsætte den på mere systematisk vis, end tilfældet er i dag. Måske ved at indskrive selve konventionen i serviceloven?

Konventionens 20 års jubilæum i år synes ikke at have den store opmærksomhed i Danmark. Det kan måske ses som manglende kendskab, men forhåbentlig ikke som manglende interesse. Børnekonventionen fortjener anerkendelse. Den kan hjælpe os til at se de anbragte børn som de borgere, de er, og til at se de muligheder, der er for at gøre dem til hovedpersoner i eget liv.

Børnetalsmand og inspiration fra Norge
I Danmark har en række børne-ngo'er arbejdet på få en børnetalsmand, der kan tjene som en uafhængig ombudsmand og tage sager op selvstændigt og dermed fungere som både et korrektiv og en støtte til praksis.

I Norge er institutionen med børneombud etableret, og det er sket med en stærk politisk vilje: Her er forståelsen, at Børnekonventionen skal hænge på væggen i enhver kommune, på enhver institution og enhver skole. Alle børn og voksne skal have kendskab til den - og bruge den. Den skal være en slags bundklang for alle parter, deres selvopfattelse og deres relationer. Det kan gøre en væsentlig forskel, at man som anbragt barn ved, at man skal informeres, inddrages og høres. Selv som svagt stillet borger i børnehøjde har man rettigheder, og det skal der være enighed om.

I Norge har man endvidere etableret en akut-telefon for børn, hvor de kan ringe i alle typer situationer. Opkald til 116 er tænkt som alarm, hvis far og mor slås, eller hvis der sker overgreb af den ene eller anden karakter. Tilsvarende kunne en lignende ordning måske bruges som et sikkerhedsnet for sårbare og anbragte børn i Danmark, som ikke synes, at systemet er på deres side?

Empowerment i børnehøjde
Det er vigtig, trods børnenes situation og deres udsathed, at anerkende dem som borgere og selvstændige personer med erfaringer og meninger om deres eget liv. De har såvel vilje som kraft til at medvirke i egen sag, hvis de får de rette muligheder.

Børnesamtaler og børneinddragelse er ikke det letteste i verden. Det kræver vilje, nærvær og tålmodighed. Det tager tid og bevidsthed om egen rolle i relation og kontakt til barnet. Men det kunne være spændende at praktisere en stærkere nysgerrighed. De er nok sårbare og udsatte og kan ikke i alle situationer varetage egne interesser, men de er borgere og hovedpersoner i eget liv, og de skal behandles som sådan. Det er de deres gode ret til!

debat@altinget.dk